Rider ringmærket med en sladrehank på benet
tirsdag 23. juni 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Forsker har fanget rider på Danmarks eneste fuglefjeld, Bulbjerg, og sat farveringe og såkaldte dataloggere på en halv snes af mågerne. Teknikken vil om et år kunne fortælle nyt om danske riders træk og fødesøgning i Nordsøen og Nordatlanten, oplyser DOF
Jan Skriver
Den elegante, hvide havmåge, riden, er en af de mest udbredte og talrige havfugle i Nordatlanten, hvor bestanden tæller millioner af par på fuglefjeldene.
Men noget har været rivende galt de senere år, hvor riden er gået dramatisk tilbage i antal blandt andet på Island og Færøerne samt i Norge og Storbritannien.
I Skotland er det dokumenteret, at 85 procent af riderne i løbet af få år er forsvundet fra visse fuglefjelde. Og ved Nordsøkysterne som helhed skønnes det generelt, at nedgangen har været på mere end 50 procent.
Nu er forskere i Rusland, Norge, Storbritannien, Irland, Frankrig, Canada, Færøerne, Island, Grønland og Danmark i færd med at finde ud af, hvorfor riden er på retur.
Derfor har seniorforskeren Morten Frederiksen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Århus Universitet, taget en stige og en stang til fangst af måger med til Bulbjerg denne tidlige morgen.
I forskningens tjeneste skal han fange et antal rider, som skal ringmærkes med farvede ringe og have påmonteret en lillebitte datalogger, som er en slags elektronisk sladrehank.
- Det er vigtigt for os at forstå, hvor riden trækker hen efter sin ynglesæson og hvilke fiskepladser mågerne benytter i vinterhalvåret.
Ridens grundlæggende økologi på dens ynglepladser er godt undersøgt, men vi ved kun lidt om de oceangående mågers færd fra efteråret og til de vender tilbage til deres ynglelokaliteter om foråret. Det er helt afgørende, at vi kender ridens årscyklus, hvis vi skal gøre noget aktivt for at stoppe eller begrænse den aktuelle tilbagegang i bestandene, siger Morten Frederiksen.
10 voksne rider får sat dataloggere om deres ene ben denne morgen ved Bulbjergs klippe af kalk og i løbet af de næste uger skal 10 mere igennem samme behandling.
Teknikken vejer kun 1,8 gram, hvilket er 0,5 procent af en rides vægt, så mågerne er ikke tynget af, at de er kommet med i et forskningsprojekt.
Dataloggerne vil det næste år samle oplysninger om sin bærers færden på havet.
Forskerne bliver nødt til at fange de ringmærkede rider næste sommer på Bulbjerg for at få oplysningerne ud af dataloggerne, men det skulle også sagtens kunne lade sig gøre, for en ride vender i reglen tilbage til sit ynglested år efter år. Og fuglene kan blive op til 25 år gamle.
- Dataloggeren på ridens ben måler lys hvert 10. minut, så man i kraft af målingerne kan bestemme tidspunktet for solopgang og solnedgang. Det vil gøre os i stand til at beregne fuglens position med en nøjagtighed på cirka 200 kilometer. Det er ikke særligt nøjagtigt, men da mågerne færdes over kolossale havområder, vil det være godt nok til, at vi får indkredset de kerneområder, hvor havfuglene søger føde, siger Morten Frederiksen.
Teknikken rummer også en saltvandsmåler, så havfugleforskerne kan beregne, hvor stor en del af døgnet, riderne tilbringer siddende på havet.
Det kan bidrage til et større indblik i, hvilke perioder af året riderne trækker over havet, og hvornår de raster i længere tid i bestemte farvande.
Riden er i Danmark en såkaldt rødlistet art, der er ”næsten truet”. I Grønland og på Færøerne, hvor der yngler 100.000’er af rider bliver bestanden betegnet som ”sårbar”.
Forskere fra hele det nordatlantiske område står i det internationale datalogger-projekt sammen om at skaffe så mange data som muligt om riden.
Derimod er ringmærkningen med mørkeblå plastikringe, der hver har sin unikke kode, et nationalt projekt.
- Vi vil i år og de næste år farveringmærke et antal rider i alle danske kolonier, hvilket udover Bulbjerg vil sige Hirtshals Havn og Hanstholm Havn. Formålet er her at skaffe os viden om ridernes overlevelse og om udvekslingen af voksne ynglefugle mellem kolonierne, siger Morten Frederiksen.
