Gør gåseflokke til en glæde for de fleste
onsdag 29. april 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Skov- og Naturstyrelsen Thy har tilladt landmænd nær fuglereservatet Vejlerne at skyde 10 totalfredede bramgæs og ligeså mange kortnæbbede gæs og hænge dem op til skræk og advarsel for artsfæller. Dansk Ornitologisk Forening mener, at samfundet i stedet bør indføre en ny ordning, hvor myndighederne i et samarbejde med grønne organisationer håndterer problemfugle. Løsningen er fristeder til fouragerende gæs og økonomiske tilskud til landmænd i stedet for krudt og kugler til gæssene.
Jan Skriver
Der er i Danmark brug for at se med nye og mere naturvenlige øjne på problemer med såkaldt skadevoldende vildt som for eksempel kortnæbbede gæs og bramgæs, der i tusindtallige flokke om foråret søger føde i landskabet, ofte på dyrkede arealer.
I stedet for udelukkende at lægge problematikkerne i de bevæbnede hænder på vildtkonsulenterne, der arbejder i regi af Skov- og Naturstyrelsen, bør man indføre en mere nuanceret ordning, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Problemerne med store fugleflokke, der forårsager skader eller tab på afgrøder, bør håndteres i et bredt samarbejde mellem vildtkonsulenter, biologer og jurister i Miljøministeriet samt repræsentanter for grønne interesseorganisationer som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Kodeordene på vejen mod en løsning af problematikkerne i tilknytning til gåseflokke hedder ”fristeder til fouragerende fugle”, ”økonomiske tilskyndelser” og ”naturvenlige tilskudsordninger”.
Det mener Jan S. Kristensen, der er formand for DOF i Nordvestjylland, på baggrund af en verserende sag fra det nordvestjyske.
Her har to landmænd med marker tæt på reservatet Vejlerne, der er kendt for at være et af Nordvesteuropas vigtigste områder for svaner, gæs, ænder, vadefugle og sumpfugle, fået dispensation til at skyde 10 totalfredede bramgæs og 10 kortnæbbede gæs.
Efter at gæssene er skudt, bliver de sat op på stænger, hvorefter de dingler for vejr og vind til skræk og advarsel for artsfæller.
- Metoden udstiller myndighedernes manglende evne eller lyst til at finde løsninger, der kan accepteres af både naturelskere og landmænd. I stedet for at have en jagtmæssig tilgang til problematikkerne, hvor man skyder sig til rette, burde vi som samfund sigte anderledes og stå sammen om at værne de store gåseflokke og de naturscenerier, som følger med. Vi kunne passende betragte det som et privilegium, at disse store fugle slår sig ned hos os, siger Jan S. Kristensen, der erkender, at det for den enkelte landmand kan være forbundet med økonomiske tab at have gæs på kost.
- Derfor bør vi udpege særlige fristeder i landskabet, hvor vi tillader, at gæssene i perioder æder i store flokke. Landmanden, der lægger arealer til de gåsevenlige marker, kan så af samfundet få kompensation for de tab, han måtte lide af gæssenes besøg. Eller også kan landmanden få tilskud til at acceptere gæssene på deres marker, særligt hvis de ligger i Natura 2000-områder. Landbruget er i forvejen et erhverv, der får en bred vifte af offentlig støtte. Hvis man kunne målrette en lille del af EU-støtten og de andre offentlige midler, der bliver landbruget til del, mod naturformål, ville meget være nået, siger Jan S. Kristensen.
- Nu forholder det sig jo ikke sådan, at en mark er gold, efter at gæssene har græsset på den en tid. Men udbyttet bliver i visse tilfælde mindre, og det må vi så i fællesskab hjælpe landmanden med at rette op. Da vi ikke i alle tilfælde vil kunne ”styre” gæssene hen på de særligt udpegede marker, må en kompensations-ordning også rumme muligheder for, at landmænd, der kan påvise betydelige tab og markskader, vil kunne få en erstatning af samfundet. Til gengæld kan befolkningen så glæde sig over gæssenes succes, siger Jan S. Kristensen.
DOF-formanden i Nordvestjylland mener, at Skov- og Naturstyrelsens aktuelle tilladelse til at lade to landmænd regulere bramgæs og kortnæbbede gæs tilsidesætter al anstændighed i relation til fuglebeskyttelse og etik.
- Landmændene har fået lov til at skyde kortnæbbede gæs i et fuglebeskyttelsesområde, der netop er udpeget som et sådant, fordi det i perioder huser store flokke af denne art. De kortnæbbede gæs skal altså nyde en særlig beskyttelse i området. Alligevel accepterer myndighederne, at nogle af gæssene bliver skudt og derpå ender med at dingle som fugleskræmsler i fuglebeskyttelsesområdet, siger Jan S. Kristensen.
- Tilladelsen til også at skyde bramgæs er yderst kritisabel al den stund, at denne art har været totalfredet siden 1972. Denne gås står desuden på bilag 1 i Fuglebeskyttelsesdirektivet, hvilket betyder, at bramgåsen skal ydes en særlig beskyttelse, siger formanden for DOF i Nordvestjylland.
