Flere skarver bliver i Danmark for at vinterfiske
onsdag 3. januar 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I Øresund holder måske flere end 10.000 skarver vinter for at fiske sild i den nordlige del af sundet. I det hele taget undlader et stigende antal nordeuropæiske skarver i disse år at trække mod sydvest. Fuglene vælger at tilbringe de isfrie vintre i danske farvande og søer
Jan Skriver
I disse uger er nogle af de formentlig største vinterforekomster af skarver, der er registreret i Danmark, på dagligt fiskeri særligt i den nordlige del af Øresund.
Sandsynligvis har flere end 10.000 skarver alene i denne del af Danmark valgt at blive i den isfrie og ekstremt milde vinter.
- Vi har en teori om, at Øresund generelt tiltrækker flere og flere skarver om vinteren, fordi en stamme af sild gyder tidligt på året i den nordlige del af sundet. Kombineret med isfri vintre giver sildene skarverne gode muligheder for at blive i farvandet året rundt. I perioder overnatter tusinder af vinterens skarver på Saltholm eller på den svenske vestkyst, siger seniorforsker Thomas Bregnballe fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet.
Landsdækkende tællinger fra fly og land dokumenterer, at tendensen til flere vinterskarver gælder i hele Danmark.
Biologer og ornitologer registrerede i januar/februar 2004 under den seneste såkaldte midvintertælling af vandfugle, at de indre danske farvande, fjordene og søerne husede mindst 20.000 skarver.
- I løbet af den seneste halve snes år er antallet af overvintrende skarver i Danmark sandsynligvis mere end fordoblet. En vis procentdel af den danske skarvbestand har om vinteren altid valgt at blive i en radius af 50-100 kilometer fra fuglenes kolonier. Men den procentvise andel af vinterskarver er tilsyneladende steget. I disse år vælger måske 10-15 procent af de danske skarver at blive i de danske farvande i stedet for at trække mod sydvest for at nå vinterkvarterer i blandt andet Holland, Frankrig, Schweiz og Italien. Også svenske, polske og tyske skarver bliver i stigende grad på hjemmefronten. Men hvis frosten pludselig sætter ind, kan fuglene selvfølgelig blive tvunget til at flyve mod mildere egne i syd og sydvest, siger Thomas Bregnballe.
Ikke kun de salte vande i Øresund, Kattegat, Bælthavet og fjordene byder skarverne bedre og bedre levevilkår i de grønne vintre. Også i en lang række søer kan der nu om dage ses vinterskarver.
- For et årti siden skulle man ud til kysterne, hvis man efter november ville se en skarv i Danmark. Dengang var det stort set ukendt, at ferske vande tiltrak skarver i de mørke måneder.
Men netop nu kan man for eksempel i Tissø i Vestsjælland og i en lang række større søer landet over opleve vinterskarver, siger Thomas Bregnballe.
Selv om skarven er begyndt at ændre vintervaner, er størsteparten trækfugle, som flyver til Middelhavet for at overvintre fra Portugal i vest til Sortehavet i øst. Ja, en del af bestanden tager det store spring og flyver helt til Nordafrika for at fiske i Algeriet eller Tunesien.
- Vi tror, at der er genetiske forskelle på skarver. Nogle er så at sige kodet til at trække langt, mens andre har en indbygget tilbøjelighed til at blive nærmere deres kolonier, hvis vinteren altså ikke bliver alt for streng. Hvis de isfrie vintre er kommet for at blive endnu mildere, kan man sagtens forestille sig, at endnu flere skarver vil blive i de danske vande om vinteren, siger Thomas Bregnballe.
Mange års forskning i og ringmærkning af skarverne på Vorsø i Horsens Fjord har afsløret, hvilke vinterstrategier der gav Vorsø-skarverne den bedste overlevelse og de fleste ynglesæsoner.
Blandt hannerne var det standfuglene og de trækfugle, der valgte Middelhavet, som havde de største chancer for at leve længst.
Derimod klarede de skarver, der valgte Holland, Belgien og det nordlige Frankrig, sig dårligst.
Blandt hunnerne var det de lokalt overvintrende fugle, som overlevede længst og havde flest ynglesæsoner.
