Tranen yngler igen på Sjælland
mandag 9. juli 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
For første gang i nyere tid er der konstateret et tranepar på Sjælland, oplyser DOF. Også på Falster yngler tranen. I Jylland og på Bornholm er der mindst 50-60 par traner
Jan Skriver
Europas højeste fugl, tranen, yngler igen på Sjælland efter næsten 200 års fravær. Omkring 1820'erne blev tranen betegnet som en regelmæssig ynglefugl på Sorø-egnen, men arten har ikke med sikkerhed ynglet på Sjælland senere end i denne periode.
Nu har et par etableret sig i Holmegårds Mose-området ved Næstved. Og i reservatet Bøtø Nor på Falster få kilometer nord for Gedser har et tranepar en unge.
- Der er gode chancer for, at tranen de næste år vil sprede sig til flere lokaliteter på Sjælland og øerne. Med naturgenopretninger af vådområder og en hævning af vandstanden i mange moser vil vi kunne give tranen en hjælpende hånd. Det er vigtigt for arten, at den kan bygge sin rede i moseområder, hvor vandstanden er mindst 30-50 centimeter, så den kan ruge i sikkerhed for rovdyr, siger Michael Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Han samler alle oplysninger om danske traner i projektet ”Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle”. Indtil for få år siden handlede oplysningerne stort set udelukkende om jyske eller bornholmske fugle.
Men nu er Østdanmark også blevet hjemsted for indfødte traner og ikke blot de tusindtallige skarer af skandinaviske traner på hastig gennemrejse.
- Det er sandsynligt, at tranen med afsæt i gode lokaliteter som Holmegårds Mose, Saltbækvig, Store og Lille Åmose på Vestsjælland, Bøtø Nor på Falster og Maribo-søerne på Lolland vil kunne brede sig til en række mindre mose- og vådområder i Østdanmark. Også Nordsjælland kan blive hjemsted for ynglende traner. De senere år har der været flere eksempler på oversomrende traner i det nordsjællandske. Generelt er vi blevet grundigt overraskede over, at tranen også kan slå sig ned på ganske små lokaliteter, siger biologen.
Tranen har mistet noget af den skyhed, der tidligere gjorde den utilnærmelig. Og dens ry for udelukkende at være de store vidders fugl har krævet en nuancering.
- Den skal fortsat have fred på sit ynglested, og der bør værnes om alle tranelokaliteter, men fuglen kan sagtens yngle i små moser forholdsvis tæt på bysamfund. Tranen har vist sig at være yderst dygtig til at tilpasse sig, siger Michael Grell.
Danmark huser i år mindst 50-60 par traner, fortæller ornitologen Palle Rasmussen, Aalborg, der har det aktuelle overblik over den samlede bestand.
I Skagen Odde-området er der 10-11 par, mens der er 4 par på Læsø. Thy lægger moser og klitheder til 20 par traner, der alle yngler på statsejede arealer. Vejlerne, Store Vildmose og Lille Vildmose huser alle 1 par. I den sydlige del af Jylland er der 7 par traner, mens Bornholm har 10-12 par.
På et Danmarkskort kan man finde mindst 59 stednavne, der har ”trane” som en del af navnet.
For eksempel Tranekær og Tranemose. Og i disse år nærmer arten sig igen en status som en vidt udbredt ynglefugl i Danmark.
Det menes, at tranen har ynglet i Danmark siden cirka 5.000 år før vores tidsregning, men i løbet af 1800-tallet rømmede den sine redesteder over det ganske land. Da Danmark i 1864 mistede Sønderjylland til Prøjsen, blev de sidste danske yngletraner i det sønderjyske tyske, og så var tranedansen forbi her i landet.
I 1952 kom det første bevis på, at tranen igen var blevet en dansk ynglefugl, da et par blev fundet i Råbjerg Mose i Nordjylland. De seneste to årtier er den op imod 150 centimeter høje fugl så for alvor vendt tilbage til sine danske rødder.
- Tranen er i fremgang overalt i Nordvesteuropa. I Nordtyskland har man målrettet beskyttet fuglen. Det nyder vi måske også godt af i Danmark. I Holland yngler flere og flere par. Og Frankrig fik i 2000 sit første ynglende tranepar i 100 år, fortæller Michael Grell.
