Sjældne sædgæs fredet
torsdag 4. november 2004 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En af verdens mindste delbestande af gæs er blevet jagtfredet overalt, hvor den holder vinter. Nu håber Dansk Ornitologisk Forening, at den skandinaviske tajga-sædgås er reddet fra udryddelse
Jan Skriver
Der er formentlig bare 1000 individer tilbage af den skandinaviske tajga-sædgås, som yngler i skovmoser i Mellemskandinavien, og som i oktober-november indfinder sig på en håndfuld jyske lokaliteter for at holde vinter.
Delbestanden er en af verdens mindste gåsebestande, og den har været i nedgang de seneste årtier.
Men dette efterår er en totalfredning af de yderst sjældne sædgæs trådt i kraft på alle lokaliteter, hvor den holder til i Jylland.
Sædgåsen har ganske vist i en årrække været fredet nord for Limfjorden, hvor Vejlerne, Hanstholm Vildtreservat, Ove Sø og Rosvang i Thy er dens vigtigste opholdssteder.
Men der har været drevet jagt på arten syd for Limfjorden, hvilket i praksis vil sige i Lille Vildmose og omkring Tjele Langsø i Midtjylland, hvor den også har sine klassiske danske vinterkvarterer.
- Vi har kæmpet for at få denne skrøbelige bestand af tajga-sædgåsen fredet overalt, hvor den holder til her i landet. Arten er en af de mest sjældne fugle, der raster her i Danmark i vinterhalvåret. På den baggrund har vi fundet det uansvarligt, at sædgåsen har været jagtbar oven i købet i EU-fuglebeskyttelsesområdet Lille Vildmose. Det er slut nu. Vi håber, at totalfredningen vil hjælpe bestanden til fremgang, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
- Den truede bestand af skandinaviske tajga-sædgæs har været flere gange større, end den er i dag. Næsten alle arter og delbestande af gæs har i vores del af verden været i markant fremgang de seneste årtier. Blandt andet fordi der er blevet mere føde til gæssene på marker med vintersæd, raps og spildkorn. Men de tajga-gæs, der hører til bestanden fra de svenske skove, lever mere på naturlokaliteter. De udnytter tilsyneladende ikke de intensivt dyrkede marker i en grad som flere andre arter af gæs. Den kendsgerning og så det faktum, at der har været drevet jagt på de fåtallige fugle, har formentlig fået bestanden til at rasle ned i antal, siger Knud Flensted.
Den østlige bestand af tajga-sædgæs, der yngler i Finland og Rusland, tæller cirka 100.000 fugle. Disse gæs overvintrer i Sydsverige og Sydøstdanmark, og tager videre til Tyskland og Holland i hårde vintre.
Denne bestand trives bedre, og den er der fortsat jagt på.
Endnu længere mod øst yngler tundrasædgæssene, hvis bestand skønnes at tælle over 600.000 fugle, der trækker syd om Danmark til vinterkvarterer i Holland og Mellemeuropa.
Delbestanden er en af verdens mindste gåsebestande, og den har været i nedgang de seneste årtier.
Men dette efterår er en totalfredning af de yderst sjældne sædgæs trådt i kraft på alle lokaliteter, hvor den holder til i Jylland.
Sædgåsen har ganske vist i en årrække været fredet nord for Limfjorden, hvor Vejlerne, Hanstholm Vildtreservat, Ove Sø og Rosvang i Thy er dens vigtigste opholdssteder.
Men der har været drevet jagt på arten syd for Limfjorden, hvilket i praksis vil sige i Lille Vildmose og omkring Tjele Langsø i Midtjylland, hvor den også har sine klassiske danske vinterkvarterer.
- Vi har kæmpet for at få denne skrøbelige bestand af tajga-sædgåsen fredet overalt, hvor den holder til her i landet. Arten er en af de mest sjældne fugle, der raster her i Danmark i vinterhalvåret. På den baggrund har vi fundet det uansvarligt, at sædgåsen har været jagtbar oven i købet i EU-fuglebeskyttelsesområdet Lille Vildmose. Det er slut nu. Vi håber, at totalfredningen vil hjælpe bestanden til fremgang, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
- Den truede bestand af skandinaviske tajga-sædgæs har været flere gange større, end den er i dag. Næsten alle arter og delbestande af gæs har i vores del af verden været i markant fremgang de seneste årtier. Blandt andet fordi der er blevet mere føde til gæssene på marker med vintersæd, raps og spildkorn. Men de tajga-gæs, der hører til bestanden fra de svenske skove, lever mere på naturlokaliteter. De udnytter tilsyneladende ikke de intensivt dyrkede marker i en grad som flere andre arter af gæs. Den kendsgerning og så det faktum, at der har været drevet jagt på de fåtallige fugle, har formentlig fået bestanden til at rasle ned i antal, siger Knud Flensted.
Den østlige bestand af tajga-sædgæs, der yngler i Finland og Rusland, tæller cirka 100.000 fugle. Disse gæs overvintrer i Sydsverige og Sydøstdanmark, og tager videre til Tyskland og Holland i hårde vintre.
Denne bestand trives bedre, og den er der fortsat jagt på.
Endnu længere mod øst yngler tundrasædgæssene, hvis bestand skønnes at tælle over 600.000 fugle, der trækker syd om Danmark til vinterkvarterer i Holland og Mellemeuropa.
