Traner holder vinter i det grønne Danmark
tirsdag 9. januar 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Seks traner har droppet trækket mod Sydeuropa, og er blevet i det milde, våde vinterland syd for Skagen. Det er formentlig første gang nogensinde, at det danske landskab huser en flok af vintertraner
Jan Skriver
Et nyt fænomen er formentlig på vej i den danske fuglefauna. Jyske traner er måske ved at udvikle en tilbøjelighed til at droppe trækket mod Frankrig og Spanien og i stedet blive i det milde nordvestjyske kystklima.
I hvert fald holder seks traner denne vinter stand i området syd for Skagen. Fuglene er set adskillige gange på marker omkring Gårdbogård Sø og Sørig Enge.
- De blev observeret før jul, og den seneste uges tid er de rapporteret et par gange fra området. Tranerne går og æder levninger fra markerne. Jeg har set dem spankulere på stubarealer med majs, hvor de garanteret kan finde en del rester fra høsten, siger fuglekiggeren Ole Skrubbeltrang, der bor i Skagen.
Også i reservatet Vejlerne på kanten mellem Thy og Han Herred er der denne vinter konstateret traner. Midt i december blev der set en mindre flok på Bygholm Vejle mellem Fjerritslev og Thisted.
- Fra midten af 1990'erne er de omkring 100 traner, der i løbet af efteråret samles i Vejlerne, trukket senere og senere fra området. Visse år har vi set traner på årets allersidste dage, men vi har endnu aldrig oplevet, at de er blevet en hel vinter, siger ornitologen og observatøren Henrik Haaning Nielsen, der følger fuglelivet tæt i Vejlerne.
- Jeg tror, at de nordvestjyske traner denne vinter sagtens kan stå et sted i Thy, hvor de bare ikke er blevet opdaget endnu. Der er næppe tvivl om, at tranerne i disse milde vintre mangler et vejrmæssigt signal, der kan sende dem på træk mod syd. Erfaringer fra Vejlerne viser, at der skal en periode med hård frost eller udbredt sne til, før fuglene forlader Nordvestjylland. Hvis signalet til afgang ikke kommer, ja, så bliver tranerne i terrænet tæt på ynglepladserne, siger Henrik Haaning Nielsen.
Ornitologen og fuglebogsforfatteren Klaus Malling Olsen tror, at de kommende årtiers klimaændringer kan gøre det nødvendigt at justere teksterne i fuglebøgerne, så tranen fra at være en udpræget trækfugl på vores breddegrader, efterhånden kan gå over til at overvintre i milde vintre.
Det er fugle, der bliver nær deres ynglepladser, så længe der er mildt, og som først trækker, når vejrliget tvinger dem til det.
- I Østdanmark og Sydsverige er det ekstremt sjældent med vintertraner, og de få gange fænomenet er set, har der formentlig været tale om skadede fugle. Men de jyske traner vil sandsynligvis i stigende grad udnytte, at det i forvejen milde kystklima bliver endnu mildere. Og de vil helt sikkert blive i det jyske så længe som muligt, siger Klaus Malling Olsen.
- I Østdanmark og Vestsverige oplever vi i disse år, at trækket af traner, der har holdt vinter i Sydspanien, om foråret finder sted tidligere og tidligere. For årtier siden toppede trækket mod nord tilbage til ynglepladserne i de svenske skovmoser i reglen midt i april. Nu ser det ud til, at tranetrækket topper allerede mod slutningen af marts.
- I det hele taget kan historien om tranen udvikle sig i stil med historien om grågåsen, der holder vinter længere og længere mod nord i stedet for at flyve til Spanien. Tænker man bare 20 år tilbage i tiden var det meget sjældent at se grågæs om vinteren i Danmark. I dag er der tusinder af gæs i vinterlandet, siger Klaus Malling Olsen.
Den europæiske bestand af traner blev i 1998 skønnet til at tælle 45.000 par. De fleste yngler mod øst i Rusland, og disse fugle holder vinter i Afrika. Langdistancetrækkende traner vil ikke ændre vaner og blive nordpå. De er genetisk kodet til rejsen mod troperne.
De svenske traner, som udgør en bestand på cirka 12.500 par, flyver næsten alle via Danmark på deres træk mod varme spanske egne. Under trækket benytter de blandt andet den tyske halvø Rügen ved Østersøen som mellemstation i oktober og november. Her kan man forestille sig, at flere og flere traner i stigende grad vil blive hængende vinteren over, hvis klimaet bliver endnu mildere.
De jyske traner nær Nordsøens milde kyst er som de første på vej til at justere deres trækvaner.
Den danske bestand af traner skønnes i disse år at tælle 50-70 par, hvoraf de fleste yngler på jyske klitheder og i moser.
Dermed er bestanden af danske traner formentlig oppe på et niveau som for flere århundreder siden. På et Danmarkskort kan man finde 59 stednavne i stil med Tranekær og Tranemose, der vidner om, at tranen har været en relativt almindelig dansk ynglefugl.
