EU's nye regler for landbrugsstøtte giver forbedrede muligheder for naturen i Danmark
fredag 21. november 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forening’s formand Christian Hjorth tager hatten af for fødevareministerens indsats i forbindelse med forhandlingen af det netop gennemførte sundhedscheck af EU's landbrugsstøtteordninger. Han appellerer til politisk sammenhold på Christiansborg om at udnytte de muligheder, der nu byder sig.
”De nye regler giver 750 mio. kr. om året i landbrugsstøtte udelukkende til natur og miljø plus mulighed for andre 560 mio. via landdistriktsmidlerne, som godt nok skal medfinansieres med 25 %. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men de falder på et tørt sted, for landbrugslandet er den del af Danmark, hvor naturen har det værst”, siger Christian Hjorth. ”Vibebestanden nu er på under en 1/3 af, hvad den var for 30 år siden og det står endnu værre til med agerhønen. DOF har masser af fagligt underbyggede forslag til, hvordan udviklingen kan vendes med landmændenes hjælp. De kan måske nu blive ført ud i livet ved hjælp af den massive støtte.”,
Formanden tager hatten af for fødevareministeren, der bar et bredt, dansk mandat igennem og sikrede, at de 750 mio. – eller 10 % af den samlede, danske landbrugsstøtte – nu kan bruges til at støtte landmænd, der vil natur og miljø det godt. ’Men det forudsætter, at regeringen beslutter sig for rent faktisk at gøre det’, påpeger Christian Hjorth, som appellerer til, at den brede politiske kreds bag ministerens mandat nu holder fast i at dedikere pengene til naturen. ’Og så skal vi heller ikke glemme, at Sundhedschecket også spiller medlemslandende et andet effektivt instrument i hænde, nemlig muligheden for at gøre bræmmer langs vandløb til et element af god landbrugs- og miljømæssig praksis, som skal være opfyldt, for at landmændene kan få hektarstøtte. Det så vi også gerne praktiseret fra dansk side’, slutter Christian Hjorth.
Nogle fakta om sundhedschecket og mulighederne for dansk natur:
750 mio. gratis kroner til natur- og miljøformål
Det er for det første lykkedes at få et bredt, dansk forhandlingsmandat igennem om, at det enkelte medlemsland forhånds kan løfte op til 10 % af den direkte landbrugsstøtten ud og anvende den målrettet til natur- og miljøforbedringer hos de landmænd, der vil naturen det godt – uden at regeringen vil skulle stille med så meget som en krone selv. Det kan blive til 750 mio. kr. om året – blot den politiske vilje er til stede.
Det er den såkaldte ’Artikel 68-bestemmelse’, som åbner for denne nye mulighed. Tidligere kunne man kun anvende sådanne midler til undsætning af særligt nødstedte landbrugere, men nu altså også den særligt nødstedte natur! Der er ikke noget loft over, hvor stor en andel af de 10 %, der må udnyttes til præcis natur og miljøformål.
Plus 560 mio. hvis medfinansiering
For det andet vokser den tvungne modulation af den direkte landbrugsstøtte over til landdistriktsmidler fra 5 % til andre 10 % i løbet af de kommende fire år. Heraf kan op til 75 %, eller altså i runde tal yderligere 560 mio. kr. om året, anvendes på naturformål – og endda med den binding, at de skal fremme biodiversiteten.
Det forudsætter, at regeringen medfinansierer med 25 %, men det tal var tidligere 50%, så måske kan det tage lidt af den danske skræk for at hjemtage landdistriktsmidler.
Nu lægges der så ekstra pres på regeringen for at hjemtage landdistriktsmidlerne, idet man vel næppe kan fortænke dansk landbrug i at slå sig fælt i tøjret, hvis man først tager 10 % fra dem til landdistriktsmidler – som man så ikke hjemtager – og derefter snupper andre 10% fra dem, bare fordi det ikke kræver medfinansiering!
Gratis for regeringen at kræve bræmmer langs søer og vandløb
For det tredje har regeringen tilsyneladende fået forærende alle de kilometer gratis vandløbsbræmmer, den kunne tænke sig. – Bræmmer, som skiftende vandmiljøplaner alle har opereret med, men som aldrig rigtig er slået an, da de har været baseret på landmændenes frivillige medvirken.
