Skestorken yngler nu i den danske del af Vadehavet
torsdag 21. juni 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Sommeren 2007 sætter ny rekord med 46 par skestorke i Danmark. En ny koloni - landets tredje - er grundlagt med to reder på øen Langli i Ho Bugt i den nordlige del af Vadehavet, oplyser Dansk Ornitologisk Forening.
Jan Skriver
I år yngler hele 46 par skestorke i Danmark, og en ny koloni er grundlagt i den danske del af Vadehavet. På den statsejede ø Langli, der er et vildtreservat, som forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen ved Oxbøl Statsskovdistrikt, er der netop konstateret to reder med nylagte æg.
Den hollandske del af Vadehavet er med sine omkring 1.500 par skestorke artens absolut vigtigste leveområde i Europa. I den tyske del af Vadehavet er der de seneste ti år grundlagt en bestand på over 100 par, og nu ventes det, at også den danske del af Vadehavet kan blive fast yngleplads for adskillige par skestorke.
- Der er afgjort stort potentiale for skestorken i vores del af Vadehavet, for fødegrundlaget er i orden. Blot en snes kilometer syd for den dansk-tyske grænse yngler 30 par skestorke på Hallig Oland, så der er lagt op til en god forbindelse mellem de danske fugle og artsfællerne mod syd. Hvis vi sørger for at give skestorken rovdyrsikre ynglepladser, der er fri for forstyrrende færdsel, mens fuglene yngler, tegner fremtiden lys for arten, siger biologen Lars Maltha Rasmussen, der fandt skestorkenene på Langli under årets optælling af ynglefugle i reservatet, som huser landets største koloni af splitterner på mindst 3.300 par. Et dusin skestorke holder til i og omkring Langli.
Ofte bliver fuglene set i småflokke eller enkeltvis helt mod nord i Ho Bugt. Også på Skallingen kan man opleve de eksotiske fugle.
Henrik Lykke Sørensen, der er skovfoged i Oxbøl Statsskovdistrikt, ser de ynglende skestorke og de talstærke terne- og mågekolonier på Langli som et tegn på en succesfuld forvaltning af vildtreservatet.
- Vores indsats for at forhindre ræve i at tage varigt ophold på øen bærer frugt. Statsskovdistriktet har dækket rævenes naturgrave til på øen og i stedet etableret to kunstgrave, så det er blevet lettere at regulere rovdyrene. Øen bliver hvert år i februar/marts, før kolonirugerne begynder at yngle, gennemgået for ræv, så vi undgår, at der er rovdyr på Langli i fuglenes ynglesæson, siger Henrik Lykke Sørensen.
Skestorkene på den danske vadehavsø har etableret sig meget sent. Det sker ofte for fugle, der yngler første gang, eller som rykker ind på en helt ny lokalitet. Skestorke har en rugetid på cirka 28 dage, så æggene vil først klække hen imod midten af juli.
Fra 16. juli til 15. september er det muligt for offentligheden at besøge Langli, der er lukket for færdsel resten af året af hensyn til ynglende og trækkende fugle samt sæler. Men en åbning af øen på det tidspunkt, da skestorkene har små unger, vil resultere i en risiko for, at de sjældne fugle forlader stedet.
- Vi overvejer derfor, om det er nødvendigt at indskrænke publikums muligheder for færdsel på dele af øen i hele juli. Det kan komme på tale at afmærke den del af Langli, hvor skestorkene yngler, så vi ikke risikerer at fuglene bliver forstyrret væk, siger Henrik Lykke Sørensen.
Godt 100 kilometer længere mod nord har Danmarks ældste koloni af skestorke i Nibe-Gjøl Bredning Vildtreservat nær Vejlerne ved Limfjorden forlængst fået et solidt fodfæste. Den begyndte skrøbeligt med bare et par i juli 1996.
I år tæller den 27 par i en veletableret koloni, der er verdens nordligste. Det er 12. år i træk, at de sjældne fugle yngler i det nordjyske vildtreservat.
I Ringkøbing Fjord er der nær Skjern Ås udløb talt 17 skestorkereder i kolonien, der er i gang med sin sjette ynglesæson på lokaliteten. Her ventes omkring 45 unger at komme på vingerne.
