Mangel på føde giver færre mågeunger
tirsdag 23. juni 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Sidste sommer fik den danske ynglebestand af rider foruroligende få unger på vingerne. Klimaændringer er måske ved at tage føden ud af næbbet på riderne i Nordsøen, oplyser DOF
Jan Skriver
På de op imod 47 meter høje, stejle kalkklinter af Bulbjerg ved Den jyske Vestkyst blev der i sommeren 2008 talt 300 reder af rider. Og på havnen i Hirtshals byggede knap 100 par af de hvide havmåger rede.
Men facit af ynglesæsonen 2008 blev katastrofalt ringe for riderne, hvis succeser eller fiaskoer med ungeproduktionen kan være med til at fortælle om ændringer i havets miljø.
På Bulbjerg blev der talt blot to unger i rederne i begyndelsen af juli sidste år, mens der på havnen i Hirtshals kun blev fostret godt en halv snes unger.
De danske riders ekstremt ringe ynglesucces faldt i tråd med en generel nedgang i antallet af ynglende rider.
- Det er altovervejende sandsynligt, at det er mangel på føde, der har fået de seneste ynglesæsoner til at slå fejl for riderne på næsten alle lokaliteter omkring Nordsøen. I 2008 oplevede vi for første gang et totalt ynglesvigt på Danmarks vigtigste yngleplads, Bulbjerg, siger seniorforskeren Morten Frederiksen, der er ekspert i havfugles økologi.
- En art som riden er mere følsom over for fødemangel end de fleste andre havfugle som lomvier, alke og lunder. For riderne må udelukkende hente deres bytte af tobis og andre små fisk i overfladen. Det er tidligere set, at det kan gå galt for riderne sent på deres ynglesæson. Men i 2008 tydede meget på, at de danske rider manglede føde hele foråret og sommeren, siger Morten Frederiksen.
Nedturen for den beskedne bestand af rider i Danmark er kommet i kølvandet af et dramatisk fald i antallet af ynglepar på fuglefjeldene særligt i Storbritannien, der huser hundrede tusinder af par.
Tendensen på de britiske fuglefjelde peger i retning af, at en del af forklaringen på ridens krise skal søges i Nordsøen.
Det viser sig nemlig, at de østlige fuglefjelde med rider, altså dem der vender ud mod Nordsøen, har haft den største tilbagegang i antallet af ynglepar.
Derimod lader det til, at riden har bedre levevilkår på de vestlige fuglefjelde ud mod Nordatlanten.
- Hvis jeg skal give en forklaring på ridernes tilbagegang, vil jeg hælde til en teori med afsæt i klimaændringerne. Det er dokumenteret, at der i løbet af få år er sket en dramatisk ændring i sammensætningen af Nordsøens plankton. Det har resulteret i, at den store vandloppe Calanus finmarchicus, der er den vigtigste fødekilde for tobis og mange andre fiskearter, er gået drastisk tilbage. I stedet er en mindre vandloppe Calanus helgolandicus, der hidtil har haft en sydligere udbredelse, gået frem mod nord. Men denne vandloppe er væsentlig mindre fedtholdig end den store vandloppe, og den forekommer også senere på året. Det går ud over fiskelarverne og dermed fiskebestandenes størrelse. I sidste ende får ændringerne konsekvenser for havfugle som rider, siger Morten Frederiksen.
At den store vandloppe er blevet afløst af en mindre og mere mager art, er måske forklaringen på, at torsken har svært ved at få et comeback i Nordsøen, for torskens larver er helt afhængige af de fede vandlopper.
Mens torsken næppe kan slå over på den nye kost af sydligere vandlopper vil havfugle som rider i hvert fald i teorien med tiden kunne slå over på en anden menu, mener forskeren.
- Man kan forestille sig et scenarium, hvor sardinen, den lille sildefisk fra Middelhavet, bevæger sig nordpå ligesom vandloppen har gjort det. Sardinen kan blive en ny fødekilde for riderne. Men i disse år må vi konstatere, at riderne i kolonierne ud til Nordsøen taler deres tydelige sprog om en voldsom mangel på føde, siger Morten Frederiksen.