Også bestandene af traner i Sverige og Norge er i fremgang. Sverige har 15.000 - 20.000 par traner, mens Norge huser 1.500 par.
Yderligere oplysninger:
Michael Grell, tlf. 22 12 72 40
Nu har et par etableret sig i Holmegårds Mose-området ved Næstved. Og i reservatet Bøtø Nor på Falster få kilometer nord for Gedser har et tranepar en unge.
- Der er gode chancer for, at tranen de næste år vil sprede sig til flere lokaliteter på Sjælland og øerne. Med naturgenopretninger af vådområder og en hævning af vandstanden i mange moser vil vi kunne give tranen en hjælpende hånd. Det er vigtigt for arten, at den kan bygge sin rede i moseområder, hvor vandstanden er mindst 30-50 centimeter, så den kan ruge i sikkerhed for rovdyr, siger Michael Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Han samler alle oplysninger om danske traner i projektet ”Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle”. Indtil for få år siden handlede oplysningerne stort set udelukkende om jyske eller bornholmske fugle.
Men nu er Østdanmark også blevet hjemsted for indfødte traner og ikke blot de tusindtallige skarer af skandinaviske traner på hastig gennemrejse.
- Det er sandsynligt, at tranen med afsæt i gode lokaliteter som Holmegårds Mose, Saltbækvig, Store og Lille Åmose på Vestsjælland, Bøtø Nor på Falster og Maribo-søerne på Lolland vil kunne brede sig til en række mindre mose- og vådområder i Østdanmark. Også Nordsjælland kan blive hjemsted for ynglende traner. De senere år har der været flere eksempler på oversomrende traner i det nordsjællandske. Generelt er vi blevet grundigt overraskede over, at tranen også kan slå sig ned på ganske små lokaliteter, siger biologen.
Tranen har mistet noget af den skyhed, der tidligere gjorde den utilnærmelig. Og dens ry for udelukkende at være de store vidders fugl har krævet en nuancering.
- Den skal fortsat have fred på sit ynglested, og der bør værnes om alle tranelokaliteter, men fuglen kan sagtens yngle i små moser forholdsvis tæt på bysamfund. Tranen har vist sig at være yderst dygtig til at tilpasse sig, siger Michael Grell.
Danmark huser i år mindst 50-60 par traner, fortæller ornitologen Palle Rasmussen, Aalborg, der har det aktuelle overblik over den samlede bestand.
I Skagen Odde-området er der 10-11 par, mens der er 4 par på Læsø. Thy lægger moser og klitheder til 20 par traner, der alle yngler på statsejede arealer. Vejlerne, Store Vildmose og Lille Vildmose huser alle 1 par. I den sydlige del af Jylland er der 7 par traner, mens Bornholm har 10-12 par.
På et Danmarkskort kan man finde mindst 59 stednavne, der har ”trane” som en del af navnet.
For eksempel Tranekær og Tranemose. Og i disse år nærmer arten sig igen en status som en vidt udbredt ynglefugl i Danmark.
Det menes, at tranen har ynglet i Danmark siden cirka 5.000 år før vores tidsregning, men i løbet af 1800-tallet rømmede den sine redesteder over det ganske land. Da Danmark i 1864 mistede Sønderjylland til Prøjsen, blev de sidste danske yngletraner i det sønderjyske tyske, og så var tranedansen forbi her i landet.
I 1952 kom det første bevis på, at tranen igen var blevet en dansk ynglefugl, da et par blev fundet i Råbjerg Mose i Nordjylland. De seneste to årtier er den op imod 150 centimeter høje fugl så for alvor vendt tilbage til sine danske rødder.
- Tranen er i fremgang overalt i Nordvesteuropa. I Nordtyskland har man målrettet beskyttet fuglen. Det nyder vi måske også godt af i Danmark. I Holland yngler flere og flere par. Og Frankrig fik i 2000 sit første ynglende tranepar i 100 år, fortæller Michael Grell.
Også bestandene af traner i Sverige og Norge er i fremgang. Sverige har 15.000 - 20.000 par traner, mens Norge huser 1.500 par.
Yderligere oplysninger:
Michael Grell, tlf. 22 12 72 40
