Tejsterne trives på Kattegats stenede øer
torsdag 2. juli 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den fredede øgruppe Hirsholmene ud for Frederikshavn er et dansk hovedsæde for den brogede alkefugl, tejsten, der er i god gænge efter kriseår i slutningen af 1990’erne. Bestanden er nu på flere end 1.000 par, oplyser DOF.
Jan Skriver
Det er en tidlig sommermorgen på Hirsholm Havn. Tejsterne er kommet ud af deres redehuller mellem stenene på molerne og sidder nu i sort og hvidt som uniformerede matroser, der venter på, at dagens dont skal begynde.
For en tejst handler dagens dont om at dykke ned på 5-10 meters dybde og jage småfisk som tangspræl, tobis, ålekvabber eller måske en lille torsk i tangskovene omkring Danmarks eneste stenrevsø, Hirsholmene i Kattegat ud for Frederikshavn.
- Hirsholmene er blevet et fristed for tejsten i Kattegat, og vi har nu et sted mellem 1.000 og 1.100 par på de stenede øer, hvilket er rundt regnet 90 procent af den danske bestand, siger Bjarke Huus Jensen.
Han er biolog i Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel, som administrerer øerne, der har været et fredet naturreservat siden 1938.
På den svenske vestkyst yngler der næppe over tusind par tejster i skærgården, hvor nordamerikanske mink undsluppet fra farme har bredt sig voldsomt de senere årtier.
I den svenske og norske skærgård langs Kattegat er det konstateret, at tejsterne er forsvundet fra flere af de øer, hvor der kun ynglede få par.
Tilsyneladende er det sket på grund af mink. I de større kolonier ser der dog ikke ud til at være tilbagegange at spore, oplyser Thomas Bregnballe fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
De rømmede rovdyr, der er fremmedelementer i den europæiske natur, har formentlig fået et antal svenske tejster til at rykke vestpå til Hirsholmene, hvor der hverken er mink, rotter eller ræve. Samlet set har tejsten været i fremgang på Hirsholmene de seneste cirka 30 år.
Med afsæt i ”Projekt store måger”, hvor sølvmåger og svartbage på Hirsholmene bliver fanget og aflivet, er der noteret en yderligere fremgang.
- De store måger på den beboede Hirsholm, hvor tejsterne yngler i havnens moler, bliver primært bekæmpet af hensyn til de små hættemåger og kolonien af splitterner, som for få år siden var ved at bryde sammen, siger Bjarke Huus Jensen.
- Der er dog ingen tvivl om, at også tejsterne har nydt godt af, at vi giver de dominerende, store måger kamp til stregen. Vi har flere gange oplevet sølvmåger og svartbage specialisere sig i at jage og nedlægge tejster, der vender hjem til deres redehuller, eller også stjæler mågerne alkefuglenes fangster og stresser dem. Den problematik er blevet væsentligt mindre i løbet af de seneste to forår og somre, så tejsterne har fået noget nær optimale ynglemuligheder på Hirsholm, siger biologen.
Denne sommer har et par krager, der yngler på kirkegården på Hirsholm, specialiseret sig i at stjæle æg fra tejsterne. Kragerne slår til, når tejsterne flyver fra deres redehuller i molerne og begiver sig ud på fiskeri.
- Der yngler to par krager på Hirsholm og to par på Græsholm. Hvis det bliver et problem med et større antal krager, der røver fra tejsternes redehuller, vil vi overveje at gøre noget ekstra for at beskytte alkefuglene mod ægrøverne, siger biologen.
Tejsten har været kendt som ynglefugl på Hirsholmene, siden de første ornitologer besøgte øerne i 1800-tallet.
Siden slutningen af 1970’erne er ynglebestanden blevet skønnet i runde tal. Dengang ynglede under 100 par tejster, men så voksede bestanden jævnt år for år indtil omkring 1998, da en krise skyllede ind over kolonien.
I flere somre mod slutningen af 1990’erne kom der stort set ingen unger på vingerne fra tejsternes huler mellem molernes sten på Hirsholm.
Hurtigfærgerne, der sejler mellem Frederikshavn og Göteborg, sendte nemlig meterhøje dønninger ind mod Hirsholmene, og når dønningerne ankom, mens der var højvande og naturlig bølgegang, blev alkefuglenes reder med æg eller unger oversvømmet.
Det blev afsløret, at hurtigfærgerne tog deres navn alt for bogstaveligt. De sejlede med 34 knob, hvor reglerne sagde 12. Rederiet fik en fartbøde på 300.000 kroner og flere kaptajner indkasserede bøder i 10.000 kroners klassen, fordi de havde ladet hånt om fartbegrænsningerne syd for Hirsholmene og ved indsejlingen til Frederikshavn.
I dag sejler Stena Lines hurtige færger under en miljøgodkendelse, som trækker en fartgrænse ved 14 knob forbi tejsternes ørige. Og indsejlingsvinkelen er ændret en smule, så dønningerne rammer Hirsholm mere alkefuglevenligt.
Det har bidraget til bedre levevilkår for tejsterne, der efter kriseårene igen får så mange unger på vingerne, at bestanden stiger.
I den store sammenhæng er den rige bestand af tejster på Hirsholmene dog yderst beskeden.
Tejsten er vidt udbredt langs de nordlige kyster af Atlanterhavet, og den yngler hele vejen rundt om Nordishavet.
Den er dog aldrig talrig på fuglefjelde som lomvier og lunder. Tejsten yngler spredt, og for fugletællere er arten tit et skøn. Måske er verdens bestand på en halv million par.