Riderne på det danske fuglefjeld Bulbjerg har ikke alene haft en ekstrem fiasko med ungeproduktionen i 2008. Antallet af reder på kalkklinten er også næsten halveret i forhold til i 1996, da der blev talt 535 par ynglende rider på Bulbjerg.
Men facit af ynglesæsonen 2008 blev katastrofalt ringe for riderne, hvis succeser eller fiaskoer med ungeproduktionen kan være med til at fortælle om ændringer i havets miljø.
På Bulbjerg blev der talt blot to unger i rederne i begyndelsen af juli sidste år, mens der på havnen i Hirtshals kun blev fostret godt en halv snes unger.
De danske riders ekstremt ringe ynglesucces faldt i tråd med en generel nedgang i antallet af ynglende rider.
- Det er altovervejende sandsynligt, at det er mangel på føde, der har fået de seneste ynglesæsoner til at slå fejl for riderne på næsten alle lokaliteter omkring Nordsøen. I 2008 oplevede vi for første gang et totalt ynglesvigt på Danmarks vigtigste yngleplads, Bulbjerg, siger seniorforskeren Morten Frederiksen, der er ekspert i havfugles økologi.
- En art som riden er mere følsom over for fødemangel end de fleste andre havfugle som lomvier, alke og lunder. For riderne må udelukkende hente deres bytte af tobis og andre små fisk i overfladen. Det er tidligere set, at det kan gå galt for riderne sent på deres ynglesæson. Men i 2008 tydede meget på, at de danske rider manglede føde hele foråret og sommeren, siger Morten Frederiksen.
Nedturen for den beskedne bestand af rider i Danmark er kommet i kølvandet af et dramatisk fald i antallet af ynglepar på fuglefjeldene særligt i Storbritannien, der huser hundrede tusinder af par.
Tendensen på de britiske fuglefjelde peger i retning af, at en del af forklaringen på ridens krise skal søges i Nordsøen.
Det viser sig nemlig, at de østlige fuglefjelde med rider, altså dem der vender ud mod Nordsøen, har haft den største tilbagegang i antallet af ynglepar.
Derimod lader det til, at riden har bedre levevilkår på de vestlige fuglefjelde ud mod Nordatlanten.
- Hvis jeg skal give en forklaring på ridernes tilbagegang, vil jeg hælde til en teori med afsæt i klimaændringerne. Det er dokumenteret, at der i løbet af få år er sket en dramatisk ændring i sammensætningen af Nordsøens plankton. Det har resulteret i, at den store vandloppe Calanus finmarchicus, der er den vigtigste fødekilde for tobis og mange andre fiskearter, er gået drastisk tilbage. I stedet er en mindre vandloppe Calanus helgolandicus, der hidtil har haft en sydligere udbredelse, gået frem mod nord. Men denne vandloppe er væsentlig mindre fedtholdig end den store vandloppe, og den forekommer også senere på året. Det går ud over fiskelarverne og dermed fiskebestandenes størrelse. I sidste ende får ændringerne konsekvenser for havfugle som rider, siger Morten Frederiksen.
At den store vandloppe er blevet afløst af en mindre og mere mager art, er måske forklaringen på, at torsken har svært ved at få et comeback i Nordsøen, for torskens larver er helt afhængige af de fede vandlopper.
Mens torsken næppe kan slå over på den nye kost af sydligere vandlopper vil havfugle som rider i hvert fald i teorien med tiden kunne slå over på en anden menu, mener forskeren.
- Man kan forestille sig et scenarium, hvor sardinen, den lille sildefisk fra Middelhavet, bevæger sig nordpå ligesom vandloppen har gjort det. Sardinen kan blive en ny fødekilde for riderne. Men i disse år må vi konstatere, at riderne i kolonierne ud til Nordsøen taler deres tydelige sprog om en voldsom mangel på føde, siger Morten Frederiksen.
Riderne på det danske fuglefjeld Bulbjerg har ikke alene haft en ekstrem fiasko med ungeproduktionen i 2008. Antallet af reder på kalkklinten er også næsten halveret i forhold til i 1996, da der blev talt 535 par ynglende rider på Bulbjerg.