I Ringkøbing Fjord-området kan de ynglende skestorke ofte ses, når de søger føde på reservatet Tipperne eller Værnengene. Også i den naturgenoprettede Skjern Ådal er der gode muligheder for at opleve den eksotiske skestork.
Den hollandske del af Vadehavet er med sine omkring 1.500 par skestorke artens absolut vigtigste leveområde i Europa. I den tyske del af Vadehavet er der de seneste ti år grundlagt en bestand på over 100 par, og nu ventes det, at også den danske del af Vadehavet kan blive fast yngleplads for adskillige par skestorke.
- Der er afgjort stort potentiale for skestorken i vores del af Vadehavet, for fødegrundlaget er i orden. Blot en snes kilometer syd for den dansk-tyske grænse yngler 30 par skestorke på Hallig Oland, så der er lagt op til en god forbindelse mellem de danske fugle og artsfællerne mod syd. Hvis vi sørger for at give skestorken rovdyrsikre ynglepladser, der er fri for forstyrrende færdsel, mens fuglene yngler, tegner fremtiden lys for arten, siger biologen Lars Maltha Rasmussen, der fandt skestorkenene på Langli under årets optælling af ynglefugle i reservatet, som huser landets største koloni af splitterner på mindst 3.300 par. Et dusin skestorke holder til i og omkring Langli.
Ofte bliver fuglene set i småflokke eller enkeltvis helt mod nord i Ho Bugt. Også på Skallingen kan man opleve de eksotiske fugle.
Henrik Lykke Sørensen, der er skovfoged i Oxbøl Statsskovdistrikt, ser de ynglende skestorke og de talstærke terne- og mågekolonier på Langli som et tegn på en succesfuld forvaltning af vildtreservatet.
- Vores indsats for at forhindre ræve i at tage varigt ophold på øen bærer frugt. Statsskovdistriktet har dækket rævenes naturgrave til på øen og i stedet etableret to kunstgrave, så det er blevet lettere at regulere rovdyrene. Øen bliver hvert år i februar/marts, før kolonirugerne begynder at yngle, gennemgået for ræv, så vi undgår, at der er rovdyr på Langli i fuglenes ynglesæson, siger Henrik Lykke Sørensen.
Skestorkene på den danske vadehavsø har etableret sig meget sent. Det sker ofte for fugle, der yngler første gang, eller som rykker ind på en helt ny lokalitet. Skestorke har en rugetid på cirka 28 dage, så æggene vil først klække hen imod midten af juli.
Fra 16. juli til 15. september er det muligt for offentligheden at besøge Langli, der er lukket for færdsel resten af året af hensyn til ynglende og trækkende fugle samt sæler. Men en åbning af øen på det tidspunkt, da skestorkene har små unger, vil resultere i en risiko for, at de sjældne fugle forlader stedet.
- Vi overvejer derfor, om det er nødvendigt at indskrænke publikums muligheder for færdsel på dele af øen i hele juli. Det kan komme på tale at afmærke den del af Langli, hvor skestorkene yngler, så vi ikke risikerer at fuglene bliver forstyrret væk, siger Henrik Lykke Sørensen.
Godt 100 kilometer længere mod nord har Danmarks ældste koloni af skestorke i Nibe-Gjøl Bredning Vildtreservat nær Vejlerne ved Limfjorden forlængst fået et solidt fodfæste. Den begyndte skrøbeligt med bare et par i juli 1996.
I år tæller den 27 par i en veletableret koloni, der er verdens nordligste. Det er 12. år i træk, at de sjældne fugle yngler i det nordjyske vildtreservat.
I Ringkøbing Fjord er der nær Skjern Ås udløb talt 17 skestorkereder i kolonien, der er i gang med sin sjette ynglesæson på lokaliteten. Her ventes omkring 45 unger at komme på vingerne.
I Ringkøbing Fjord-området kan de ynglende skestorke ofte ses, når de søger føde på reservatet Tipperne eller Værnengene. Også i den naturgenoprettede Skjern Ådal er der gode muligheder for at opleve den eksotiske skestork.