Forskningen har også afsløret, at flere hanner end hunner bliver i nabolaget af deres kolonier om vinteren. Det hænger sandsynligvis sammen med, at hannerne da hurtigt kan rykke ind på redelokaliteterne og vælge de bedste territorier.
Sandsynligvis har flere end 10.000 skarver alene i denne del af Danmark valgt at blive i den isfrie og ekstremt milde vinter.
- Vi har en teori om, at Øresund generelt tiltrækker flere og flere skarver om vinteren, fordi en stamme af sild gyder tidligt på året i den nordlige del af sundet. Kombineret med isfri vintre giver sildene skarverne gode muligheder for at blive i farvandet året rundt. I perioder overnatter tusinder af vinterens skarver på Saltholm eller på den svenske vestkyst, siger seniorforsker Thomas Bregnballe fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet.
Landsdækkende tællinger fra fly og land dokumenterer, at tendensen til flere vinterskarver gælder i hele Danmark.
Biologer og ornitologer registrerede i januar/februar 2004 under den seneste såkaldte midvintertælling af vandfugle, at de indre danske farvande, fjordene og søerne husede mindst 20.000 skarver.
- I løbet af den seneste halve snes år er antallet af overvintrende skarver i Danmark sandsynligvis mere end fordoblet. En vis procentdel af den danske skarvbestand har om vinteren altid valgt at blive i en radius af 50-100 kilometer fra fuglenes kolonier. Men den procentvise andel af vinterskarver er tilsyneladende steget. I disse år vælger måske 10-15 procent af de danske skarver at blive i de danske farvande i stedet for at trække mod sydvest for at nå vinterkvarterer i blandt andet Holland, Frankrig, Schweiz og Italien. Også svenske, polske og tyske skarver bliver i stigende grad på hjemmefronten. Men hvis frosten pludselig sætter ind, kan fuglene selvfølgelig blive tvunget til at flyve mod mildere egne i syd og sydvest, siger Thomas Bregnballe.
Ikke kun de salte vande i Øresund, Kattegat, Bælthavet og fjordene byder skarverne bedre og bedre levevilkår i de grønne vintre. Også i en lang række søer kan der nu om dage ses vinterskarver.
- For et årti siden skulle man ud til kysterne, hvis man efter november ville se en skarv i Danmark. Dengang var det stort set ukendt, at ferske vande tiltrak skarver i de mørke måneder.
Men netop nu kan man for eksempel i Tissø i Vestsjælland og i en lang række større søer landet over opleve vinterskarver, siger Thomas Bregnballe.
Selv om skarven er begyndt at ændre vintervaner, er størsteparten trækfugle, som flyver til Middelhavet for at overvintre fra Portugal i vest til Sortehavet i øst. Ja, en del af bestanden tager det store spring og flyver helt til Nordafrika for at fiske i Algeriet eller Tunesien.
- Vi tror, at der er genetiske forskelle på skarver. Nogle er så at sige kodet til at trække langt, mens andre har en indbygget tilbøjelighed til at blive nærmere deres kolonier, hvis vinteren altså ikke bliver alt for streng. Hvis de isfrie vintre er kommet for at blive endnu mildere, kan man sagtens forestille sig, at endnu flere skarver vil blive i de danske vande om vinteren, siger Thomas Bregnballe.
Mange års forskning i og ringmærkning af skarverne på Vorsø i Horsens Fjord har afsløret, hvilke vinterstrategier der gav Vorsø-skarverne den bedste overlevelse og de fleste ynglesæsoner.
Blandt hannerne var det standfuglene og de trækfugle, der valgte Middelhavet, som havde de største chancer for at leve længst.
Derimod klarede de skarver, der valgte Holland, Belgien og det nordlige Frankrig, sig dårligst.
Blandt hunnerne var det de lokalt overvintrende fugle, som overlevede længst og havde flest ynglesæsoner.
Forskningen har også afsløret, at flere hanner end hunner bliver i nabolaget af deres kolonier om vinteren. Det hænger sandsynligvis sammen med, at hannerne da hurtigt kan rykke ind på redelokaliteterne og vælge de bedste territorier.