Omkring 1850 blev tranen fordrevet som ynglefugl i Danmark. Omkring 100 år senere vendte den tilbage og har nu for alvor bidt sig fast som en indfødt dansk fugl, der langt hen ad vejen ernærer sig af levninger fra landbruget; spildkorn, kartofler og majs. Når den ikke delikaterer sig med klithedernes og mosernes bær, insekter, småfisk og padder.
I hvert fald holder seks traner denne vinter stand i området syd for Skagen. Fuglene er set adskillige gange på marker omkring Gårdbogård Sø og Sørig Enge.
- De blev observeret før jul, og den seneste uges tid er de rapporteret et par gange fra området. Tranerne går og æder levninger fra markerne. Jeg har set dem spankulere på stubarealer med majs, hvor de garanteret kan finde en del rester fra høsten, siger fuglekiggeren Ole Skrubbeltrang, der bor i Skagen.
Også i reservatet Vejlerne på kanten mellem Thy og Han Herred er der denne vinter konstateret traner. Midt i december blev der set en mindre flok på Bygholm Vejle mellem Fjerritslev og Thisted.
- Fra midten af 1990'erne er de omkring 100 traner, der i løbet af efteråret samles i Vejlerne, trukket senere og senere fra området. Visse år har vi set traner på årets allersidste dage, men vi har endnu aldrig oplevet, at de er blevet en hel vinter, siger ornitologen og observatøren Henrik Haaning Nielsen, der følger fuglelivet tæt i Vejlerne.
- Jeg tror, at de nordvestjyske traner denne vinter sagtens kan stå et sted i Thy, hvor de bare ikke er blevet opdaget endnu. Der er næppe tvivl om, at tranerne i disse milde vintre mangler et vejrmæssigt signal, der kan sende dem på træk mod syd. Erfaringer fra Vejlerne viser, at der skal en periode med hård frost eller udbredt sne til, før fuglene forlader Nordvestjylland. Hvis signalet til afgang ikke kommer, ja, så bliver tranerne i terrænet tæt på ynglepladserne, siger Henrik Haaning Nielsen.
Ornitologen og fuglebogsforfatteren Klaus Malling Olsen tror, at de kommende årtiers klimaændringer kan gøre det nødvendigt at justere teksterne i fuglebøgerne, så tranen fra at være en udpræget trækfugl på vores breddegrader, efterhånden kan gå over til at overvintre i milde vintre.
Det er fugle, der bliver nær deres ynglepladser, så længe der er mildt, og som først trækker, når vejrliget tvinger dem til det.
- I Østdanmark og Sydsverige er det ekstremt sjældent med vintertraner, og de få gange fænomenet er set, har der formentlig været tale om skadede fugle. Men de jyske traner vil sandsynligvis i stigende grad udnytte, at det i forvejen milde kystklima bliver endnu mildere. Og de vil helt sikkert blive i det jyske så længe som muligt, siger Klaus Malling Olsen.
- I Østdanmark og Vestsverige oplever vi i disse år, at trækket af traner, der har holdt vinter i Sydspanien, om foråret finder sted tidligere og tidligere. For årtier siden toppede trækket mod nord tilbage til ynglepladserne i de svenske skovmoser i reglen midt i april. Nu ser det ud til, at tranetrækket topper allerede mod slutningen af marts.
- I det hele taget kan historien om tranen udvikle sig i stil med historien om grågåsen, der holder vinter længere og længere mod nord i stedet for at flyve til Spanien. Tænker man bare 20 år tilbage i tiden var det meget sjældent at se grågæs om vinteren i Danmark. I dag er der tusinder af gæs i vinterlandet, siger Klaus Malling Olsen.
Den europæiske bestand af traner blev i 1998 skønnet til at tælle 45.000 par. De fleste yngler mod øst i Rusland, og disse fugle holder vinter i Afrika. Langdistancetrækkende traner vil ikke ændre vaner og blive nordpå. De er genetisk kodet til rejsen mod troperne.
De svenske traner, som udgør en bestand på cirka 12.500 par, flyver næsten alle via Danmark på deres træk mod varme spanske egne. Under trækket benytter de blandt andet den tyske halvø Rügen ved Østersøen som mellemstation i oktober og november. Her kan man forestille sig, at flere og flere traner i stigende grad vil blive hængende vinteren over, hvis klimaet bliver endnu mildere.
De jyske traner nær Nordsøens milde kyst er som de første på vej til at justere deres trækvaner.
Den danske bestand af traner skønnes i disse år at tælle 50-70 par, hvoraf de fleste yngler på jyske klitheder og i moser.
Dermed er bestanden af danske traner formentlig oppe på et niveau som for flere århundreder siden. På et Danmarkskort kan man finde 59 stednavne i stil med Tranekær og Tranemose, der vidner om, at tranen har været en relativt almindelig dansk ynglefugl.
Omkring 1850 blev tranen fordrevet som ynglefugl i Danmark. Omkring 100 år senere vendte den tilbage og har nu for alvor bidt sig fast som en indfødt dansk fugl, der langt hen ad vejen ernærer sig af levninger fra landbruget; spildkorn, kartofler og majs. Når den ikke delikaterer sig med klithedernes og mosernes bær, insekter, småfisk og padder.
