Europas største vadefugl skal tælles i Danmark
onsdag 2. april 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
100-200 trænede fugletællere vil lørdag 5. april afsøge vadeflader, enge, græsarealer, stubmarker, pløjemarker og vårsæd over det meste af dronningeriget for at få styr på antallet af storspover i den danske landskabsmosaik. Danmark er et knudepunkt på den kragestore vadefugls træk mod ynglepladserne i nord og nordøst
Jan Skriver
Storspoverne fløjter deres poetiske bløde fløjt her i april, da trækket går mod nord, men det er de hårde kendsgerninger, det handler om, når Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i et samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) lørdag kalder til tælling af storspover i det danske landskab.
Det er mere end et kvart århundrede siden, at storspoven sidst er blevet talt i Danmark, så naturforvaltere og miljømyndigheder trænger i høj grad til at få opdateret deres viden om forårsforekomsterne af Europas største vadefugl i det danske kystlandskab.
- De seneste årtier er der sket radikale ændringer i storspovens forekomst i Danmark. Antallet af storspover er mere end fordoblet i Vadehavet, siden arten i dette område blev jagtfredet i 1992 og to år senere blev totalfredet i Danmark, siger vadefugleeksperten Hans Meltofte fra DOF.
- Men vi har ingen landsdækkende tællinger af storspoven siden 1974-78, da Vadefuglegruppen i Dansk Ornitologisk Forening systematisk talte arten på dens foretrukne rastepladser her i landet. Nu vil vi gerne vide mere præcist, hvad jagtfredningen og oprettelsen af en række reservater har betydet for antallet og fordelingen af storspover i Danmark, siger Hans Meltofte.
Han står i et samarbejde med Karsten Laursen fra DMU og Ole Amstrup, der er observatør på Tipperne, bag tællingen, der i kraft af 100-200 trænede fugletælleres mange lokale observationer vil blive samlet til et nationalt overblik.
Vadehavet, Tipperne, de vestjyske lagunefjorde og Limfjordslandet vil være de helt store landsdele, når der skal sættes tal på storspoverne. Men hele landet vil være geografisk dækket under tællingen.
- Siden jagtfredningen i 1990’erne er antallet af rastende storspover vokset i de danske kystområder, så det kan ses af de fleste. Og fuglene bliver her i længere tid end tidligere.
Der er med andre ord kraftige indikationer på, at storspovernes udnyttelse af de danske rastepladser tidligere var stærkt reduceret på grund af jagt, siger Hans Meltofte.
- Med et sted mellem 700.000 og 1.000.000 storspover i Europa er arten ganske talrig, men den er i tilbagegang i store dele af Europa, hvor den yngler. Derfor er den store vadefugl netop blevet medtaget på IUCN (World Conservation Unions) nyeste rødliste over Verdens mest truede dyr og planter. Kun 3 andre danske fuglearter er globalt truede.
- Højt mod nord har storspoven det fint i tajga-zonen, men i det landskab, der i Nord- og Vesteuropa bliver stadigt mere intensivt opdyrket, forlader den store vadefugl flere og flere ynglepladser. Det er historien om hjejlen om igen; de sydlige bestande har det skidt, mens de nordlige holder skansen, siger Hans Meltofte.
Antallet af ynglende storspover i Danmark blev omkring år 2.000 skønnet til at ligge mellem 390 og 550 ynglepar.
I årtierne forinden var bestanden vokset, men siden årtusindeskiftet har tendensen været for nedadgående. Der bliver færre og færre indfødte danske storspover, formentlig fordi landbrugsdriften bliver intensiveret, mens åbne heder og moser gror til.
Yderligere oplysninger fås hos:
Dansk Ornitologisk Forening
Hans Meltofte.
Tlf. 35 35 27 87
Det er mere end et kvart århundrede siden, at storspoven sidst er blevet talt i Danmark, så naturforvaltere og miljømyndigheder trænger i høj grad til at få opdateret deres viden om forårsforekomsterne af Europas største vadefugl i det danske kystlandskab.
- De seneste årtier er der sket radikale ændringer i storspovens forekomst i Danmark. Antallet af storspover er mere end fordoblet i Vadehavet, siden arten i dette område blev jagtfredet i 1992 og to år senere blev totalfredet i Danmark, siger vadefugleeksperten Hans Meltofte fra DOF.
- Men vi har ingen landsdækkende tællinger af storspoven siden 1974-78, da Vadefuglegruppen i Dansk Ornitologisk Forening systematisk talte arten på dens foretrukne rastepladser her i landet. Nu vil vi gerne vide mere præcist, hvad jagtfredningen og oprettelsen af en række reservater har betydet for antallet og fordelingen af storspover i Danmark, siger Hans Meltofte.
Han står i et samarbejde med Karsten Laursen fra DMU og Ole Amstrup, der er observatør på Tipperne, bag tællingen, der i kraft af 100-200 trænede fugletælleres mange lokale observationer vil blive samlet til et nationalt overblik.
Vadehavet, Tipperne, de vestjyske lagunefjorde og Limfjordslandet vil være de helt store landsdele, når der skal sættes tal på storspoverne. Men hele landet vil være geografisk dækket under tællingen.
- Siden jagtfredningen i 1990’erne er antallet af rastende storspover vokset i de danske kystområder, så det kan ses af de fleste. Og fuglene bliver her i længere tid end tidligere.
Der er med andre ord kraftige indikationer på, at storspovernes udnyttelse af de danske rastepladser tidligere var stærkt reduceret på grund af jagt, siger Hans Meltofte.
- Med et sted mellem 700.000 og 1.000.000 storspover i Europa er arten ganske talrig, men den er i tilbagegang i store dele af Europa, hvor den yngler. Derfor er den store vadefugl netop blevet medtaget på IUCN (World Conservation Unions) nyeste rødliste over Verdens mest truede dyr og planter. Kun 3 andre danske fuglearter er globalt truede.
- Højt mod nord har storspoven det fint i tajga-zonen, men i det landskab, der i Nord- og Vesteuropa bliver stadigt mere intensivt opdyrket, forlader den store vadefugl flere og flere ynglepladser. Det er historien om hjejlen om igen; de sydlige bestande har det skidt, mens de nordlige holder skansen, siger Hans Meltofte.
Antallet af ynglende storspover i Danmark blev omkring år 2.000 skønnet til at ligge mellem 390 og 550 ynglepar.
I årtierne forinden var bestanden vokset, men siden årtusindeskiftet har tendensen været for nedadgående. Der bliver færre og færre indfødte danske storspover, formentlig fordi landbrugsdriften bliver intensiveret, mens åbne heder og moser gror til.
Yderligere oplysninger fås hos:
Dansk Ornitologisk Forening
Hans Meltofte.
Tlf. 35 35 27 87