Yderligere oplysninger:
Morten Frederiksen, seniorforsker.
Tlf. 46 30 19 10.
Aflæsninger af farveringmærkede rider sendes til:
mfr@dmu.dk
Men noget har været rivende galt de senere år, hvor riden er gået dramatisk tilbage i antal blandt andet på Island og Færøerne samt i Norge og Storbritannien.
I Skotland er det dokumenteret, at 85 procent af riderne i løbet af få år er forsvundet fra visse fuglefjelde. Og ved Nordsøkysterne som helhed skønnes det generelt, at nedgangen har været på mere end 50 procent.
Nu er forskere i Rusland, Norge, Storbritannien, Irland, Frankrig, Canada, Færøerne, Island, Grønland og Danmark i færd med at finde ud af, hvorfor riden er på retur.
Derfor har seniorforskeren Morten Frederiksen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Århus Universitet, taget en stige og en stang til fangst af måger med til Bulbjerg denne tidlige morgen.
I forskningens tjeneste skal han fange et antal rider, som skal ringmærkes med farvede ringe og have påmonteret en lillebitte datalogger, som er en slags elektronisk sladrehank.
- Det er vigtigt for os at forstå, hvor riden trækker hen efter sin ynglesæson og hvilke fiskepladser mågerne benytter i vinterhalvåret.
Ridens grundlæggende økologi på dens ynglepladser er godt undersøgt, men vi ved kun lidt om de oceangående mågers færd fra efteråret og til de vender tilbage til deres ynglelokaliteter om foråret. Det er helt afgørende, at vi kender ridens årscyklus, hvis vi skal gøre noget aktivt for at stoppe eller begrænse den aktuelle tilbagegang i bestandene, siger Morten Frederiksen.
10 voksne rider får sat dataloggere om deres ene ben denne morgen ved Bulbjergs klippe af kalk og i løbet af de næste uger skal 10 mere igennem samme behandling.
Teknikken vejer kun 1,8 gram, hvilket er 0,5 procent af en rides vægt, så mågerne er ikke tynget af, at de er kommet med i et forskningsprojekt.
Dataloggerne vil det næste år samle oplysninger om sin bærers færden på havet.
Forskerne bliver nødt til at fange de ringmærkede rider næste sommer på Bulbjerg for at få oplysningerne ud af dataloggerne, men det skulle også sagtens kunne lade sig gøre, for en ride vender i reglen tilbage til sit ynglested år efter år. Og fuglene kan blive op til 25 år gamle.
- Dataloggeren på ridens ben måler lys hvert 10. minut, så man i kraft af målingerne kan bestemme tidspunktet for solopgang og solnedgang. Det vil gøre os i stand til at beregne fuglens position med en nøjagtighed på cirka 200 kilometer. Det er ikke særligt nøjagtigt, men da mågerne færdes over kolossale havområder, vil det være godt nok til, at vi får indkredset de kerneområder, hvor havfuglene søger føde, siger Morten Frederiksen.
Teknikken rummer også en saltvandsmåler, så havfugleforskerne kan beregne, hvor stor en del af døgnet, riderne tilbringer siddende på havet.
Det kan bidrage til et større indblik i, hvilke perioder af året riderne trækker over havet, og hvornår de raster i længere tid i bestemte farvande.
Riden er i Danmark en såkaldt rødlistet art, der er ”næsten truet”. I Grønland og på Færøerne, hvor der yngler 100.000’er af rider bliver bestanden betegnet som ”sårbar”.
Forskere fra hele det nordatlantiske område står i det internationale datalogger-projekt sammen om at skaffe så mange data som muligt om riden.
Derimod er ringmærkningen med mørkeblå plastikringe, der hver har sin unikke kode, et nationalt projekt.
- Vi vil i år og de næste år farveringmærke et antal rider i alle danske kolonier, hvilket udover Bulbjerg vil sige Hirtshals Havn og Hanstholm Havn. Formålet er her at skaffe os viden om ridernes overlevelse og om udvekslingen af voksne ynglefugle mellem kolonierne, siger Morten Frederiksen.
Yderligere oplysninger:
Morten Frederiksen, seniorforsker.
Tlf. 46 30 19 10.
Aflæsninger af farveringmærkede rider sendes til:
mfr@dmu.dk
