DOF klager til Europa-Kommissionen over mangelfuld dansk fuglebeskyttelse
torsdag 15. maj 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forening har fået nok. ”Danmark lever ikke op til EU's krav om fuglebeskyttelse og indklages nu for Europa-Kommissionen,” siger formand Christian Hjorth. DOF har tidligere haft succes med at klage over Danmarks manglende udpegning af fuglebeskyttelsesområder i de danske havområder og den svigtende forvaltning af fuglelivet i Tøndermarsken.
Knud N. Flensted
I flere omgange har DOF forsøgt at få regeringen og skiftende miljøminstrer til at efterleve EU's fuglebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektiv. Da det ikke har givet de ønskede resultater, klager foreningen nu til Europa-Kommissionen.
”Vi havde håbet, at det lovforslag (L 133), som Folketinget i øjeblikket behandler ville rette op på forholdene, men vi må konstatere, at regeringen endnu engang udskyder de nødvendige ændringer af naturlovgivningen,” siger DOF's formand, Christian Hjorth. ”Nu har DOF mistet tålmodigheden og klager til EU. Forhåbentlig kan det være med til at sikre de mest truede og beskyttelseskrævende arter og fuglebeskyttelsesområder imod efterstræbelse, forstyrrelser og manglende beskyttelse.”
De forhold som DOF især fremhæver over for Europa-Kommissionen er følgende mangler på implementering af Natura 2000-direktiverne i dansk ret:
1) I henhold til gældende dansk lovgivning er det tilladt, uden særlig tilladelse, at jage og bekæmpe en række fuglearter i ikke nærmere præciseret omfang. Det fælder bl.a. omfattende fældefangst af Gråkrage, Sortkrage og Husskade i yngletiden (marts og april). Og det gælder skydning af følgende arter i områder, hvor de menes at forvolde skade: Stær, Grågås, Ringdue, Skarv og Sølvmåge. Disse fuglearter kan skydes uden ansøgning og i så stort antal som det skønnes nødvendigt.
2) I gældende dansk lovgivning er der ingen generel beskyttelse af fugles reder i den periode, hvor der ikke er æg eller unger i rederne. Det er især et problem for bilag 1-arter (de særligt beskyttelseskrævende), hvis deres reder ikke er beskyttet fra redebygningen starter og indtil første æg lægges. Det samme gælder reder, der anvender år efter år.
3) I gældende dansk lovgivning er der intet forbud mod forsætlig forstyrrelse og bortskræmning af ynglefugle generelt, ligesom det ikke er forbudt, at bortskræmme eller på anden måde forstyrre vigtige forekomster af rastende og trækkende fugle i internationale beskyttelsesområder. Det er fx helt legalt at forstyrre ynglende bilag 1-arter på redestedet, hvis man af en eller anden grund ønsker at skade deres ynglesucces.
4) I henhold til gældende dansk lovgivning er det fortsat generelt tilladt at forstyrre fuglene (herunder arterne på udpegningsgrundlaget) i Natura 2000-områder ved fx flyvning i lav højde med fly eller helikopter, brætsejlads (windsurfing og kitesurfing) og motorbådssejlads. Selv jagt fra motorbåd er tilladt på udpegningsgrundlaget i en lang række marine Natura 2000-områder. Jagt fra motorbåd i Natura 2000-områder strider efter DOF’s opfattelse imod EU’s principper for fornuftig udnyttelse, jf. artikel 7 i fuglebeskyttelsesdirektivet. Det gælder naturligvis ikke mindst, når der som i Danmark, drives motorbådsjagt på sårbare fuglearter, som fx Ederfugl, der har ugunstig bevaringsstatus i Danmark og store dele af sit udbredelsesområde.
5) I henhold til gældende dansk lovgivning er det fortsat tilladt for autoriserede konservatorer at købe og sælge en meget lang række fuglearter i ubegrænset omfang. Konservatorer kan derfor i ubegrænset omfang købe og sælge næsten alle europæiske fuglearter i død tilstand, også selv om de ikke står på fugledirektivets bilag 3.
6) I henhold til gældende dansk lovgivning og forvaltningspraksis er det generelt fuldt legalt at drive jagt på fuglearter, der er på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder. Selv i offentligt ejede Natura 2000-områder drives, der i en række tilfælde jagt på de arter, der er på udpegningsgrundlaget, hvilket begrænser disse arters forekomst og udnyttelse af områderne, ligesom det medfører jagtlig forstyrrelse af en lang række andre fuglearter.
