Dansk naturovervågning alvorligt svækket
torsdag 24. april 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I en tid med klimaændringer er der mere end nogensinde brug for overvågning af naturen. Men den statslige overvågning af Danmarks natur har aldrig i moderne tid været ringere end nu, siger naturovervågningens ’grand old man’ biolog Poul Hald-Mortensen
Jan Skriver
28. november 2003 blev sidste dag med fast bemanding af observatører i ”Sumpfuglenes forjættede Land”, det videnskabelige reservat Vejlerne i Nordvestjylland.
Det var dagen, da Miljøministeriet med miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) i spidsen lod Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) svinge sparekniven over Vejlernes Økologiske Feltstation.
Lige siden har naturovervågningen i felten i Danmark været lammet, når man taler om den overvågning, der finder sted på feltstationer i særligt værdifulde naturområder med sjældne fuglearter, som Danmark har en international pligt til at passe på og give bedre levevilkår.
Det mener Poul Hald-Mortensen, der er biolog og vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN).
- Det var en uklog beslutning og et dårligt signal at sende, da Miljøministeriet umiddelbart før klimaændringerne virkelig tog fart, satte den danske naturs pulsmåler i nogle af de vigtige og repræsentative danske naturområder ud af drift, siger han.
- Både naturen og samfundet har tabt ved lukningerne af feltstationerne. Man sparede blot 2-3 millioner kroner om året, hvilket er småpenge i forhold til den entusiasme, viden, aktualitet og evne til at tage pulsen på internationalt vigtige fugleområder, som feltstationerne stod for, siger Poul Hald-Mortensen.
- I Vejlerne har lukningen af feltstationen været en katastrofe for den systematiske naturovervågning i det internationalt set allervigtigste yngleområde for truede vandfugle i Danmark. Og tidspunktet for lukningen, der i 2003 blev politisk stadfæstet af daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt, er noget af det mest ukloge, der er set i dansk naturforvaltning, siger biologen.
- Inden klimaændringerne for alvor tog fart, havde man på mange af feltstationerne indsamlet data-serier over flere årtier. Vi stod med et uvurderligt godt baggrundsmateriale, der var naturens egen referenceramme.
- Ved at nedlægge feltstationerne fjernede man så at sige fingeren fra pulsen. Herefter har vi stået uden et redskab til at måle, hvordan fuglelivet reagerer på klimaændringer og naturgenopretninger, siger Poul Hald-Mortensen.
Biologen mener, at Danmarks Miljøundersøgelsers overflytning til Århus Universitet kan blive et optimistisk signal til, at det snart bliver muligt at genskabe de biologiske feltstationer.
Før miljøets ministerium begyndte at spare den kontinuerlige naturovervågning i felten væk, var der statslige feltstationer på Christiansø ved Bornholm, i Suserup på Sjælland, på Vorsø i Horsens Fjord, på øen Langli i Ho Bugt i Vadehavet og ved Vejlerne i Thy.
Tilsvarende fandtes i sydenden af Ringkøbing Fjord på Tipperne en feltstation, der har været permanent bemandet siden 1928, og derfor er blandt de ældste af sin slags i verden.
I dag eksisterer feltstationen på Tipperne som den absolut sidste feltstation i Danmark, men ifølge Poul Hald-Mortensen har den en bemanding og et arbejdsprogram, der er helt utilstrækkeligt til at matche nutidens behov for viden midt i en tid med klimaændringer.
- Overvågningen på feltstationerne bør genopstå og overvågningen renoveres, inden der kommer alt for store huller i de rækker af data om fugleliv og natur, der var ubrudte indtil de ukloge besparelser for få år siden, siger biologen.
- Ved at genoprette feltstationerne kan vi genskabe et frugtbart miljø, hvor forskere, studerende og observatører på stationerne arbejder i samme retning og bruger den viden, der er samlet i lange tidsserier. Også set i lyset af de kommende nationalparker og flere planer om at naturgenoprette større sammenhængende områder bør overvågningen på feltstationerne bringes tilbage, siger Poul Hald-Mortensen.
Det var dagen, da Miljøministeriet med miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) i spidsen lod Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) svinge sparekniven over Vejlernes Økologiske Feltstation.
Lige siden har naturovervågningen i felten i Danmark været lammet, når man taler om den overvågning, der finder sted på feltstationer i særligt værdifulde naturområder med sjældne fuglearter, som Danmark har en international pligt til at passe på og give bedre levevilkår.
Det mener Poul Hald-Mortensen, der er biolog og vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN).
- Det var en uklog beslutning og et dårligt signal at sende, da Miljøministeriet umiddelbart før klimaændringerne virkelig tog fart, satte den danske naturs pulsmåler i nogle af de vigtige og repræsentative danske naturområder ud af drift, siger han.
- Både naturen og samfundet har tabt ved lukningerne af feltstationerne. Man sparede blot 2-3 millioner kroner om året, hvilket er småpenge i forhold til den entusiasme, viden, aktualitet og evne til at tage pulsen på internationalt vigtige fugleområder, som feltstationerne stod for, siger Poul Hald-Mortensen.
- I Vejlerne har lukningen af feltstationen været en katastrofe for den systematiske naturovervågning i det internationalt set allervigtigste yngleområde for truede vandfugle i Danmark. Og tidspunktet for lukningen, der i 2003 blev politisk stadfæstet af daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt, er noget af det mest ukloge, der er set i dansk naturforvaltning, siger biologen.
- Inden klimaændringerne for alvor tog fart, havde man på mange af feltstationerne indsamlet data-serier over flere årtier. Vi stod med et uvurderligt godt baggrundsmateriale, der var naturens egen referenceramme.
- Ved at nedlægge feltstationerne fjernede man så at sige fingeren fra pulsen. Herefter har vi stået uden et redskab til at måle, hvordan fuglelivet reagerer på klimaændringer og naturgenopretninger, siger Poul Hald-Mortensen.
Biologen mener, at Danmarks Miljøundersøgelsers overflytning til Århus Universitet kan blive et optimistisk signal til, at det snart bliver muligt at genskabe de biologiske feltstationer.
Før miljøets ministerium begyndte at spare den kontinuerlige naturovervågning i felten væk, var der statslige feltstationer på Christiansø ved Bornholm, i Suserup på Sjælland, på Vorsø i Horsens Fjord, på øen Langli i Ho Bugt i Vadehavet og ved Vejlerne i Thy.
Tilsvarende fandtes i sydenden af Ringkøbing Fjord på Tipperne en feltstation, der har været permanent bemandet siden 1928, og derfor er blandt de ældste af sin slags i verden.
I dag eksisterer feltstationen på Tipperne som den absolut sidste feltstation i Danmark, men ifølge Poul Hald-Mortensen har den en bemanding og et arbejdsprogram, der er helt utilstrækkeligt til at matche nutidens behov for viden midt i en tid med klimaændringer.
- Overvågningen på feltstationerne bør genopstå og overvågningen renoveres, inden der kommer alt for store huller i de rækker af data om fugleliv og natur, der var ubrudte indtil de ukloge besparelser for få år siden, siger biologen.
- Ved at genoprette feltstationerne kan vi genskabe et frugtbart miljø, hvor forskere, studerende og observatører på stationerne arbejder i samme retning og bruger den viden, der er samlet i lange tidsserier. Også set i lyset af de kommende nationalparker og flere planer om at naturgenoprette større sammenhængende områder bør overvågningen på feltstationerne bringes tilbage, siger Poul Hald-Mortensen.
