Antallet af rastende storspover i Danmark er tredoblet
onsdag 16. april 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I begyndelsen af april finkæmmede 200 fugletællere de danske vadeflader, enge, græsarealer, stubmarker og pløjemarker for storspover, skriver Dansk Ornitologisk Forening. Resultatet blev flere end 26.000 fugle. Det er tre gange flere end i 1970’erne, da storspoverne ikke var fredede
Jan Skriver
Midt i 1970’erne hastede storspoven på sit forårstræk gennem Danmark.
Dengang blev der aldrig talt flere end 8.000 storspover på artens klassiske forårsrastepladser i det våde danske landskab. Nu er billedet et ganske andet.
Storspoverne tager sig i dag langt bedre tid til at søge føde i Danmark, inden trækket går nordpå mod ynglepladserne i Skandinavien og østpå.
- Der blev i den første weekend af april talt flere end 26.000 storspover i Danmark, hvilket er cirka tre gange flere, end der befandt sig i landet under de seneste og tilsvarende optællinger midt i 1970’erne. Det er en fantastisk historie, der fortæller, hvad en jagtfredning betyder for en vadefugl som storspoven, der kan blive meget gammel og gøre erfaringer på trækket, siger vadefugleeksperten Hans Meltofte fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der stod bag storspovetællingen i et samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
- Tidligere havde storspoverne bogstaveligt talt dårlige erfaringer med Danmark, fordi der frem til 1990’erne blev drevet en intensiv jagt på de store vadefugle. Storspoverne udviklede sig derfor til ekstremt sky fugle, og da spover husker som elefanter og kan blive omkring 20-30 år gamle, er der gået mange år med at få opbygget en mere tillidsfuld bestand. Storspoven har siden 1994 været totalfredet i Danmark. I dag høster vi så at sige frugten af fredningen med en ny og tillidsfuld generation af spover, siger Hans Meltofte.
- Tredoblingen i antallet af forårsrastende storspover er sket i en periode, hvor arten generelt har været i tilbagegang mange steder. Det sætter den danske forårsfremgang i relief. Og det viser, at det danske kystlandskab, der er ideelt til vadefugle, tidligere har været udnyttet langt ringere end fødeudbuddet berettiger til. Spoverne var for årtier siden mere eller mindre skræmt ud af landet. I 1970’erne fløj de fleste storspover fra deres vinterkvarterer i Holland og til en meget kort rasteperiode i Danmark eller de passerede landet direkte til ynglepladserne nordpå og østpå. Dette mønster er nu ændret, så Danmark spiller en berettiget større rolle som afsæt for storspover på forårstræk. I dag udnytter fuglene deres danske rastepladser langt bedre end tidligere, siger Hans Meltofte.
Hele Danmark var geografisk set dækket under forårsoptællingen. Vadehavet blev ikke overraskende med mindst 8.000 storspover det største danske enkeltområde for rastende storspover. I den øvrige del af Vestjylland blev der talt 8.400 spover og i resten af Danmark kom facit til at lyde på næsten 10.000 fugle.
Med et sted mellem 700.000 og 1.000.000 storspover i Europa er arten ganske talrig, men den er i tilbagegang i store dele af Europa, hvor den yngler.
Højt mod nord har storspoven det fint i tajga-zonen, men i det landskab, der i Nord- og Vesteuropa bliver stadigt mere intensivt udnyttet, forlader den store vadefugl flere og flere ynglepladser. Antallet af ynglende storspover i Danmark blev omkring år 2000 skønnet til at ligge mellem 390 og 550 ynglepar.
I årtierne forinden var bestanden vokset, men siden årtusindeskiftet har tendensen været for nedadgående. Der bliver færre og færre indfødte danske storspover, formentlig fordi landbrugsdriften bliver intensiveret, mens åbne heder og moser gror til.
Yderligere oplysninger fås hos:
Hans Meltofte
Tlf. 35 35 27 87
Dengang blev der aldrig talt flere end 8.000 storspover på artens klassiske forårsrastepladser i det våde danske landskab. Nu er billedet et ganske andet.
Storspoverne tager sig i dag langt bedre tid til at søge føde i Danmark, inden trækket går nordpå mod ynglepladserne i Skandinavien og østpå.
- Der blev i den første weekend af april talt flere end 26.000 storspover i Danmark, hvilket er cirka tre gange flere, end der befandt sig i landet under de seneste og tilsvarende optællinger midt i 1970’erne. Det er en fantastisk historie, der fortæller, hvad en jagtfredning betyder for en vadefugl som storspoven, der kan blive meget gammel og gøre erfaringer på trækket, siger vadefugleeksperten Hans Meltofte fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der stod bag storspovetællingen i et samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
- Tidligere havde storspoverne bogstaveligt talt dårlige erfaringer med Danmark, fordi der frem til 1990’erne blev drevet en intensiv jagt på de store vadefugle. Storspoverne udviklede sig derfor til ekstremt sky fugle, og da spover husker som elefanter og kan blive omkring 20-30 år gamle, er der gået mange år med at få opbygget en mere tillidsfuld bestand. Storspoven har siden 1994 været totalfredet i Danmark. I dag høster vi så at sige frugten af fredningen med en ny og tillidsfuld generation af spover, siger Hans Meltofte.
- Tredoblingen i antallet af forårsrastende storspover er sket i en periode, hvor arten generelt har været i tilbagegang mange steder. Det sætter den danske forårsfremgang i relief. Og det viser, at det danske kystlandskab, der er ideelt til vadefugle, tidligere har været udnyttet langt ringere end fødeudbuddet berettiger til. Spoverne var for årtier siden mere eller mindre skræmt ud af landet. I 1970’erne fløj de fleste storspover fra deres vinterkvarterer i Holland og til en meget kort rasteperiode i Danmark eller de passerede landet direkte til ynglepladserne nordpå og østpå. Dette mønster er nu ændret, så Danmark spiller en berettiget større rolle som afsæt for storspover på forårstræk. I dag udnytter fuglene deres danske rastepladser langt bedre end tidligere, siger Hans Meltofte.
Hele Danmark var geografisk set dækket under forårsoptællingen. Vadehavet blev ikke overraskende med mindst 8.000 storspover det største danske enkeltområde for rastende storspover. I den øvrige del af Vestjylland blev der talt 8.400 spover og i resten af Danmark kom facit til at lyde på næsten 10.000 fugle.
Med et sted mellem 700.000 og 1.000.000 storspover i Europa er arten ganske talrig, men den er i tilbagegang i store dele af Europa, hvor den yngler.
Højt mod nord har storspoven det fint i tajga-zonen, men i det landskab, der i Nord- og Vesteuropa bliver stadigt mere intensivt udnyttet, forlader den store vadefugl flere og flere ynglepladser. Antallet af ynglende storspover i Danmark blev omkring år 2000 skønnet til at ligge mellem 390 og 550 ynglepar.
I årtierne forinden var bestanden vokset, men siden årtusindeskiftet har tendensen været for nedadgående. Der bliver færre og færre indfødte danske storspover, formentlig fordi landbrugsdriften bliver intensiveret, mens åbne heder og moser gror til.
Yderligere oplysninger fås hos:
Hans Meltofte
Tlf. 35 35 27 87