7) Der er fortsat stort behov for udpegning af fuglebeskyttelsesområder (SPA’er) for de beskyttelseskrævende arter, der endnu ikke er tilfredsstillende beskyttet i de nugældende Natura 2000-områder. DOF skal især nævne de manglende eller helt utilstrækkelige Natura 2000-områder for Sorthovedet Måge, Fiskeørn, Perleugle, Rød Glente, Hvepsevåge, Rødrygget Tornskade, Hedelærke, Natravn, Markpiber, Isfugl, Stor Hornugle, Sortspætte, Rørhøg og Engsnarre. For alle disse bilag 1-arter er slet ingen eller under 50 % af de væsentlige levesteder i Danmark omfattet af Natura 2000. Selv store forekomster af disse arter i habitatområder er ikke nævnt på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder, der ikke tillige er udpeget som selvstændige fuglebeskyttelsesområder (SPA’er).
8) Blandt de alvorlige mangler i lovforslaget er en præcis bestemmelse, der pålægger kommuner og andre myndigheder at tage nødvendige skridt til bevarelse og beskyttelse af særlige forekomster (ynglende, rastende og trækkende) af de særligt beskyttelseskrævende arter på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Denne forpligtelse er ikke pålagt kommunerne (og ej heller andre myndigheder) i den gældende lovgivning, og da det er kommunerne der nu forvalter og fører tilsyn med store dele af natur- og miljølovgivningen, ses dette at være en meget betydelig mangel, der alvorligt svækker den danske implementering af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv.
Alle disse forhold anser DOF for at være i strid med Natura 2000-direktiverne, jf. vedlagte bilag (nævnt ovenfor), og foreningen ser meget gerne en snarlig regulering og implementeringen af disse vigtige bestemmelser i dansk lovgivning og forvaltning.
Det er ikke første gang DOF klager til Europa-Kommissionen. Tidligere har foreningen bl.a. haft succes med at klage over Danmarks manglende udpegning af fuglebeskyttelsesområder i de danske havområder. Det førte til udpegning af store EU-fuglebeskyttelsesområder i Kattegat og Det ydre Vadehav. For tiden verserer også en klage over Danmark's svigtende forvaltning af fuglelivet i Tøndermarsken. Det har ført til flere kritiske åbningsskrivelser til Danmark fra EU. Næste skridt kan blive en retssag ved EF-Domstolen.
Yderligere oplysninger:
Formand Christian Hjorth, mobil 29 28 75 02
Biolog Knud Flensted, mobil 21 24 22 75
”Vi havde håbet, at det lovforslag (L 133), som Folketinget i øjeblikket behandler ville rette op på forholdene, men vi må konstatere, at regeringen endnu engang udskyder de nødvendige ændringer af naturlovgivningen,” siger DOF's formand, Christian Hjorth. ”Nu har DOF mistet tålmodigheden og klager til EU. Forhåbentlig kan det være med til at sikre de mest truede og beskyttelseskrævende arter og fuglebeskyttelsesområder imod efterstræbelse, forstyrrelser og manglende beskyttelse.”
De forhold som DOF især fremhæver over for Europa-Kommissionen er følgende mangler på implementering af Natura 2000-direktiverne i dansk ret:
1) I henhold til gældende dansk lovgivning er det tilladt, uden særlig tilladelse, at jage og bekæmpe en række fuglearter i ikke nærmere præciseret omfang. Det fælder bl.a. omfattende fældefangst af Gråkrage, Sortkrage og Husskade i yngletiden (marts og april). Og det gælder skydning af følgende arter i områder, hvor de menes at forvolde skade: Stær, Grågås, Ringdue, Skarv og Sølvmåge. Disse fuglearter kan skydes uden ansøgning og i så stort antal som det skønnes nødvendigt.
2) I gældende dansk lovgivning er der ingen generel beskyttelse af fugles reder i den periode, hvor der ikke er æg eller unger i rederne. Det er især et problem for bilag 1-arter (de særligt beskyttelseskrævende), hvis deres reder ikke er beskyttet fra redebygningen starter og indtil første æg lægges. Det samme gælder reder, der anvender år efter år.
