Fuglene skriger på ægte grøn vækst
torsdag 12. februar 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forening har sendt et nødråb til Regeringen og Folketinget. Det sker på vegne af viber, agerhøns og sanglærker. Agerlandets fugleliv er i dramatisk tilbagegang, men det kommende udspil om Grøn Vækst er en historisk chance for at vende udviklingen. I brevet til Regering og Folketing fremlægger DOF derfor en række konkrete forslag til, hvordan politikerne kan skabe ægte grøn vækst i Danmark
”Dansk Ornitologisk Forening ønsker med denne henvendelse at præsentere sine forventninger til regeringens udspil om Grøn Vækst. Vi foreslår, at der sker reelle, målbare forbedringer for dyr og planter samt deres levesteder”, siger foreningens formand Christian Hjorth.
Konkret foreslår DOF følgende hovedpunkter:
• Mindst en tredjedel af Danmark skal være natur.
• EU’s landbrugsstøtte skal målrettes landmænd, der gør en aktiv indsats for at passe på naturen.
• Alle kommuner skal have en naturplan.
Derimod er DOF stærkt betænkelig ved indførelse af energiafgrøder som energipil og -græs på lavtliggende arealer, herunder enge, tørvemoser og græsmarker. Hvis energipil plantes på enge, græsmarker og lignende steder, vil det medføre alvorlige forringelser af levemulighederne for engfugle som vibe, rødben, gæs og svaner.
Regeringens udspil om Grøn Vækst var bebudet i begyndelsen af januar, men er blevet udskudt i flere omgange, og ventes nu først til marts. I DOF er der forståelse for forsinkelsen, fordi problemerne i naturen er enorme, og det må være en vanskelig opgave at tilrettelægge de næste mange års politik indenfor natur, miljø og landbrug. Men det er omvendt helt afgørende, at den ekstra tid bliver brugt fornuftigt, så der kommer ægte grøn vækst ud af regeringens udspil.
I løbet af den seneste generation har vi mistet fire ud af fem agerhøns, tre ud af fire viber og mere end halvdelen af sanglærkerne. Situationen er ikke meget bedre for andre af agerlandets fuglearter. Det blev dokumenteret for nylig i en oversigt i bladet Fugle og Natur.
Men med det seneste sundhedstjek af EU’s landbrugsstøtte har Regeringen selv skaffet sig ekstra midler til finansiering af de forandringer i agerlandet, som er nødvendige for at rette op på situationen.
Ægte Grøn Vækst
I brevet til Regering og Folketing introducerer DOF derfor begrebet ægte grøn vækst:
• Ægte grøn vækst i landbrugslandet er vækst i antallet af små levesteder for vilde planter og dyr
• Ægte grøn vækst forudsætter 10 m brede dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb, søer og vandhuller omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.
• Ægte grøn vækst indeholder et forbud mod brug af pesticider og gødning på arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. På selve dyrkningsjorden er ægte grøn vækst ensbetydende med en fortsat vækst i andelen af arealer, der dyrkes økologisk.
• Ægte grøn vækst er ensbetydende med, at en stadig større andel – fra 2009/10 mindst 10 % – af det tilskudsberettige areal drives med særligt naturvenlige driftsformer.
• Ægte grøn vækst fremmer naturindholdet i landbrugslandet ved aktiv brug af EU’s landbrugsstøtteordninger.
• Ægte grøn vækst opstår ved, at der hvert år hjemtages alle de støttekroner, som sundhedstjekket giver adgang til, og at alle pengene bruges målrettet til gavn for natur og miljø i landbrugslandet og til opfyldelse af ambitiøse Natur- og Vandplaner.
Advarsel mod energipil
DOF ønsker en stærkere klimaindsats i forhold til udviklingen af dansk landbrug og i samfundet som helhed. Ægte grøn vækst er en forudsætning for at vende den negative klimaudvikling – og omvendt. Naturgenopretning kan i vidt omfang, når det tilrettelægges rigtigt, medvirke til at reducere CO2-udledningen. Denne effekt skal udnyttes optimalt ved fx genskabelse af tørve-, muld- og veddannende naturtyper.
Derimod er DOF meget afvisende overfor en ukritisk satsning på energiafgrøder. Der er en velbegrundet frygt for, at det især vil være attraktivt for landmændene at plante energipil på marginale arealer, lavbundsarealer, vandlidende arealer i ådale og enge etc. Hvis energipil plantes på enge, græsmarker og lignende steder, vil det medføre alvorlige forringelser af levemulighederne for engfugle som vibe, rødben, gæs og svaner etc. Naturindholdet og fuglelivet i ’energipilplantager’ er ifølge anerkendte undersøgelser meget begrænset. Derfor må de generelt betragtes som en betydelig forringelse af naturindholdet i landskabet. I ådale og lignende steder er der stor risiko for, at ’energipilplantager’ kan blive en ’stopklods’ for naturgenopretning. Dyrkning af energipil i tørvemoser og på enge med høj biodiversitet vil være i direkte modstrid med bæredygtighedskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder, som blev vedtaget kort før årsskiftet 2008/09.
Velkommen til naturplaner
Alle kommuner skal have en naturplan. Kommunerne skal være naturens medspillere. Der skal afsættes midler, så kommunerne får mulighed for at bane vejen for ægte grøn vækst i naturen. Desuden erklærer Dansk Ornitologisk Forening sig som tilhænger af en ambitiøs og bindende naturplan for hele Danmark, herunder en plan for bevarelse af skovenes og havets natur og biodiversitet.
Der er over de senere år skrevet mange flotte ord om naturens bevarelse. Vægten i den nye naturplan skal derfor være på konkret handling, der skal tænkes stort, ambitiøst, og der skal være skarpe og relativt korte deadlines på alle planens aktivitetsområder. Planen skal binde sektorområderne sammen og udgøre en koordineret helhedsplan for forvaltningen af Danmarks natur.
