Vigtigt med viden om Vejlernes vildmark
torsdag 24. april 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Indtil 2003 blev Nordvesteuropas måske vigtigste reservat for vandfugle, Vejlerne, overvåget af statslønnede observatører. Nu risikerer de følgende års viden at gå tabt, fordi den kontinuerte og detaljerede overvågning er sparet væk, skriver Jørgen Peter Kjeldsen i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift
Jan Skriver
Hættemågernes tusindtallige kolonier i Vejlerne er blevet voldsomt reduceret de seneste årtier.
Dværgmågen er en ustabil og yderst fåtallig ynglefugl, og sandternen er helt væk.
Det samme er pengene fra det offentlige, så nu skorter det på en overordnet overvågning af de meget store naturværdier i fuglelandet mellem hav og fjord.
Til gengæld har grågåsen etableret sin største lokale bestand i Danmark med flere end 1.200 par i reservatet, og rørdrummen har i disse år sin måske største udbredelse nogensinde i de våde, vidtstrakte rørskove, der udgør artens vigtigste lokalitet i Nordeuropa.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i ornitologen Jørgen Peter Kjeldsens afhandling ”Ynglefugle i Vejlerne”, der netop er udgivet som et særnummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT).
Art for art gennemgår Jørgen Peter Kjeldsen historien og den aktuelle status for de vigtigste arter af ynglefugle i Vejlerne, der målt med geografiske alen er på størrelse med Fanø, men vurderet med en ornitologisk målestok er tifold større.
For Vejlernes mosaik af enge, rørsumpe, søer og rørskove er af international betydning for en lang række arter af vandfugle, som Danmark har et ansvar for.
Vejlerne er et EU-fuglebeskyttelsesområde, der huser flere arter, som Danmark har pligt til at sikre gode levevilkår.
På Bygholmengen, der er den største kreaturgræssede eng i Danmark, yngler klyder, brushøns, kobbersnepper, viber og rødben i meget store antal efter danske forhold. Og engrylen har her en ynglelokalitet af international værdi.
I rørsumpene har de sjældne sortterner og de sorthalsede lappedykkere de senere år i nogen grad fået en renæssance, fordi vandstanden i dele af reservatet er blevet hævet, og minkene er blevet fanget.
I det hele taget er Vejlerne et helt igennem kulturpåvirket landskab, selv om området repræsenterer den vildeste og mest varierede sumpnatur i Danmark. Det er mennesket, der bestemmer, hvordan fuglene trives i den våde vildmark.
Jørgen Peter Kjeldsen fortæller i sin afhandling om naturforholdene i Vejlernes mange delområder, og han ridser den generelle miljøtilstand op.
Det sker i særlig grad med afsæt i perioden fra 1978 til efteråret 2003, for i det kvarte århundrede fungerede Vejlernes Økologiske Feltstation.
I godt 25 år blev Vejlernes ynglefugle hvert år kortlagt, og tællingerne blev sammenholdt med minutiøse målinger af vandstand, saltholdigheder og forureningsgraden i mange af vådområderne.
Truslerne for fuglelivet i form af prædatorer som eksempelvis mink og ræv blev noteret. Og det blev registreret, hvordan fuglene reagerede på høst af tagrør, kreaturafgræsning og landbrugsmæssige driftsformer i det nære nabolag af Vejlerne.
Observatørernes årelange arbejde resulterede i en omfattende viden om de mekanismer, der giver det rigeste og mest varierede fugleliv i Vejlerne, der sammen med Tipperne i Ringkøbing Fjord er et af Danmark absolut vigtigste yngleområder for vandfugle.
Mens feltstationen fungerede, blev der udgivet årlige ynglefuglerapporter, hvor langsigtede tendenser blev kortlagt og analyseret.
Overvågningen var et redskab til de miljømyndigheder, der skal sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser på fuglebeskyttelsesområdet.
Men nu er fuglemekkaets veldokumenterede periode forbi, påpeger forfatteren til DOFT’s ”Ynglefugle i Vejlerne”. Kontinuiteten er brudt.
Jørgen Peter Kjeldsen finder den manglende overvågning uheldig i en tid, da Vejlerne de kommende år vil lægge naturscene til flere projekter med genopretning af våd natur.
- Der er fortsat et stort behov for at samle viden ind om Danmarks vigtigste område for ynglende fugle i rørskove, sumpe og enge. NOVANA-programmet for national overvågning af ynglefugle under ledelse af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har vist sig at være utilstrækkeligt, når det gælder den grundlæggende indsamling af bestandsdata for en række sårbare arter. Og slet ikke når det gælder dokumentation af mere komplekse årsagssammenhænge med hensyn til bestandsudviklingen hos disse arter, siger Jørgen Peter Kjeldsen.
- Vi har allerede mistet data fra flere ynglesæsoner efter feltstationens lukning i 2003, og det er på høje tid at genindføre et omfattende overvågningsprogram, som kan have fingeren på pulsen i ”Sumpfuglenes forjættede Land”. Det er vigtigt at kunne dokumentere ynglefuglenes reaktioner på både kortsigtede og langsigtede forvaltningstiltag og miljøpåvirkninger, siger Jørgen Peter Kjeldsen.
