Kolonier med sjældne fugle udraderet i Vadehavet
onsdag 4. juli 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Skestorke og tusinder af terner og vadefugle mistede æg og unger, da et højvande af stormflodsdimensioner oversvømmede nogle af Danmarks vigtigste kolonier for kystfugle, oplyser DOF. Naturkræfterne er nådesløse, men mennesket kan hjælpe med til at undgå kommende ornitologiske katastrofer på grund af ekstreme højvandssituationer
Jan Skriver
Danmarks seneste og blot tredje yngleplads for den sjældne og truede skestork blev sat under vand, mens op mod 1.000 par splitterner mistede deres æg og unger på vadehavsøen Langli i Ho Bugt ved Esbjerg, da en storm og et for årstiden ekstremt højvande gik over Vadehavet i dagene efter Sankt Hans.
Nu kan ornitologerne gøre skaderne op i de fuglekolonier, der stort set alle er udraderet. Det skønnes, at mere end 90 procent af en lang række arter af ynglefugle foran digerne har mistet årets yngel.
- På Fanø har ødelæggelsen været total. Her har alle 200 par havterner, 50 par dværgterner og mindst 100 par klyder fået deres reder med æg eller unger oversvømmet. Den sidste uge af juni har været katastrofal for Vadehavets bestand af dværgterner og hvidbrystede præstekraver, der yngler uden for digerne. Alle ungerne er druknet hos de to arter, siger ornitologen og naturvejlederen Kim Fischer fra Fanø.
Formentlig har op mod 150 par dværgterner - det er omkring en tredjedel af den danske bestand - fået deres reder og afkom sat under vand i Vadehavet.
Og hele Danmarks bestand af sjældne hvidbrystede præstekraver - et halvt hundrede par - er blevet tvunget væk fra æg og unger på grund af højvandet.
- I reservatet Langli har de fugle, som yngler på øens højereliggende dele, klaret sig. Det er ærgerligt, at Danmarks nyeste yngleplads for skestorken nu er væk. Også bramgåsen, som vi dette forår fandt ynglende for første gang nogensinde i den danske del af Vadehavet, har fået sin rede skyllet i havet, siger biologen Lars Maltha Rasmussen.
De fleste relativt almindelige ynglefugle som strandskade og rødben har også mistet årets ungeproduktion uden for digerne på forlande og øer i Vadehavet.
Vandstanden blev under stormen målt til 2,17 meter over normal vandstand (DVR) ved Ribe Kammersluse. Stormflod begynder ved 2,50 meter over DVR. I juni 2004 var der 2,11 meter over DVR, og da forårsagede højvandet også massedød i kolonierne.
- Både i 2004 og nu i år er højvandet kommet på det værst tænkelige tidspunkt lige inden ternernes, mågernes og vadefuglenes unger for alvor er flyvefærdige. De fleste unger har ikke haft en chance for at slippe væk fra højvandet, siger Kim Fischer.
Naturvejlederen mener, at kystfuglene ikke kun er oppe imod naturkræfterne. At kolonierne af kystfugle tilsyneladende i stigende grad kollapser i højvande skyldes også faktorer, som mennesket har indflydelse på.
- Som situationen er i dag i Vadehavet, er terner, måger og vadefugle presset ud i de alleryderste områder på grund af voldsom færdsel af turister. Og fordi der er ekstremt mange ræve i Vadehavsregionen. Fuglene yngler bogstaveligt talt på de yderste revler og på kanten af det mulige.
Vi burde styre færdselen bedre og begrænse rævebestanden på alle de øer, der er livsvigtige for kystfugle. På Fanø og Rømø er der for eksempel så mange ræve, at der stort set ikke kommer en vibe-unge eller en terne-unge på vingerne, uanset der er højvande eller ej, siger Kim Fischer.
Ornitologen påpeger, at Danmark som nation har pligt til at passe på en række sjældne kystfuglearter og forbedre deres levevilkår.
- I kraft af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet har vi pligt til at give for eksempel splitternen, dværgternen, sandternen, skestorken og den hvidbrystede præstekrave bedre forhold i vores natur. Flere af disse sjældne og sårbare arter får på grund af oversvømmelsen intet som helst ud af Vadehavet i år. Vi burde skabe vilkår for større spillerum til fuglekolonierne i Vadehavet, der er rigt på føde for fuglene, men fattigt på sikre ynglesteder. Det er ikke nogen naturlov, at terner og vadefugle skal yngle så udsatte steder, som de tvunget af omstændighederne gør i Vadehavet, siger Kim Fischer.
- Det er tankevækkende, at to tredjedele af alle kolonirugende fugle yngler på Langli i den nordligste del af Vadehavet, og derfor ikke kan udnytte føden i Vadehavets sydlige del. Det gør de primært, fordi man nu gør noget ved ræveproblematikken og sikrer fuglene rovdyrfri ynglepladser i ø-reservatet i Ho Bugt. På Rømø og Fanø er fuglekolonierne de senere år gået til grunde. Hvis der var vilje til det, kunne man gøre Fanø fri for ræve i stil med Langli og dermed bane vejen for flere højvandssikre ynglelokaliteter for Vadehavets kystfugle, siger Lars Maltha Rasmussen.