Skov- og Naturstyrelsens tilladelse til at regulere bramgæs og kortnæbbede gæs i Nordvestjylland gælder frem til fredag 1. maj. Da skal de pågældende landmænd indberette, hvor mange gæs, der er blevet skudt på deres marker, og hvilken effekt reguleringen har haft.
Yderligere oplysninger.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00
Jan S. Kristensen,
Formand DOF Nordvestjylland.
Tlf. 20 47 55 21.
Knud Flensted, biolog i DOF,
Tlf. 33 28 38 33.
I stedet for udelukkende at lægge problematikkerne i de bevæbnede hænder på vildtkonsulenterne, der arbejder i regi af Skov- og Naturstyrelsen, bør man indføre en mere nuanceret ordning, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Problemerne med store fugleflokke, der forårsager skader eller tab på afgrøder, bør håndteres i et bredt samarbejde mellem vildtkonsulenter, biologer og jurister i Miljøministeriet samt repræsentanter for grønne interesseorganisationer som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Kodeordene på vejen mod en løsning af problematikkerne i tilknytning til gåseflokke hedder ”fristeder til fouragerende fugle”, ”økonomiske tilskyndelser” og ”naturvenlige tilskudsordninger”.
Det mener Jan S. Kristensen, der er formand for DOF i Nordvestjylland, på baggrund af en verserende sag fra det nordvestjyske.
Her har to landmænd med marker tæt på reservatet Vejlerne, der er kendt for at være et af Nordvesteuropas vigtigste områder for svaner, gæs, ænder, vadefugle og sumpfugle, fået dispensation til at skyde 10 totalfredede bramgæs og 10 kortnæbbede gæs.
Efter at gæssene er skudt, bliver de sat op på stænger, hvorefter de dingler for vejr og vind til skræk og advarsel for artsfæller.
- Metoden udstiller myndighedernes manglende evne eller lyst til at finde løsninger, der kan accepteres af både naturelskere og landmænd. I stedet for at have en jagtmæssig tilgang til problematikkerne, hvor man skyder sig til rette, burde vi som samfund sigte anderledes og stå sammen om at værne de store gåseflokke og de naturscenerier, som følger med. Vi kunne passende betragte det som et privilegium, at disse store fugle slår sig ned hos os, siger Jan S. Kristensen, der erkender, at det for den enkelte landmand kan være forbundet med økonomiske tab at have gæs på kost.
- Derfor bør vi udpege særlige fristeder i landskabet, hvor vi tillader, at gæssene i perioder æder i store flokke. Landmanden, der lægger arealer til de gåsevenlige marker, kan så af samfundet få kompensation for de tab, han måtte lide af gæssenes besøg. Eller også kan landmanden få tilskud til at acceptere gæssene på deres marker, særligt hvis de ligger i Natura 2000-områder. Landbruget er i forvejen et erhverv, der får en bred vifte af offentlig støtte. Hvis man kunne målrette en lille del af EU-støtten og de andre offentlige midler, der bliver landbruget til del, mod naturformål, ville meget være nået, siger Jan S. Kristensen.
- Nu forholder det sig jo ikke sådan, at en mark er gold, efter at gæssene har græsset på den en tid. Men udbyttet bliver i visse tilfælde mindre, og det må vi så i fællesskab hjælpe landmanden med at rette op. Da vi ikke i alle tilfælde vil kunne ”styre” gæssene hen på de særligt udpegede marker, må en kompensations-ordning også rumme muligheder for, at landmænd, der kan påvise betydelige tab og markskader, vil kunne få en erstatning af samfundet. Til gengæld kan befolkningen så glæde sig over gæssenes succes, siger Jan S. Kristensen.
DOF-formanden i Nordvestjylland mener, at Skov- og Naturstyrelsens aktuelle tilladelse til at lade to landmænd regulere bramgæs og kortnæbbede gæs tilsidesætter al anstændighed i relation til fuglebeskyttelse og etik.
- Landmændene har fået lov til at skyde kortnæbbede gæs i et fuglebeskyttelsesområde, der netop er udpeget som et sådant, fordi det i perioder huser store flokke af denne art. De kortnæbbede gæs skal altså nyde en særlig beskyttelse i området. Alligevel accepterer myndighederne, at nogle af gæssene bliver skudt og derpå ender med at dingle som fugleskræmsler i fuglebeskyttelsesområdet, siger Jan S. Kristensen.
- Tilladelsen til også at skyde bramgæs er yderst kritisabel al den stund, at denne art har været totalfredet siden 1972. Denne gås står desuden på bilag 1 i Fuglebeskyttelsesdirektivet, hvilket betyder, at bramgåsen skal ydes en særlig beskyttelse, siger formanden for DOF i Nordvestjylland.
Skov- og Naturstyrelsens tilladelse til at regulere bramgæs og kortnæbbede gæs i Nordvestjylland gælder frem til fredag 1. maj. Da skal de pågældende landmænd indberette, hvor mange gæs, der er blevet skudt på deres marker, og hvilken effekt reguleringen har haft.
Yderligere oplysninger.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00
Jan S. Kristensen,
Formand DOF Nordvestjylland.
Tlf. 20 47 55 21.
Knud Flensted, biolog i DOF,
Tlf. 33 28 38 33.
