Status: EU-lovgivningen beskytter Europas naturarv
tirsdag 31. marts 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv fylder 30 år d. 2. april. Verdens største naturbeskyttelsesorganisation BirdLife International, som Dansk Ornitologisk Forening er partner i, kalder EU’s naturdirektiver for et fremragende værktøj til sikring af biodiversiteten. Desværre er der stadig områder, hvor den danske regering og myndigheder ikke lever op til EU’s krav
BirdLife International fejrer fødselsdagen med et arrangement i Bruxelles, hvor gratulationer og underskrifter fra en lang række kendte europæere vil blive overrakt til EU’s miljøkommissær Stavros Dimas. Desuden markeres dagen med en ny BirdLife-kampagne Born to Travel, som sætter fokus på Europas trækfugle. I Danmark afholder Dansk Ornitologisk Forening d. 2. april sit første åbne møde i DOF’s kampagne for at beskytte danske ynglefugle, der trækker til Vestafrika.
EU’s regeringsoverhoveder enedes i 2001 om at tilbagegangen i biodiversiteten skulle være stoppet senest 2010 (de såkaldte 2010-mål). De to vigtigste værktøjer i denne indsats er nedenstående to EU-direktiver, som er blevet vedtaget af medlemslandene og EU-Parlamentet og har bindende effekt:
• Fuglebeskyttelsesdirektivet af 2. april 1979 om beskyttelsen af vilde fugle
• Habitatdirektivet af 21. maj 1992 om beskyttelsen af habitater og vilde dyr og planter
Disse to direktiver udgør et stærkt og tidssvarende grundlag for bevarelsen af arter, områder og habitater, som alle medlemslandene skal implementere i deres nationale lovgivning. EU Kommissionen skal vejlede, støtte og overvåge implementeringen af direktiverne.
Danmark lever ikke op til fuglebeskyttelsesdirektiverne
Der er dog adskillige eksempler på at Danmark stadig ikke lever op til fuglebeskyttelsesdirektiverne:
• Fuglearter der især skal beskyttes i de såkaldte Natura 2000-områder (det såkaldte udpegningsgrundlag) bliver stadig jaget og forstyrret i utilfredsstillende stort omfang i Danmark. Det gælder f.eks. ederfugle og andre dykænder i Natura 2000-områder på havet, sædgæs i Natura 2000-området Holmegårds Mose samt blishøns, ænder og gæs i Natura 2000-områder i søer, på fjorde og i Vadehavsmarsken.
• De danske regler for bekæmpelse af fugle i yngletiden og i forårstræktiden er lemfældige og lever ikke op til EU’s krav om streng kontrol og forbud mod bekæmpelse uden konkret dispensation. I henhold til dansk lovgivning må stær, råge, skarv, gråkrage, sortkrage, husskade, sølvmåge og ringdue i dag bekæmpes uden konkret dispensation, hvilket strider imod direktivets bestemmelser.
• Køb og salg af døde fugle med henblik på udstopning, samt køb og salg af udstoppede fugle, sker i dag i henhold til meget lempelige danske regler, der ikke lever op til fuglebeskyttelsesdirektivet.
• Danmark mangler at udpege tilstrækkelige beskyttelsesområder for en række særligt beskyttelseskrævende arter. Yngleområderne for følgende fugle er for over halvdelen af den danske bestands vedkommende ikke tilstrækkeligt beskyttet: sorthovedet måge, hvepsevåge, rød glente, rørhøg, kongeørn, havørn, fiskeørn, vandrefalk, stor hornugle, engsnarre, sortspætte, isfugl, natravn, markpiber, hedelærke og rødrygget tornskade.
Natura 2000-områderne og internationale fugleområder (IBA’er)
En af medlemslandenes vigtigste forpligtelser er at oprette et netværk af beskyttede områder på land og til havs. Disse områder kaldes Natura 2000-områder og forventes at komme til at dække mere end 15 % af EU’s landareal. Dette netværk er en beskyttelsesmæssig landvinding og enestående i verden.
Med afsæt i fuglebeskyttelsesdirektivet har BirdLife udviklet programmet Important Bird Areas (IBA), som dækker vigtige fugleområder over hele Verden. EU har herefter i vid udstrækning benyttet de europæiske IBA’er som udgangspunkt i udpegningen af Natura 2000-områder over hele Europa.
BirdLife International er Verdens mest udbredte naturorganisation med partnere i 111 lande. Globalt støttes BirdLife hvert år af 10 millioner mennesker. BirdLife International udfylder en vigtig rolle i forhold til EU og Fuglebeskyttelsesdirektiverne ved at bidrage med
• relevante og pålidelige data om fuglenes bestandsudvikling
• ekspertise og politikforslag på implementeringen af direktiverne
• overvågning og finansiering af implementeringen af direktiverne
• dialog mellem forskellige interessenter, der sikrer støtte og opbakning til direktiverne
• formidling af fordelene ved bevarelse af biodiversiteten
Global biologisk mangfoldighed
Nedgangen i biologisk mangfoldighed og klimaforandringerne er de største miljøudfordringer i det 21. århundrede – både i Europa og på verdensplan. Menneskers helbred og socio-økonomiske udvikling er afhængig af et sundt og varieret økosystem, som igen er afhængig af en rigdom i livsformer. Dette synspunkt deles af mennesker over hele kloden, og flere meningsmålinger i Europa viser samstemmende, at beskyttelsen af naturen og biodiversiteten har høj prioritet for europæerne, som sætter deres lid til, at EU vil varetage denne interesse.