Yderligere oplysninger:
Christian Hjorth, formand for Dansk Ornitologisk Forening 97 44 85 20 el. 29 28 75 02
Jan Ejlsted, direktør i DOF, mob. 29 44 38 56
Konkret foreslår DOF følgende hovedpunkter:
• Mindst en tredjedel af Danmark skal være natur.
• EU’s landbrugsstøtte skal målrettes landmænd, der gør en aktiv indsats for at passe på naturen.
• Alle kommuner skal have en naturplan.
Derimod er DOF stærkt betænkelig ved indførelse af energiafgrøder som energipil og -græs på lavtliggende arealer, herunder enge, tørvemoser og græsmarker. Hvis energipil plantes på enge, græsmarker og lignende steder, vil det medføre alvorlige forringelser af levemulighederne for engfugle som vibe, rødben, gæs og svaner.
Regeringens udspil om Grøn Vækst var bebudet i begyndelsen af januar, men er blevet udskudt i flere omgange, og ventes nu først til marts. I DOF er der forståelse for forsinkelsen, fordi problemerne i naturen er enorme, og det må være en vanskelig opgave at tilrettelægge de næste mange års politik indenfor natur, miljø og landbrug. Men det er omvendt helt afgørende, at den ekstra tid bliver brugt fornuftigt, så der kommer ægte grøn vækst ud af regeringens udspil.
I løbet af den seneste generation har vi mistet fire ud af fem agerhøns, tre ud af fire viber og mere end halvdelen af sanglærkerne. Situationen er ikke meget bedre for andre af agerlandets fuglearter. Det blev dokumenteret for nylig i en oversigt i bladet Fugle og Natur.
Men med det seneste sundhedstjek af EU’s landbrugsstøtte har Regeringen selv skaffet sig ekstra midler til finansiering af de forandringer i agerlandet, som er nødvendige for at rette op på situationen.
Ægte Grøn Vækst
I brevet til Regering og Folketing introducerer DOF derfor begrebet ægte grøn vækst:
• Ægte grøn vækst i landbrugslandet er vækst i antallet af små levesteder for vilde planter og dyr
• Ægte grøn vækst forudsætter 10 m brede dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb, søer og vandhuller omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.
• Ægte grøn vækst indeholder et forbud mod brug af pesticider og gødning på arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. På selve dyrkningsjorden er ægte grøn vækst ensbetydende med en fortsat vækst i andelen af arealer, der dyrkes økologisk.
• Ægte grøn vækst er ensbetydende med, at en stadig større andel – fra 2009/10 mindst 10 % – af det tilskudsberettige areal drives med særligt naturvenlige driftsformer.
• Ægte grøn vækst fremmer naturindholdet i landbrugslandet ved aktiv brug af EU’s landbrugsstøtteordninger.
• Ægte grøn vækst opstår ved, at der hvert år hjemtages alle de støttekroner, som sundhedstjekket giver adgang til, og at alle pengene bruges målrettet til gavn for natur og miljø i landbrugslandet og til opfyldelse af ambitiøse Natur- og Vandplaner.
Advarsel mod energipil
DOF ønsker en stærkere klimaindsats i forhold til udviklingen af dansk landbrug og i samfundet som helhed. Ægte grøn vækst er en forudsætning for at vende den negative klimaudvikling – og omvendt. Naturgenopretning kan i vidt omfang, når det tilrettelægges rigtigt, medvirke til at reducere CO2-udledningen. Denne effekt skal udnyttes optimalt ved fx genskabelse af tørve-, muld- og veddannende naturtyper.
Derimod er DOF meget afvisende overfor en ukritisk satsning på energiafgrøder. Der er en velbegrundet frygt for, at det især vil være attraktivt for landmændene at plante energipil på marginale arealer, lavbundsarealer, vandlidende arealer i ådale og enge etc. Hvis energipil plantes på enge, græsmarker og lignende steder, vil det medføre alvorlige forringelser af levemulighederne for engfugle som vibe, rødben, gæs og svaner etc. Naturindholdet og fuglelivet i ’energipilplantager’ er ifølge anerkendte undersøgelser meget begrænset. Derfor må de generelt betragtes som en betydelig forringelse af naturindholdet i landskabet. I ådale og lignende steder er der stor risiko for, at ’energipilplantager’ kan blive en ’stopklods’ for naturgenopretning. Dyrkning af energipil i tørvemoser og på enge med høj biodiversitet vil være i direkte modstrid med bæredygtighedskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder, som blev vedtaget kort før årsskiftet 2008/09.
Velkommen til naturplaner
Alle kommuner skal have en naturplan. Kommunerne skal være naturens medspillere. Der skal afsættes midler, så kommunerne får mulighed for at bane vejen for ægte grøn vækst i naturen. Desuden erklærer Dansk Ornitologisk Forening sig som tilhænger af en ambitiøs og bindende naturplan for hele Danmark, herunder en plan for bevarelse af skovenes og havets natur og biodiversitet.
Der er over de senere år skrevet mange flotte ord om naturens bevarelse. Vægten i den nye naturplan skal derfor være på konkret handling, der skal tænkes stort, ambitiøst, og der skal være skarpe og relativt korte deadlines på alle planens aktivitetsområder. Planen skal binde sektorområderne sammen og udgøre en koordineret helhedsplan for forvaltningen af Danmarks natur.
Yderligere oplysninger:
Christian Hjorth, formand for Dansk Ornitologisk Forening 97 44 85 20 el. 29 28 75 02
Jan Ejlsted, direktør i DOF, mob. 29 44 38 56
