Vadehavets ynglefugle er i frit fald
onsdag 16. september 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forening vil undersøge, om det vil være muligt at anlægge en civil retssag mod den danske stat, fordi myndighederne i årevis har ladet hånt om hensynet til de EU-beskyttede fuglebestande i Det danske Vadehav. 70 procent af ynglefuglene er i tilbagegang, dokumenterer en aktuel artikel i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT) udarbejdet af Karsten Laursen og Ole Thorup fra DMU
Jan Skriver
Kobbersnepperne og klyderne er i krise, og bestandene er mere end halveret i løbet af de seneste år. Rylerne og brushønsene er næsten væk som ynglefugle. Fjordternerne er stort set forsvundet ligesom sortternerne, og bestanden af mosehornugler er nede på blot tre par i kæmpeområdet fra Varde Å i nord til Tøndermarsken i syd ved den dansk-tyske grænse.
Overordnet set er bestandene af ynglefugle i Det danske Vadehav i frit fald, selv om de formelt har været beskyttet af
EF-fuglebeskyttelsesdirektivet siden 1994 i hele 9 EF-fuglebeskyttelsesområder i Vadehavet fra Varde til den dansk-tyske grænse.
Disse dystre kendsgerninger bliver ridset op i en artikel i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT), der udkommer i denne uge. Artiklen bygger på to årtiers fugleregistreringer udført og bearbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), hvori også indgår mange data fra DOF’s frivillige fugletællere.
- Vi har været vidne til den totale slendrian fra de danske miljømyndigheders og statens side i mere end 15 år nu. Der er tale om intet mindre end den største skandale i dansk naturforvaltning, og vi vil derfor undersøge, om det er muligt for DOF at føre en civil retssag mod den danske stat. Vadehavets ynglefuglebestande er i frit fald, og flere af arterne risikerer nu at forsvinde helt fra Vadehavet, fordi deres sidste tilholdssteder er i de danske marskområder, siger Christian Hjorth, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening.
Christian Hjorth mener, at den eneste varige løsning vil være at rejse en fredningssag for hele Vadehavet i Danmark. Fredningen skal være inklusive Tøndermarsken og de øvrige marskområder inden for digerne med status af fuglebeskyttelsesområde, så de våde marskenge kan genoprettes, og der kan udstikkes faste og naturvenlige retningslinier for landbrugsdriften i området, der er af vital betydning for en lang række arter af engfugle og kystfugle.
De danske naturmyndigheder har trods deres åbenlyse pligter til at passe på marskens EU-beskyttede fugleliv, ladet stå til, når det handler om at føre tilsyn med den dyrkning og dræning, som kan udradere bestande af engfugle, påpeger DOF’s formand.
Reelt har myndighederne stort set aldrig grebet ind, hvis der er sket forringelser i levevilkårene for Vadehavets ynglefugle.
- Problemet er dybest set, at marsken i Det danske Vadehav siden 1990’erne har været nærmest ”lovløst” område. Med accept fra Skov- og Naturstyrelsen blev engene i marsken registreret og udpeget efter anderledes kriterier end i resten af landet, hvilket medførte ringere beskyttelse, og mange marskenge blev på den måde aldrig udpeget som såkaldte paragraf 3-enge, der ville have ydet dem beskyttelse i kraft af Naturbeskyttelsesloven. Derfor har landmændene kunnet dyrke og afvande engene uden at tage hensyn til de enestående fuglerigdomme i Det danske Vadehav. Det betaler vi regningen for nu, hvor det bliver nødvendigt at genoprette engene, hvis Danmark skal leve op til EU-reglerne, siger Christian Hjorth.
Dokumentationen for nedturen i Vadehavets bestande af vadefugle, terner, rovfugle og ugler bygger på en minutiøs gennemgang af fugleregistreringerne i de ni EF-fuglebeskyttelsesområder, der findes i Vadehavets danske del.
Samlet set er 7 ud af 10 par ynglefugle af de særligt beskyttede arter helt forsvundet fra Vadehavet siden begyndelsen af 1990’erne.
- Med DMU’s analyser kan DOF nu dokumentere, at det ikke bare er i den sydlige del af Det danske Vadehav i Tøndermarsken, at landbruget dræner og dyrker til voldsom skade for det sjældne fugleliv, vi gerne vil beskytte nationalt og internationalt. Det er rivende galt med forvaltningen af marskens natur i hele Vadehavsregionen, siger Christian Hjorth.