Yderligere oplysninger: Biolog Knud Flensted, DOF, tlf. 33 28 38 33 / 21 24 22 75.
EU’s regeringsoverhoveder enedes i 2001 om at tilbagegangen i biodiversiteten skulle være stoppet senest 2010 (de såkaldte 2010-mål). De to vigtigste værktøjer i denne indsats er nedenstående to EU-direktiver, som er blevet vedtaget af medlemslandene og EU-Parlamentet og har bindende effekt:
• Fuglebeskyttelsesdirektivet af 2. april 1979 om beskyttelsen af vilde fugle
• Habitatdirektivet af 21. maj 1992 om beskyttelsen af habitater og vilde dyr og planter
Disse to direktiver udgør et stærkt og tidssvarende grundlag for bevarelsen af arter, områder og habitater, som alle medlemslandene skal implementere i deres nationale lovgivning. EU Kommissionen skal vejlede, støtte og overvåge implementeringen af direktiverne.
Danmark lever ikke op til fuglebeskyttelsesdirektiverne
Der er dog adskillige eksempler på at Danmark stadig ikke lever op til fuglebeskyttelsesdirektiverne:
• Fuglearter der især skal beskyttes i de såkaldte Natura 2000-områder (det såkaldte udpegningsgrundlag) bliver stadig jaget og forstyrret i utilfredsstillende stort omfang i Danmark. Det gælder f.eks. ederfugle og andre dykænder i Natura 2000-områder på havet, sædgæs i Natura 2000-området Holmegårds Mose samt blishøns, ænder og gæs i Natura 2000-områder i søer, på fjorde og i Vadehavsmarsken.
• De danske regler for bekæmpelse af fugle i yngletiden og i forårstræktiden er lemfældige og lever ikke op til EU’s krav om streng kontrol og forbud mod bekæmpelse uden konkret dispensation. I henhold til dansk lovgivning må stær, råge, skarv, gråkrage, sortkrage, husskade, sølvmåge og ringdue i dag bekæmpes uden konkret dispensation, hvilket strider imod direktivets bestemmelser.
• Køb og salg af døde fugle med henblik på udstopning, samt køb og salg af udstoppede fugle, sker i dag i henhold til meget lempelige danske regler, der ikke lever op til fuglebeskyttelsesdirektivet.
• Danmark mangler at udpege tilstrækkelige beskyttelsesområder for en række særligt beskyttelseskrævende arter. Yngleområderne for følgende fugle er for over halvdelen af den danske bestands vedkommende ikke tilstrækkeligt beskyttet: sorthovedet måge, hvepsevåge, rød glente, rørhøg, kongeørn, havørn, fiskeørn, vandrefalk, stor hornugle, engsnarre, sortspætte, isfugl, natravn, markpiber, hedelærke og rødrygget tornskade.
Natura 2000-områderne og internationale fugleområder (IBA’er)
En af medlemslandenes vigtigste forpligtelser er at oprette et netværk af beskyttede områder på land og til havs. Disse områder kaldes Natura 2000-områder og forventes at komme til at dække mere end 15 % af EU’s landareal. Dette netværk er en beskyttelsesmæssig landvinding og enestående i verden.
Med afsæt i fuglebeskyttelsesdirektivet har BirdLife udviklet programmet Important Bird Areas (IBA), som dækker vigtige fugleområder over hele Verden. EU har herefter i vid udstrækning benyttet de europæiske IBA’er som udgangspunkt i udpegningen af Natura 2000-områder over hele Europa.
BirdLife International er Verdens mest udbredte naturorganisation med partnere i 111 lande. Globalt støttes BirdLife hvert år af 10 millioner mennesker. BirdLife International udfylder en vigtig rolle i forhold til EU og Fuglebeskyttelsesdirektiverne ved at bidrage med
• relevante og pålidelige data om fuglenes bestandsudvikling
• ekspertise og politikforslag på implementeringen af direktiverne
• overvågning og finansiering af implementeringen af direktiverne
• dialog mellem forskellige interessenter, der sikrer støtte og opbakning til direktiverne
• formidling af fordelene ved bevarelse af biodiversiteten
Global biologisk mangfoldighed
Nedgangen i biologisk mangfoldighed og klimaforandringerne er de største miljøudfordringer i det 21. århundrede – både i Europa og på verdensplan. Menneskers helbred og socio-økonomiske udvikling er afhængig af et sundt og varieret økosystem, som igen er afhængig af en rigdom i livsformer. Dette synspunkt deles af mennesker over hele kloden, og flere meningsmålinger i Europa viser samstemmende, at beskyttelsen af naturen og biodiversiteten har høj prioritet for europæerne, som sætter deres lid til, at EU vil varetage denne interesse.
Yderligere oplysninger: Biolog Knud Flensted, DOF, tlf. 33 28 38 33 / 21 24 22 75.
