45 svenske projektstorke aflivet
onsdag 16. januar 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Hvide storke med nordafrikanske rødder er ikke længere en del af et sydsvensk storkeprojekt. De ville ikke trække mod syd for at holde vinter i varmen, og så blev de aflivet. Nu satser svenskerne udelukkende på polske storke
Jan Skriver
Den hvide stork er i Nordeuropa en trækfugl, hvis drifter i august-september sender den tusinder af kilometer sydpå mod varmere himmelstrøg.
Sådan skulle det også have fungeret i det skånske storkeprojekt, hvor svenske storkeentusiaster forsøger at opdrætte og udsætte importerede storke til et liv i det fri.
Men mange af de skånske projekt-fugle, der oprindelig nedstammer fra nordafrikanske storke, har pure nægtet at forlade Sydsverige, og har i stedet insisteret på at konvertere til standfugle.
Den gik dog ikke. Folkene bag det skånske storkeprojekt valgte før nytår at føre storkene med de nordafrikanske rødder ud på en sidste rejse ved hjælp af en overdosis sovemiddel.
Storkene, der glemte at trække, er nu sovet stille ind, og deres kranier, næb, tarser, fødder og enkelte muskelprøver er endt på det zoologiske museum i Lund, hvor der skal laves genetiske undersøgelser.
Lederen af det skånske storkeprojekt Ola Olsson ærgrer sig ifølge avisen Kvällspostan over, at det kom så vidt som til en aflivning. Men den skete efter nøje overvejelser, siger han.
Storkene med afrikansk herkomst har ifølge Ola Olsson ikke kunnet finde ud af at skifte breddegrader til Nordeuropa. Fuglene, der stammer fra Algeriet, er ifølge Ola Olsson programmeret til at opføre sig som storke gør i Nordafrika. Og de er ikke nødvendigvis motiverede for lange, anstrengende og farefulde flyveture fra et sommerkvarter til et vinterkvarter.
I fremtiden vil det sydsvenske storkeprojekt udelukkende satse på storke med polske rødder. I 2004 blev der til projektet importeret 40 hvide storke fra Polen. Ifølge Ola Olsson har disse fugle i modsætning til deres afrikanske artsfæller været frugtbare og har fostret pæne antal af flyvedygtigt afkom.
Folkene bag det skånske storkeprojektet forventer, at de polske storke genetisk set passer bedre til vores breddegrader og minder mere om de oprindelige svenske storke end de afrikanske.
Der har dog vist sig også at være store problemer med at få de opdrættede polske storke til at opføre sig naturligt som trækfugle.
Enkelte har ganske vist taget turen sydpå fra Skåne over Østersøen via Bornholm og en større flok trak i oktober mod sydvest over Sjælland, men nogle af dem vendte om og fløj tilbage til Skåne og den fædrene farm.
I øjeblikket har det sydsvenske storkeprojekt 130 storke med polske gener gående i en indhegning. Derudover flyver der cirka 110 storke frit i det skånske landskab.
Folkene bag storkeprojektet forventer, at sommeren 2008 vil resultere i cirka 45 par hvide storke, der yngler frit i terrænet.
Hvor vidt de svenske storke med tiden vil etablere en vild bestand, der opfører sig som storke nu engang skal ved at trække sydpå om efteråret, kan kun tiden vise.
Sådan skulle det også have fungeret i det skånske storkeprojekt, hvor svenske storkeentusiaster forsøger at opdrætte og udsætte importerede storke til et liv i det fri.
Men mange af de skånske projekt-fugle, der oprindelig nedstammer fra nordafrikanske storke, har pure nægtet at forlade Sydsverige, og har i stedet insisteret på at konvertere til standfugle.
Den gik dog ikke. Folkene bag det skånske storkeprojekt valgte før nytår at føre storkene med de nordafrikanske rødder ud på en sidste rejse ved hjælp af en overdosis sovemiddel.
Storkene, der glemte at trække, er nu sovet stille ind, og deres kranier, næb, tarser, fødder og enkelte muskelprøver er endt på det zoologiske museum i Lund, hvor der skal laves genetiske undersøgelser.
Lederen af det skånske storkeprojekt Ola Olsson ærgrer sig ifølge avisen Kvällspostan over, at det kom så vidt som til en aflivning. Men den skete efter nøje overvejelser, siger han.
Storkene med afrikansk herkomst har ifølge Ola Olsson ikke kunnet finde ud af at skifte breddegrader til Nordeuropa. Fuglene, der stammer fra Algeriet, er ifølge Ola Olsson programmeret til at opføre sig som storke gør i Nordafrika. Og de er ikke nødvendigvis motiverede for lange, anstrengende og farefulde flyveture fra et sommerkvarter til et vinterkvarter.
I fremtiden vil det sydsvenske storkeprojekt udelukkende satse på storke med polske rødder. I 2004 blev der til projektet importeret 40 hvide storke fra Polen. Ifølge Ola Olsson har disse fugle i modsætning til deres afrikanske artsfæller været frugtbare og har fostret pæne antal af flyvedygtigt afkom.
Folkene bag det skånske storkeprojektet forventer, at de polske storke genetisk set passer bedre til vores breddegrader og minder mere om de oprindelige svenske storke end de afrikanske.
Der har dog vist sig også at være store problemer med at få de opdrættede polske storke til at opføre sig naturligt som trækfugle.
Enkelte har ganske vist taget turen sydpå fra Skåne over Østersøen via Bornholm og en større flok trak i oktober mod sydvest over Sjælland, men nogle af dem vendte om og fløj tilbage til Skåne og den fædrene farm.
I øjeblikket har det sydsvenske storkeprojekt 130 storke med polske gener gående i en indhegning. Derudover flyver der cirka 110 storke frit i det skånske landskab.
Folkene bag storkeprojektet forventer, at sommeren 2008 vil resultere i cirka 45 par hvide storke, der yngler frit i terrænet.
Hvor vidt de svenske storke med tiden vil etablere en vild bestand, der opfører sig som storke nu engang skal ved at trække sydpå om efteråret, kan kun tiden vise.