- Danmark har tidligere i EU haft dukse-status, fordi vi var gode til at udpege EF-fuglebeskyttelsesområderne. Men det er ikke nok bare at udpege dem, områderne skal også forvaltes til fuglenes og naturens bedste. I Vadehavet fremtræder Danmark i dag som en skurk, hvor hverken kommuner eller staten lever op til sit ansvar og sine forpligtelser, siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Christian Hjorth, formand for DOF.
Tlf. 97 44 85 20.
Mobil. 29 28 75 02.
Overordnet set er bestandene af ynglefugle i Det danske Vadehav i frit fald, selv om de formelt har været beskyttet af
EF-fuglebeskyttelsesdirektivet siden 1994 i hele 9 EF-fuglebeskyttelsesområder i Vadehavet fra Varde til den dansk-tyske grænse.
Disse dystre kendsgerninger bliver ridset op i en artikel i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT), der udkommer i denne uge. Artiklen bygger på to årtiers fugleregistreringer udført og bearbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), hvori også indgår mange data fra DOF’s frivillige fugletællere.
- Vi har været vidne til den totale slendrian fra de danske miljømyndigheders og statens side i mere end 15 år nu. Der er tale om intet mindre end den største skandale i dansk naturforvaltning, og vi vil derfor undersøge, om det er muligt for DOF at føre en civil retssag mod den danske stat. Vadehavets ynglefuglebestande er i frit fald, og flere af arterne risikerer nu at forsvinde helt fra Vadehavet, fordi deres sidste tilholdssteder er i de danske marskområder, siger Christian Hjorth, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening.
Christian Hjorth mener, at den eneste varige løsning vil være at rejse en fredningssag for hele Vadehavet i Danmark. Fredningen skal være inklusive Tøndermarsken og de øvrige marskområder inden for digerne med status af fuglebeskyttelsesområde, så de våde marskenge kan genoprettes, og der kan udstikkes faste og naturvenlige retningslinier for landbrugsdriften i området, der er af vital betydning for en lang række arter af engfugle og kystfugle.
De danske naturmyndigheder har trods deres åbenlyse pligter til at passe på marskens EU-beskyttede fugleliv, ladet stå til, når det handler om at føre tilsyn med den dyrkning og dræning, som kan udradere bestande af engfugle, påpeger DOF’s formand.
Reelt har myndighederne stort set aldrig grebet ind, hvis der er sket forringelser i levevilkårene for Vadehavets ynglefugle.
- Problemet er dybest set, at marsken i Det danske Vadehav siden 1990’erne har været nærmest ”lovløst” område. Med accept fra Skov- og Naturstyrelsen blev engene i marsken registreret og udpeget efter anderledes kriterier end i resten af landet, hvilket medførte ringere beskyttelse, og mange marskenge blev på den måde aldrig udpeget som såkaldte paragraf 3-enge, der ville have ydet dem beskyttelse i kraft af Naturbeskyttelsesloven. Derfor har landmændene kunnet dyrke og afvande engene uden at tage hensyn til de enestående fuglerigdomme i Det danske Vadehav. Det betaler vi regningen for nu, hvor det bliver nødvendigt at genoprette engene, hvis Danmark skal leve op til EU-reglerne, siger Christian Hjorth.
Dokumentationen for nedturen i Vadehavets bestande af vadefugle, terner, rovfugle og ugler bygger på en minutiøs gennemgang af fugleregistreringerne i de ni EF-fuglebeskyttelsesområder, der findes i Vadehavets danske del.
Samlet set er 7 ud af 10 par ynglefugle af de særligt beskyttede arter helt forsvundet fra Vadehavet siden begyndelsen af 1990’erne.
- Med DMU’s analyser kan DOF nu dokumentere, at det ikke bare er i den sydlige del af Det danske Vadehav i Tøndermarsken, at landbruget dræner og dyrker til voldsom skade for det sjældne fugleliv, vi gerne vil beskytte nationalt og internationalt. Det er rivende galt med forvaltningen af marskens natur i hele Vadehavsregionen, siger Christian Hjorth.
- Danmark har tidligere i EU haft dukse-status, fordi vi var gode til at udpege EF-fuglebeskyttelsesområderne. Men det er ikke nok bare at udpege dem, områderne skal også forvaltes til fuglenes og naturens bedste. I Vadehavet fremtræder Danmark i dag som en skurk, hvor hverken kommuner eller staten lever op til sit ansvar og sine forpligtelser, siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Christian Hjorth, formand for DOF.
Tlf. 97 44 85 20.
Mobil. 29 28 75 02.
