Danmarks største ternekoloni reddet

Splitternernes unger er ved at være store, så forældrene skal i disse uger fiske flittigt for at skaffe tilstrækkeligt med tobis fra Kattegat.

Trafikken af splitterner med tobis i næbbet og kurs mod reservatet Hirsholmene ud for Frederikshavn kulminerer i disse dage, da de seneste års anstrengelser for at hjælpe de truede kystfugle bærer frugt, eller rettere fugl.

- I 2007 var Hirsholmenes koloni af splitterner, der er den vigtigste for arten i Kattegat, på nippet til at bryde sammen. Kun 800 par var tilbage, og det så kritisk ud for koloniens overlevelse. Men på grund af de senere års målrettede hjælp til ternerne kan vi i år notere en mærkbar fremgang. Netop nu er der rundt regnet 2.000 par splitterner på Hirsholm. De seneste uger har en del nye formentlig førstegangsynglende splitterner etableret sig i to mindre afdelinger tæt på hovedkolonien, fortæller Kjeld T. Pedersen fra Zoologisk Museum og Thomas Bregnballe fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

Der er flere forklaringer på, at det er lykkedes at bremse en nedtur for Hirsholmenes splitterner, som i værste fald kunne have fået de sjældne fugle til at forlade ”de yderste skær”, som øgruppen er blevet kaldt.

Primært har ”Projekt store måger” gjort det lettere at være splitterne. I kraft af dette projekt, som Vildtforvaltningsrådet har givet grønt lys, er store og glubske sølvmåger og svartbage nær splitternernes koloni blevet fanget og aflivet.

Dermed er ternerne og deres livsvigtige vagtværn af hættemåger sluppet af med deres fjender nummer et.

- Sølvmåger og svartbage kan specialisere sig i at stjæle æg og unger fra både hættemåger og splitterner. Ja, de særligt glubske svartbage kan nedlægge og flænse voksne fugle. Når det handler om at beskytte sjældne og sårbare arter som splitternen, må vi træffe et valg. Og det valg er faldet ud til ternernes fordel. Derfor er de store måger blevet forhindret i at yngle i nabolaget af splitternerne og hættemågerne, siger Bjarke Huus Jensen, Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel.

I 1996 ynglede færre end 10 par sølvmåger på den beboede Hirsholm. Cirka ti år senere var bestanden vokset til 400 par.

Mod nord i øgruppen huser den ubeboede Græsholm cirka 700 par svartbage og flere end 4.000 par sølvmåger. Svartbagen har på Græsholm sin største koloni i Danmark.

Og det er såre godt alt sammen, bare de store måger holder sig på Græsholm og ikke flytter massivt ind på Hirsholm, som man nu ønsker forbeholdt de små hættemåger og de sårbare splitterner.

- Store måger og terner er uforenelige størrelser, så enkelt er det. I foråret 2006 blev der i løbet af godt en uge på Hirsholm fundet rester af 364 ædte hættemåger og 10 splitterner. De store måger stod bag.

- Tilmed har sølvmågerne brug for plads, når de opretter territorier tidligt på foråret, og når der er 400 par sølvmåger, bliver der ikke levnet meget plads til de hættemåger, som ankommer senere. Hættemågerne og splitternerne vil forsvinde, hvis vi giver sølvmågerne og svartbagene frit spil, siger Bjarke Huus Jensen.

De første tre sæsoner med ”Projekt store måger”, der varer til og med 2011 har resulteret i mere end en halvering af sølvmågebestanden på Hirsholm. Og der er med en enkelt undtagelse ikke klækket svartbage-unger i nogle af den halve snes reder, der er på den beboede ø, oplyser Kjeld T. Pedersen fra Zoologisk Museum.

Alle store måger med reder klos op ad hættemågernes og splitternernes koloni er blevet fanget i fælder og aflivet.