3) I gældende dansk lovgivning er der intet forbud mod forsætlig forstyrrelse og bortskræmning af ynglefugle generelt, ligesom det ikke er forbudt, at bortskræmme eller på anden måde forstyrre vigtige forekomster af rastende og trækkende fugle i internationale beskyttelsesområder. Det er fx helt legalt at forstyrre ynglende bilag 1-arter på redestedet, hvis man af en eller anden grund ønsker at skade deres ynglesucces.
4) I henhold til gældende dansk lovgivning er det fortsat generelt tilladt at forstyrre fuglene (herunder arterne på udpegningsgrundlaget) i Natura 2000-områder ved fx flyvning i lav højde med fly eller helikopter, brætsejlads (windsurfing og kitesurfing) og motorbådssejlads. Selv jagt fra motorbåd er tilladt på udpegningsgrundlaget i en lang række marine Natura 2000-områder. Jagt fra motorbåd i Natura 2000-områder strider efter DOF’s opfattelse imod EU’s principper for fornuftig udnyttelse, jf. artikel 7 i fuglebeskyttelsesdirektivet. Det gælder naturligvis ikke mindst, når der som i Danmark, drives motorbådsjagt på sårbare fuglearter, som fx Ederfugl, der har ugunstig bevaringsstatus i Danmark og store dele af sit udbredelsesområde.
5) I henhold til gældende dansk lovgivning er det fortsat tilladt for autoriserede konservatorer at købe og sælge en meget lang række fuglearter i ubegrænset omfang. Konservatorer kan derfor i ubegrænset omfang købe og sælge næsten alle europæiske fuglearter i død tilstand, også selv om de ikke står på fugledirektivets bilag 3.
6) I henhold til gældende dansk lovgivning og forvaltningspraksis er det generelt fuldt legalt at drive jagt på fuglearter, der er på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder. Selv i offentligt ejede Natura 2000-områder drives, der i en række tilfælde jagt på de arter, der er på udpegningsgrundlaget, hvilket begrænser disse arters forekomst og udnyttelse af områderne, ligesom det medfører jagtlig forstyrrelse af en lang række andre fuglearter.
7) Der er fortsat stort behov for udpegning af fuglebeskyttelsesområder (SPA’er) for de beskyttelseskrævende arter, der endnu ikke er tilfredsstillende beskyttet i de nugældende Natura 2000-områder. DOF skal især nævne de manglende eller helt utilstrækkelige Natura 2000-områder for Sorthovedet Måge, Fiskeørn, Perleugle, Rød Glente, Hvepsevåge, Rødrygget Tornskade, Hedelærke, Natravn, Markpiber, Isfugl, Stor Hornugle, Sortspætte, Rørhøg og Engsnarre. For alle disse bilag 1-arter er slet ingen eller under 50 % af de væsentlige levesteder i Danmark omfattet af Natura 2000. Selv store forekomster af disse arter i habitatområder er ikke nævnt på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder, der ikke tillige er udpeget som selvstændige fuglebeskyttelsesområder (SPA’er).
8) Blandt de alvorlige mangler i lovforslaget er en præcis bestemmelse, der pålægger kommuner og andre myndigheder at tage nødvendige skridt til bevarelse og beskyttelse af særlige forekomster (ynglende, rastende og trækkende) af de særligt beskyttelseskrævende arter på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Denne forpligtelse er ikke pålagt kommunerne (og ej heller andre myndigheder) i den gældende lovgivning, og da det er kommunerne der nu forvalter og fører tilsyn med store dele af natur- og miljølovgivningen, ses dette at være en meget betydelig mangel, der alvorligt svækker den danske implementering af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv.
Alle disse forhold anser DOF for at være i strid med Natura 2000-direktiverne, jf. vedlagte bilag (nævnt ovenfor), og foreningen ser meget gerne en snarlig regulering og implementeringen af disse vigtige bestemmelser i dansk lovgivning og forvaltning.
Det er ikke første gang DOF klager til Europa-Kommissionen. Tidligere har foreningen bl.a. haft succes med at klage over Danmarks manglende udpegning af fuglebeskyttelsesområder i de danske havområder. Det førte til udpegning af store EU-fuglebeskyttelsesområder i Kattegat og Det ydre Vadehav. For tiden verserer også en klage over Danmark's svigtende forvaltning af fuglelivet i Tøndermarsken. Det har ført til flere kritiske åbningsskrivelser til Danmark fra EU. Næste skridt kan blive en retssag ved EF-Domstolen.
Yderligere oplysninger:
Formand Christian Hjorth, mobil 29 28 75 02
Biolog Knud Flensted, mobil 21 24 22 75