Det menes, at højvande i disse år generelt virker kraftigere og indfinder sig hurtigere end tidligere, fordi marsken er blevet inddiget. En halv meter sommerhøjvande fra eller til afgør liv eller død for de yderste af kystens ynglefugle.
Yderligere oplysninger fås hos:
Kim Fischer. Tlf. 75 16 62 42. Mobil: 51 21 37 73.
Lars Maltha Rasmussen. Tlf. 75 44 66 04. Mobil: 22 33 53 05.
Nu kan ornitologerne gøre skaderne op i de fuglekolonier, der stort set alle er udraderet. Det skønnes, at mere end 90 procent af en lang række arter af ynglefugle foran digerne har mistet årets yngel.
- På Fanø har ødelæggelsen været total. Her har alle 200 par havterner, 50 par dværgterner og mindst 100 par klyder fået deres reder med æg eller unger oversvømmet. Den sidste uge af juni har været katastrofal for Vadehavets bestand af dværgterner og hvidbrystede præstekraver, der yngler uden for digerne. Alle ungerne er druknet hos de to arter, siger ornitologen og naturvejlederen Kim Fischer fra Fanø.
Formentlig har op mod 150 par dværgterner - det er omkring en tredjedel af den danske bestand - fået deres reder og afkom sat under vand i Vadehavet.
Og hele Danmarks bestand af sjældne hvidbrystede præstekraver - et halvt hundrede par - er blevet tvunget væk fra æg og unger på grund af højvandet.
- I reservatet Langli har de fugle, som yngler på øens højereliggende dele, klaret sig. Det er ærgerligt, at Danmarks nyeste yngleplads for skestorken nu er væk. Også bramgåsen, som vi dette forår fandt ynglende for første gang nogensinde i den danske del af Vadehavet, har fået sin rede skyllet i havet, siger biologen Lars Maltha Rasmussen.
De fleste relativt almindelige ynglefugle som strandskade og rødben har også mistet årets ungeproduktion uden for digerne på forlande og øer i Vadehavet.
Vandstanden blev under stormen målt til 2,17 meter over normal vandstand (DVR) ved Ribe Kammersluse. Stormflod begynder ved 2,50 meter over DVR. I juni 2004 var der 2,11 meter over DVR, og da forårsagede højvandet også massedød i kolonierne.
- Både i 2004 og nu i år er højvandet kommet på det værst tænkelige tidspunkt lige inden ternernes, mågernes og vadefuglenes unger for alvor er flyvefærdige. De fleste unger har ikke haft en chance for at slippe væk fra højvandet, siger Kim Fischer.
Naturvejlederen mener, at kystfuglene ikke kun er oppe imod naturkræfterne. At kolonierne af kystfugle tilsyneladende i stigende grad kollapser i højvande skyldes også faktorer, som mennesket har indflydelse på.
- Som situationen er i dag i Vadehavet, er terner, måger og vadefugle presset ud i de alleryderste områder på grund af voldsom færdsel af turister. Og fordi der er ekstremt mange ræve i Vadehavsregionen. Fuglene yngler bogstaveligt talt på de yderste revler og på kanten af det mulige.
Vi burde styre færdselen bedre og begrænse rævebestanden på alle de øer, der er livsvigtige for kystfugle. På Fanø og Rømø er der for eksempel så mange ræve, at der stort set ikke kommer en vibe-unge eller en terne-unge på vingerne, uanset der er højvande eller ej, siger Kim Fischer.
Ornitologen påpeger, at Danmark som nation har pligt til at passe på en række sjældne kystfuglearter og forbedre deres levevilkår.
- I kraft af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet har vi pligt til at give for eksempel splitternen, dværgternen, sandternen, skestorken og den hvidbrystede præstekrave bedre forhold i vores natur. Flere af disse sjældne og sårbare arter får på grund af oversvømmelsen intet som helst ud af Vadehavet i år. Vi burde skabe vilkår for større spillerum til fuglekolonierne i Vadehavet, der er rigt på føde for fuglene, men fattigt på sikre ynglesteder. Det er ikke nogen naturlov, at terner og vadefugle skal yngle så udsatte steder, som de tvunget af omstændighederne gør i Vadehavet, siger Kim Fischer.
- Det er tankevækkende, at to tredjedele af alle kolonirugende fugle yngler på Langli i den nordligste del af Vadehavet, og derfor ikke kan udnytte føden i Vadehavets sydlige del. Det gør de primært, fordi man nu gør noget ved ræveproblematikken og sikrer fuglene rovdyrfri ynglepladser i ø-reservatet i Ho Bugt. På Rømø og Fanø er fuglekolonierne de senere år gået til grunde. Hvis der var vilje til det, kunne man gøre Fanø fri for ræve i stil med Langli og dermed bane vejen for flere højvandssikre ynglelokaliteter for Vadehavets kystfugle, siger Lars Maltha Rasmussen.
Det menes, at højvande i disse år generelt virker kraftigere og indfinder sig hurtigere end tidligere, fordi marsken er blevet inddiget. En halv meter sommerhøjvande fra eller til afgør liv eller død for de yderste af kystens ynglefugle.
Yderligere oplysninger fås hos:
Kim Fischer. Tlf. 75 16 62 42. Mobil: 51 21 37 73.
Lars Maltha Rasmussen. Tlf. 75 44 66 04. Mobil: 22 33 53 05.
