Skab lærkehuller i kæmpemarkerne
torsdag 3. september 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Det bør være slut med at lade kornkøbmænd og fødevareproducenter designe det danske landskab, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Politikerne må træde i karakter og hjælpe Danmarks betrængte lærker, viber og agerhøns
Jan Skriver
Sidste år blev brakmarker med et samlet areal på størrelse med Lolland og Falster dyrket op, fordi kornprisen steg. Det var til stor skade for agerlandets fugle og natur. Nu styrtdykker prisen på korn igen, men agerlandets fugle får ikke deres tabte terræn tilbage uden politiske indgreb.
Derfor vil Dansk Ornitologisk Forening (DOF) have en langsigtet politisk beslutning om støtte til lærke- og vibepletter i form af udyrkede felter i det intensivt dyrkede agerland føjet ind i landdistriktsprogrammet.
- Det er dybt begrædeligt, at de danske brakarealer i 2008 kom under plov, så blandt andet agerhønen og sanglærken tabte terræn at yngle i, mens flere arter af rovfugle mistede mange af deres jagtmarker, siger Henrik Wejdling fra hovedbestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forening. - De pludselige udsving i kornprisen gør naturbeskyttelsen umulig. Det må være slut med at lade kornkøbmænd og fødevarespekulanter tegne det danske landskab. Politikerne må på banen og vise handlekraft.
- Fra næste år har politikerne en mulighed for at kompensere for noget af tabet af naturmosaikken ved simpelthen at betale landmændene for at etablere lærkepletter og vibepletter i de monotone landskabsflader, der er kendetegnet i det moderne danske landbrugsland, siger Henrik Wejdling. Han peger på, at Fødevareministeriets såkaldte landdistriktsprogram, der løber frem til 2013, og som i disse uger er til midtvejs-revision, levner en mulighed for at lede en række landbrugstilskud i en mere fugle- og naturvenlig retning.
- Agerlandet i Danmark forbløder naturmæssigt set, både fordi brakarealerne nu stort set er væk, og fordi regeringens plan om såkaldt Grøn Vækst skubber udviklingen i den helt forkerte retning mod endnu større ensformighed i landskabet og endnu større markflader med intensiv landbrugsdrift, siger Henrik Wejdling. - Der er i høj grad brug for at slå huller i monotonien i det åbne landbrugsland, og det kan man gøre ved at etablere udyrkede pletter midt i de kæmpemæssige korn- eller rapsarealer. Man behøver i grunden bare at lade være med at tilså udvalgte områder på blot 4 gange 4 eller måske 10 gange 10 meter, som så udvikler sig til lærkepletter eller vibepletter. Ved at give tilskud hertil kan samfundet tilskynde landmanden til at genskabe noget af den mosaik, der er gået tabt på det seneste, siger Henrik Wejdling.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kritiserede i 2008 regeringen i forbindelse med den totale opdyrkning af de fuglevenlige brakarealer overalt i Danmark. Argumenterne bag brakkens ophør og den efterfølgende intensive dyrkning af korn gik primært på, at kornpriserne var hastigt stigende, og at der skulle produceres korn til verdens sultende befolkning.
- Netop nu oplever vi så ekstremt lave priser på korn, at det for mange landmænd i virkeligheden bedst vil kunne betale sig at droppe deres dyrkning af de tidligere lavtydende brakmarker, siger Henrik Wejdling.
- Men det gør landmændene naturligvis ikke, eftersom de netop har haft store udgifter til pesticider, brændstof og gødning til genopdyrkningen af den måske 20-årige brak. I stedet fortsætter kornavlen i de tidligere naturområder og dermed den overproduktion af korn, som presser prisen ned. Og verdens fattige har under ingen omstændigheder nydt godt af masseproduktionen af korn, som den danske natur og mange af agerlandets fugle har betalt prisen for. De fattige kommer aldrig til at kunne betale for landbrugsafgrøder produceret i det omkostningstunge danske landbrug. Og mere end halvdelen af det korn, der handles på verdensplan, havner fortsat i maven på husdyr, siger Henrik Wejdling.
- Det er en ringe trøst, at vi i DOF fik ret, da vi argumenterede for at bevare brakarealet og de naturværdier, der var forbundet med dem. Vi oplever i disse år desværre, at kyniske markedskræfter personificeret i kornkøbmænd og fødevarespekulanter dybest set styrer udviklingen i det danske landskab. Der hersker næsten et fra-dag-til-dag-marked, der bestemmer valget af afgrøder og graden af landskabsudnyttelsen. Og det er ikke til at leve med for sårbar natur, der netop er baseret på lange, ubrudte udviklingsforløb, påpeger hovedbestyrelsesmedlemmet i DOF.
Henrik Wejdling kalder opdyrkningen af brakarealet i løbet af 2008 for den uden sammenligning værste naturforringelse i Danmark i årtier. - Ikke alene mistede arter som sanglærken og agerhønen yngleområder, mens rovfugle som blå kærhøg, fjeldvåge, musvåge og tårnfalk tabte terræner at jage i. Også mange småfugle som stillitser, der æder frø af for eksempel tidsler, og som havde fremgang i brakperioden, risikerer nu at gå tilbage i antal, siger Henrik Wejdling, der minder om, at brakarealerne også spillede en rolle som beskyttelses-barrierer mellem den mest sårbare natur og det meget intensivt dyrkede landbrugsland. Blandt andet bidrog brakarealerne til at forebygge udledning af fosfor og kvælstof, der kan gøre skade i vandmiljøet.