Det netop vedtagne sundhedscheck indebærer, at det enkelte medlemsland vil kunne stille det som et krydsoverensstemmelseskrav, at bræmmerne udlægges. I stedet for som nu at skulle ’tigge’ landmændene om at udlægge bræmmer langs vandløb og søer og kompensere dem for det, er der som et element i sundhedstjekket lagt op til, at landmændene kan få inddraget dele af deres direkte hektarstøtte, hvis de ikke udlægger bræmmerne! Det forudsætter blot, at regeringen indskriver i sin definition på god landbrugs- og miljømæssig drift, at der til det hører at opretholde bræmmer langs søer og vandløb. Det samme gælder i øvrigt bevarelse af andre landskabstræk som ’hække, vandhuller, grøfter og træer i rækker, grupper eller enkeltstående, samt markbræmmer’ som det står mejslet i et af sundhedscheckets talrige bilag!
Yderligere oplysninger hos formand Christian Hjorth tlf. 29 28 75 02.
Formanden tager hatten af for fødevareministeren, der bar et bredt, dansk mandat igennem og sikrede, at de 750 mio. – eller 10 % af den samlede, danske landbrugsstøtte – nu kan bruges til at støtte landmænd, der vil natur og miljø det godt. ’Men det forudsætter, at regeringen beslutter sig for rent faktisk at gøre det’, påpeger Christian Hjorth, som appellerer til, at den brede politiske kreds bag ministerens mandat nu holder fast i at dedikere pengene til naturen. ’Og så skal vi heller ikke glemme, at Sundhedschecket også spiller medlemslandende et andet effektivt instrument i hænde, nemlig muligheden for at gøre bræmmer langs vandløb til et element af god landbrugs- og miljømæssig praksis, som skal være opfyldt, for at landmændene kan få hektarstøtte. Det så vi også gerne praktiseret fra dansk side’, slutter Christian Hjorth.
Nogle fakta om sundhedschecket og mulighederne for dansk natur:
750 mio. gratis kroner til natur- og miljøformål
Det er for det første lykkedes at få et bredt, dansk forhandlingsmandat igennem om, at det enkelte medlemsland forhånds kan løfte op til 10 % af den direkte landbrugsstøtten ud og anvende den målrettet til natur- og miljøforbedringer hos de landmænd, der vil naturen det godt – uden at regeringen vil skulle stille med så meget som en krone selv. Det kan blive til 750 mio. kr. om året – blot den politiske vilje er til stede.
Det er den såkaldte ’Artikel 68-bestemmelse’, som åbner for denne nye mulighed. Tidligere kunne man kun anvende sådanne midler til undsætning af særligt nødstedte landbrugere, men nu altså også den særligt nødstedte natur! Der er ikke noget loft over, hvor stor en andel af de 10 %, der må udnyttes til præcis natur og miljøformål.
Plus 560 mio. hvis medfinansiering
For det andet vokser den tvungne modulation af den direkte landbrugsstøtte over til landdistriktsmidler fra 5 % til andre 10 % i løbet af de kommende fire år. Heraf kan op til 75 %, eller altså i runde tal yderligere 560 mio. kr. om året, anvendes på naturformål – og endda med den binding, at de skal fremme biodiversiteten.
Det forudsætter, at regeringen medfinansierer med 25 %, men det tal var tidligere 50%, så måske kan det tage lidt af den danske skræk for at hjemtage landdistriktsmidler.
Nu lægges der så ekstra pres på regeringen for at hjemtage landdistriktsmidlerne, idet man vel næppe kan fortænke dansk landbrug i at slå sig fælt i tøjret, hvis man først tager 10 % fra dem til landdistriktsmidler – som man så ikke hjemtager – og derefter snupper andre 10% fra dem, bare fordi det ikke kræver medfinansiering!
Gratis for regeringen at kræve bræmmer langs søer og vandløb
For det tredje har regeringen tilsyneladende fået forærende alle de kilometer gratis vandløbsbræmmer, den kunne tænke sig. – Bræmmer, som skiftende vandmiljøplaner alle har opereret med, men som aldrig rigtig er slået an, da de har været baseret på landmændenes frivillige medvirken.
Det netop vedtagne sundhedscheck indebærer, at det enkelte medlemsland vil kunne stille det som et krydsoverensstemmelseskrav, at bræmmerne udlægges. I stedet for som nu at skulle ’tigge’ landmændene om at udlægge bræmmer langs vandløb og søer og kompensere dem for det, er der som et element i sundhedstjekket lagt op til, at landmændene kan få inddraget dele af deres direkte hektarstøtte, hvis de ikke udlægger bræmmerne! Det forudsætter blot, at regeringen indskriver i sin definition på god landbrugs- og miljømæssig drift, at der til det hører at opretholde bræmmer langs søer og vandløb. Det samme gælder i øvrigt bevarelse af andre landskabstræk som ’hække, vandhuller, grøfter og træer i rækker, grupper eller enkeltstående, samt markbræmmer’ som det står mejslet i et af sundhedscheckets talrige bilag!
Yderligere oplysninger hos formand Christian Hjorth tlf. 29 28 75 02.
