Jagtfredede bramgæs skal tælles
tirsdag 10. marts 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Bramgåsen er set fra et fredningsmæssigt synspunkt en solstrålehistorie i Europas natur. På få årtier er bestanden mere end tidoblet, og i weekenden skal flokkene af brogede bramgæs tælles i alle EU-lande. Danmarks Miljøundersøgelser og Dansk Ornitologisk Forening skaffer gåsetallene fra op imod 75 danske fuglelokaliteter
Jan Skriver
Det er fristende at sige, at bramgæs er bramfri, når det handler om at opsøge øget frugtbarhed i Nordeuropa.
I hvert fald kan det dokumenteres sort på hvidt, at den brogede og elegante bramgås har mere end tidoblet sin bestand i vores del af verden i løbet af bare fire årtier.
I Danmark bliver der i disse år noteret vinterforekomster på et halvt hundrede tusinde bramgæs, der har været jagtfredet overalt i Europa siden 1972. Før 1990 var det sjældent med selv små vinterflokke af bramgæs i den danske kystnatur. Dengang skulle man til Vadehavet i Holland eller Nordtyskland for at finde talstærke vinterflokke af bramgæs.
- Sidste år i januar talte vi 47.000 bramgæs i det danske kystlandskab. Hvis vi i 1960’erne, da den samlede sibiriske bestand af bramgæs talte blot omkring 50.000 individer, havde sagt, at der engang skulle ses så store antal i Danmark, ville næppe nogen have troet på spådommen. Men i dag skønner vi, at den sibiriske bestand, som via Østersøen trækker til vinterkvarterer i Nordvesteuropa, tæller et godt stykke over 500.000 fugle. Og vi er spændte på, om tendensen til flere bramgæs på et stigende antal danske lokaliteter fortsætter, siger Stefan Pihl, der koordinerer de landsdækkende tællinger af vandfugle for Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Kalø.
60-75 særligt udvalgte lokaliteter vil i løbet af den kommende weekend blive besøgt af erfarne gåsetællere.
Desuden vil data fra DOFbasen, hvor medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) hver dag indtaster deres dugfriske tal fra tællinger af fugle over det ganske land, blive brugt som brikker til det samlede billede af bramgåsens forekomst netop nu her i landet.
- Bramgåsen er ligesom de fleste andre gæs en opportunist, når det handler om at finde føde. Så vi kan sagtens forestille os, at fremgangen i bestanden vil resultere i, at bramgåsen bliver set på helt nye lokaliteter, hvor arten måske tidligere var ukendt i Danmark. Men det er dog i kystnaturen langs Limfjorden, i reservatet Vejlerne og omkring lagunefjordene ned langs Den jyske Vestkyst og i Vadehavet, at de helt store gåselokaliteter findes. Men vi vil også tælle på Ærø, Sydlangeland og Lolland, hvor erfaringerne viser, at stadigt flere bramgæs bliver hængende om vinteren. Også den voksende ynglebestand af bramgæs på Saltholm giver overvintrende gæs i denne del af Øresund, siger Stefan Pihl, der påpeger, at bramgåsen står opført på bilag 1 i EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv.
Det vil sige, at den hører til en gruppe af fuglearter, der værnes særligt om. Bramgåsen må ikke jages i noget EU-land, og hvis der skal indføres en jagttid på den brogede gås, må alle lande blive enige om at ændre direktivet.
I hvert fald kan det dokumenteres sort på hvidt, at den brogede og elegante bramgås har mere end tidoblet sin bestand i vores del af verden i løbet af bare fire årtier.
I Danmark bliver der i disse år noteret vinterforekomster på et halvt hundrede tusinde bramgæs, der har været jagtfredet overalt i Europa siden 1972. Før 1990 var det sjældent med selv små vinterflokke af bramgæs i den danske kystnatur. Dengang skulle man til Vadehavet i Holland eller Nordtyskland for at finde talstærke vinterflokke af bramgæs.
- Sidste år i januar talte vi 47.000 bramgæs i det danske kystlandskab. Hvis vi i 1960’erne, da den samlede sibiriske bestand af bramgæs talte blot omkring 50.000 individer, havde sagt, at der engang skulle ses så store antal i Danmark, ville næppe nogen have troet på spådommen. Men i dag skønner vi, at den sibiriske bestand, som via Østersøen trækker til vinterkvarterer i Nordvesteuropa, tæller et godt stykke over 500.000 fugle. Og vi er spændte på, om tendensen til flere bramgæs på et stigende antal danske lokaliteter fortsætter, siger Stefan Pihl, der koordinerer de landsdækkende tællinger af vandfugle for Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Kalø.
60-75 særligt udvalgte lokaliteter vil i løbet af den kommende weekend blive besøgt af erfarne gåsetællere.
Desuden vil data fra DOFbasen, hvor medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) hver dag indtaster deres dugfriske tal fra tællinger af fugle over det ganske land, blive brugt som brikker til det samlede billede af bramgåsens forekomst netop nu her i landet.
- Bramgåsen er ligesom de fleste andre gæs en opportunist, når det handler om at finde føde. Så vi kan sagtens forestille os, at fremgangen i bestanden vil resultere i, at bramgåsen bliver set på helt nye lokaliteter, hvor arten måske tidligere var ukendt i Danmark. Men det er dog i kystnaturen langs Limfjorden, i reservatet Vejlerne og omkring lagunefjordene ned langs Den jyske Vestkyst og i Vadehavet, at de helt store gåselokaliteter findes. Men vi vil også tælle på Ærø, Sydlangeland og Lolland, hvor erfaringerne viser, at stadigt flere bramgæs bliver hængende om vinteren. Også den voksende ynglebestand af bramgæs på Saltholm giver overvintrende gæs i denne del af Øresund, siger Stefan Pihl, der påpeger, at bramgåsen står opført på bilag 1 i EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv.
Det vil sige, at den hører til en gruppe af fuglearter, der værnes særligt om. Bramgåsen må ikke jages i noget EU-land, og hvis der skal indføres en jagttid på den brogede gås, må alle lande blive enige om at ændre direktivet.