Selv om tejsten er til klipper og sten kan den også yngle ved bløde danske kyster sydpå i Kattegat.
Blandt andet på Sejerø yngler tejsten i huller i lerklinter, hvor den kan overtage og forstørre redehuller gravet ud af digesvaler.
For en tejst handler dagens dont om at dykke ned på 5-10 meters dybde og jage småfisk som tangspræl, tobis, ålekvabber eller måske en lille torsk i tangskovene omkring Danmarks eneste stenrevsø, Hirsholmene i Kattegat ud for Frederikshavn.
- Hirsholmene er blevet et fristed for tejsten i Kattegat, og vi har nu et sted mellem 1.000 og 1.100 par på de stenede øer, hvilket er rundt regnet 90 procent af den danske bestand, siger Bjarke Huus Jensen.
Han er biolog i Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel, som administrerer øerne, der har været et fredet naturreservat siden 1938.
På den svenske vestkyst yngler der næppe over tusind par tejster i skærgården, hvor nordamerikanske mink undsluppet fra farme har bredt sig voldsomt de senere årtier.
I den svenske og norske skærgård langs Kattegat er det konstateret, at tejsterne er forsvundet fra flere af de øer, hvor der kun ynglede få par.
Tilsyneladende er det sket på grund af mink. I de større kolonier ser der dog ikke ud til at være tilbagegange at spore, oplyser Thomas Bregnballe fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
De rømmede rovdyr, der er fremmedelementer i den europæiske natur, har formentlig fået et antal svenske tejster til at rykke vestpå til Hirsholmene, hvor der hverken er mink, rotter eller ræve. Samlet set har tejsten været i fremgang på Hirsholmene de seneste cirka 30 år.
Med afsæt i ”Projekt store måger”, hvor sølvmåger og svartbage på Hirsholmene bliver fanget og aflivet, er der noteret en yderligere fremgang.
- De store måger på den beboede Hirsholm, hvor tejsterne yngler i havnens moler, bliver primært bekæmpet af hensyn til de små hættemåger og kolonien af splitterner, som for få år siden var ved at bryde sammen, siger Bjarke Huus Jensen.
- Der er dog ingen tvivl om, at også tejsterne har nydt godt af, at vi giver de dominerende, store måger kamp til stregen. Vi har flere gange oplevet sølvmåger og svartbage specialisere sig i at jage og nedlægge tejster, der vender hjem til deres redehuller, eller også stjæler mågerne alkefuglenes fangster og stresser dem. Den problematik er blevet væsentligt mindre i løbet af de seneste to forår og somre, så tejsterne har fået noget nær optimale ynglemuligheder på Hirsholm, siger biologen.
Denne sommer har et par krager, der yngler på kirkegården på Hirsholm, specialiseret sig i at stjæle æg fra tejsterne. Kragerne slår til, når tejsterne flyver fra deres redehuller i molerne og begiver sig ud på fiskeri.
- Der yngler to par krager på Hirsholm og to par på Græsholm. Hvis det bliver et problem med et større antal krager, der røver fra tejsternes redehuller, vil vi overveje at gøre noget ekstra for at beskytte alkefuglene mod ægrøverne, siger biologen.
Tejsten har været kendt som ynglefugl på Hirsholmene, siden de første ornitologer besøgte øerne i 1800-tallet.
Siden slutningen af 1970’erne er ynglebestanden blevet skønnet i runde tal. Dengang ynglede under 100 par tejster, men så voksede bestanden jævnt år for år indtil omkring 1998, da en krise skyllede ind over kolonien.
I flere somre mod slutningen af 1990’erne kom der stort set ingen unger på vingerne fra tejsternes huler mellem molernes sten på Hirsholm.
Hurtigfærgerne, der sejler mellem Frederikshavn og Göteborg, sendte nemlig meterhøje dønninger ind mod Hirsholmene, og når dønningerne ankom, mens der var højvande og naturlig bølgegang, blev alkefuglenes reder med æg eller unger oversvømmet.
Det blev afsløret, at hurtigfærgerne tog deres navn alt for bogstaveligt. De sejlede med 34 knob, hvor reglerne sagde 12. Rederiet fik en fartbøde på 300.000 kroner og flere kaptajner indkasserede bøder i 10.000 kroners klassen, fordi de havde ladet hånt om fartbegrænsningerne syd for Hirsholmene og ved indsejlingen til Frederikshavn.
I dag sejler Stena Lines hurtige færger under en miljøgodkendelse, som trækker en fartgrænse ved 14 knob forbi tejsternes ørige. Og indsejlingsvinkelen er ændret en smule, så dønningerne rammer Hirsholm mere alkefuglevenligt.
Det har bidraget til bedre levevilkår for tejsterne, der efter kriseårene igen får så mange unger på vingerne, at bestanden stiger.
I den store sammenhæng er den rige bestand af tejster på Hirsholmene dog yderst beskeden.
Tejsten er vidt udbredt langs de nordlige kyster af Atlanterhavet, og den yngler hele vejen rundt om Nordishavet.
Den er dog aldrig talrig på fuglefjelde som lomvier og lunder. Tejsten yngler spredt, og for fugletællere er arten tit et skøn. Måske er verdens bestand på en halv million par.
Selv om tejsten er til klipper og sten kan den også yngle ved bløde danske kyster sydpå i Kattegat.
Blandt andet på Sejerø yngler tejsten i huller i lerklinter, hvor den kan overtage og forstørre redehuller gravet ud af digesvaler.