Nye sølvmåger og svartbage kommer dog til, så det er ikke helt slut med at have spisende gæster af stærke og territoriale måger i de kolonier med sjældne kollektivister, der skal beskyttes.

Bekæmpelsen af de store måger har i år resulteret i cirka 3.000 par hættemåger, der yngler i en bred bræmme omkring splitternerne. Det betyder, at det vitale vagtværn af flaksende og skrigende hættemåger, der altid stiger op og forvirrer fjender, nu er genoprettet til gavn for ternerne.

De fysiske rammer er også blevet forbedret for splitternerne, der etablerede sig på Hirsholm i 1967.

Tætte krat af rynket rose er blevet fjernet, så ternernes unger har lettere ved at færdes i et terræn, der er mere åbent. For en splitterne-unge er det altafgørende at kunne nå ned til strandkantens sten, hvor forældrefuglene kan fodre den, når de vender hjem fra fiskeriet på havet.

Rynket rose – også kaldet hybenrosen - er en såkaldt invasiv art, der slet ikke hører hjemme i den danske natur. Den er indført østfra som prydplante, men den er ofte så dominerende, at den stjæler pladsen fra indfødte danske planter og faktisk er i stand til at presse en koloni af terner eller måger ud af en kyststrækning.

Et krat af rynket rose er et tykt tæppe af ensartethed og mørke i bunden af buskene. Men tæppet er nu revet i stykker på Hirsholmene, der i sensommeren 2003 blev overtaget af Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet, efter at Forsvarsministeriet havde ejet øerne i 133 år.

Af hensyn til splitternerne er der i fuglenes yngletid indført et færdselsforbud på den sydlige del af Hirsholm. Der er sat skilte op, og en snor tæt på ternekolonien tilkendegiver ”hertil og ikke længere”.

- Forstyrrelser baner ofte vejen for ægtyverier forstået på den måde, at en stor måge eller en krage kan slå til og nuppe æg fra splitterner og hættemåger, der for eksempel bliver skræmt op af et hold turister, siger Bjarke Huus Jensen.

I august vil mågernes og ternernes unger være så store, at det ikke betyder noget med færdsel af folk på kysterne af Hirsholm, og da vil færdselsforbuddet blive ophævet.

De fredede Hirsholmene er et EU-fuglebeskyttelsesområde og omfattet af EU-habitatdirektivet, hvorfor Danmark har pligt til at passe på og forbedre naturværdierne på øgruppen.

Som nation har Danmark et særligt ansvar over for splitternen, der bliver betragtet som en sårbar og truet art i Europa. Det er baggrunden for, at der ydes en målrettet indsats for at passe på kolonien i Kattegat.

I 1940'erne ynglede op imod 4.500 par splitterner på Græsholm i kraft af de store hættemåge-kolonier, der dengang fandtes på øen. Men i 1950'erne flyttede sølvmågen ind. Og så var det slut med både hættemåger og splitterner, der rykkede over på den beboede Hirsholm, hvor der i 1980’erne var en koloni på flere end 30.000 par hættemåger.

For at undgå at historien fra Græsholm gentager sig på Hirsholm, er ”Projekt store måger” sat i værk blandt andet efter hollandsk forbillede.

I Holland har man en konsekvent naturpolitik omkring splitternens kolonier. Her bekæmper man sølvmåger i en radius af 500 meter fra ternekolonier.

Nordeuropas største splitterne-koloni, der tæller 11.000 par, findes på øen Griend i Vadehavet. Den er blandt andet sikret i kraft af sølvmåge-bekæmpelsen, som er en livsforsikring for omkring 30.000 par hættemåger, der igen er en garanti for ternerne.

På Hirsholmene tager Skov- og Naturstyrelsen Vendsyssel sig af den praktiske bekæmpelse af de store måger og sørger for den ternevenlige naturpleje med rydninger af buske.

Zoologisk Museum og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) følger reguleringens effekter på fuglelivet.