- Af hensyn til fuglene i særdeleshed og naturen og miljøet i almindelighed har vi nu stærkt brug for at skyde grønne kiler ind i det dyrkede land. Det kræver politisk handling langt ud over, hvad Grøn Vækst lægger op til, siger Henrik Wejdling.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Henrik Wejdling, medlem af DOF’s hovedbestyrelse.
Mobil: 51 26 90 56.
Derfor vil Dansk Ornitologisk Forening (DOF) have en langsigtet politisk beslutning om støtte til lærke- og vibepletter i form af udyrkede felter i det intensivt dyrkede agerland føjet ind i landdistriktsprogrammet.
- Det er dybt begrædeligt, at de danske brakarealer i 2008 kom under plov, så blandt andet agerhønen og sanglærken tabte terræn at yngle i, mens flere arter af rovfugle mistede mange af deres jagtmarker, siger Henrik Wejdling fra hovedbestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forening. - De pludselige udsving i kornprisen gør naturbeskyttelsen umulig. Det må være slut med at lade kornkøbmænd og fødevarespekulanter tegne det danske landskab. Politikerne må på banen og vise handlekraft.
- Fra næste år har politikerne en mulighed for at kompensere for noget af tabet af naturmosaikken ved simpelthen at betale landmændene for at etablere lærkepletter og vibepletter i de monotone landskabsflader, der er kendetegnet i det moderne danske landbrugsland, siger Henrik Wejdling. Han peger på, at Fødevareministeriets såkaldte landdistriktsprogram, der løber frem til 2013, og som i disse uger er til midtvejs-revision, levner en mulighed for at lede en række landbrugstilskud i en mere fugle- og naturvenlig retning.
- Agerlandet i Danmark forbløder naturmæssigt set, både fordi brakarealerne nu stort set er væk, og fordi regeringens plan om såkaldt Grøn Vækst skubber udviklingen i den helt forkerte retning mod endnu større ensformighed i landskabet og endnu større markflader med intensiv landbrugsdrift, siger Henrik Wejdling. - Der er i høj grad brug for at slå huller i monotonien i det åbne landbrugsland, og det kan man gøre ved at etablere udyrkede pletter midt i de kæmpemæssige korn- eller rapsarealer. Man behøver i grunden bare at lade være med at tilså udvalgte områder på blot 4 gange 4 eller måske 10 gange 10 meter, som så udvikler sig til lærkepletter eller vibepletter. Ved at give tilskud hertil kan samfundet tilskynde landmanden til at genskabe noget af den mosaik, der er gået tabt på det seneste, siger Henrik Wejdling.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kritiserede i 2008 regeringen i forbindelse med den totale opdyrkning af de fuglevenlige brakarealer overalt i Danmark. Argumenterne bag brakkens ophør og den efterfølgende intensive dyrkning af korn gik primært på, at kornpriserne var hastigt stigende, og at der skulle produceres korn til verdens sultende befolkning.
- Netop nu oplever vi så ekstremt lave priser på korn, at det for mange landmænd i virkeligheden bedst vil kunne betale sig at droppe deres dyrkning af de tidligere lavtydende brakmarker, siger Henrik Wejdling.
- Men det gør landmændene naturligvis ikke, eftersom de netop har haft store udgifter til pesticider, brændstof og gødning til genopdyrkningen af den måske 20-årige brak. I stedet fortsætter kornavlen i de tidligere naturområder og dermed den overproduktion af korn, som presser prisen ned. Og verdens fattige har under ingen omstændigheder nydt godt af masseproduktionen af korn, som den danske natur og mange af agerlandets fugle har betalt prisen for. De fattige kommer aldrig til at kunne betale for landbrugsafgrøder produceret i det omkostningstunge danske landbrug. Og mere end halvdelen af det korn, der handles på verdensplan, havner fortsat i maven på husdyr, siger Henrik Wejdling.
- Det er en ringe trøst, at vi i DOF fik ret, da vi argumenterede for at bevare brakarealet og de naturværdier, der var forbundet med dem. Vi oplever i disse år desværre, at kyniske markedskræfter personificeret i kornkøbmænd og fødevarespekulanter dybest set styrer udviklingen i det danske landskab. Der hersker næsten et fra-dag-til-dag-marked, der bestemmer valget af afgrøder og graden af landskabsudnyttelsen. Og det er ikke til at leve med for sårbar natur, der netop er baseret på lange, ubrudte udviklingsforløb, påpeger hovedbestyrelsesmedlemmet i DOF.
Henrik Wejdling kalder opdyrkningen af brakarealet i løbet af 2008 for den uden sammenligning værste naturforringelse i Danmark i årtier. - Ikke alene mistede arter som sanglærken og agerhønen yngleområder, mens rovfugle som blå kærhøg, fjeldvåge, musvåge og tårnfalk tabte terræner at jage i. Også mange småfugle som stillitser, der æder frø af for eksempel tidsler, og som havde fremgang i brakperioden, risikerer nu at gå tilbage i antal, siger Henrik Wejdling, der minder om, at brakarealerne også spillede en rolle som beskyttelses-barrierer mellem den mest sårbare natur og det meget intensivt dyrkede landbrugsland. Blandt andet bidrog brakarealerne til at forebygge udledning af fosfor og kvælstof, der kan gøre skade i vandmiljøet.
- Af hensyn til fuglene i særdeleshed og naturen og miljøet i almindelighed har vi nu stærkt brug for at skyde grønne kiler ind i det dyrkede land. Det kræver politisk handling langt ud over, hvad Grøn Vækst lægger op til, siger Henrik Wejdling.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Henrik Wejdling, medlem af DOF’s hovedbestyrelse.
Mobil: 51 26 90 56.