Yderligere oplysninger:
Jørgen Peter Kjeldsen,
tlf. 41 59 65 39
email: jpk@ornit.dk
Dværgmågen er en ustabil og yderst fåtallig ynglefugl, og sandternen er helt væk.
Det samme er pengene fra det offentlige, så nu skorter det på en overordnet overvågning af de meget store naturværdier i fuglelandet mellem hav og fjord.
Til gengæld har grågåsen etableret sin største lokale bestand i Danmark med flere end 1.200 par i reservatet, og rørdrummen har i disse år sin måske største udbredelse nogensinde i de våde, vidtstrakte rørskove, der udgør artens vigtigste lokalitet i Nordeuropa.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i ornitologen Jørgen Peter Kjeldsens afhandling ”Ynglefugle i Vejlerne”, der netop er udgivet som et særnummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT).
Art for art gennemgår Jørgen Peter Kjeldsen historien og den aktuelle status for de vigtigste arter af ynglefugle i Vejlerne, der målt med geografiske alen er på størrelse med Fanø, men vurderet med en ornitologisk målestok er tifold større.
For Vejlernes mosaik af enge, rørsumpe, søer og rørskove er af international betydning for en lang række arter af vandfugle, som Danmark har et ansvar for.
Vejlerne er et EU-fuglebeskyttelsesområde, der huser flere arter, som Danmark har pligt til at sikre gode levevilkår.
På Bygholmengen, der er den største kreaturgræssede eng i Danmark, yngler klyder, brushøns, kobbersnepper, viber og rødben i meget store antal efter danske forhold. Og engrylen har her en ynglelokalitet af international værdi.
I rørsumpene har de sjældne sortterner og de sorthalsede lappedykkere de senere år i nogen grad fået en renæssance, fordi vandstanden i dele af reservatet er blevet hævet, og minkene er blevet fanget.
I det hele taget er Vejlerne et helt igennem kulturpåvirket landskab, selv om området repræsenterer den vildeste og mest varierede sumpnatur i Danmark. Det er mennesket, der bestemmer, hvordan fuglene trives i den våde vildmark.
Jørgen Peter Kjeldsen fortæller i sin afhandling om naturforholdene i Vejlernes mange delområder, og han ridser den generelle miljøtilstand op.
Det sker i særlig grad med afsæt i perioden fra 1978 til efteråret 2003, for i det kvarte århundrede fungerede Vejlernes Økologiske Feltstation.
I godt 25 år blev Vejlernes ynglefugle hvert år kortlagt, og tællingerne blev sammenholdt med minutiøse målinger af vandstand, saltholdigheder og forureningsgraden i mange af vådområderne.
Truslerne for fuglelivet i form af prædatorer som eksempelvis mink og ræv blev noteret. Og det blev registreret, hvordan fuglene reagerede på høst af tagrør, kreaturafgræsning og landbrugsmæssige driftsformer i det nære nabolag af Vejlerne.
Observatørernes årelange arbejde resulterede i en omfattende viden om de mekanismer, der giver det rigeste og mest varierede fugleliv i Vejlerne, der sammen med Tipperne i Ringkøbing Fjord er et af Danmark absolut vigtigste yngleområder for vandfugle.
Mens feltstationen fungerede, blev der udgivet årlige ynglefuglerapporter, hvor langsigtede tendenser blev kortlagt og analyseret.
Overvågningen var et redskab til de miljømyndigheder, der skal sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser på fuglebeskyttelsesområdet.
Men nu er fuglemekkaets veldokumenterede periode forbi, påpeger forfatteren til DOFT’s ”Ynglefugle i Vejlerne”. Kontinuiteten er brudt.
Jørgen Peter Kjeldsen finder den manglende overvågning uheldig i en tid, da Vejlerne de kommende år vil lægge naturscene til flere projekter med genopretning af våd natur.
- Der er fortsat et stort behov for at samle viden ind om Danmarks vigtigste område for ynglende fugle i rørskove, sumpe og enge. NOVANA-programmet for national overvågning af ynglefugle under ledelse af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har vist sig at være utilstrækkeligt, når det gælder den grundlæggende indsamling af bestandsdata for en række sårbare arter. Og slet ikke når det gælder dokumentation af mere komplekse årsagssammenhænge med hensyn til bestandsudviklingen hos disse arter, siger Jørgen Peter Kjeldsen.
- Vi har allerede mistet data fra flere ynglesæsoner efter feltstationens lukning i 2003, og det er på høje tid at genindføre et omfattende overvågningsprogram, som kan have fingeren på pulsen i ”Sumpfuglenes forjættede Land”. Det er vigtigt at kunne dokumentere ynglefuglenes reaktioner på både kortsigtede og langsigtede forvaltningstiltag og miljøpåvirkninger, siger Jørgen Peter Kjeldsen.
Yderligere oplysninger:
Jørgen Peter Kjeldsen,
tlf. 41 59 65 39
email: jpk@ornit.dk
