Det beskidte drænvand
fredag 7. maj 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Drænvand fra danske marker er så forurenet, at det ødelægger naturområder. Derfor bruger staten millioner af skattekroner på at rense landmændenes spildevand, inden det løber ud i naturen. I bladet Fugle og Natur bebuder Dansk Ornitologisk Forenings formand Christian Hjorth, at foreningen i den kommende tid vil sætte kritisk fokus på dansk landbrug
Tine Stampe
Spildevand skal renses. Det samme gælder drænvand fra marker, der løber ud i Susåen og videre til Tystrup Sø og ud gennem Næstved til Karrebæk Fjord. Det skyldes ikke, at Karrebæk Fjord skal være helt specielt ren. Det skyldes heller ikke, at landmændene langs Susåen bringer mere gødning ud end andre landmænd. Det skyldes, at natur af høj kvalitet ikke kan tåle at få tilført kvælstofholdigt drænvand.
Derfor bruger Skov- og Naturstyrelsen 40 millioner skattekroner på et ådals-projekt syd for Ringsted. Projektet skal fjerne næringsstoffer som nitrat og fosfor samt sprøjtegifte fra drænvandet, inden det løber ud til Susåen.
Eksemplet beskrives i en artikel i Fugle og Natur og illustrerer nogle af de alvorlige miljøproblemer i dansk landbrug. Drænvandet herhjemme indeholder typisk omkring 15 mg kvælstof (nitrat) pr. liter, men natur i god kvalitet kan kun tåle omkring 4 mg kvælstof pr. liter. Den mest sårbare natur endda kun 1 mg kvælstof pr. liter.
”Det helt urimelige er her, at staten betaler for rensningen af markernes drænvand, mens ejerne af boliger uden kloakering selv skal betale, når de om få år skal til at rense spildevandet”, siger Anja Härle Eberhardt, der er biolog og naturfaglig medarbejder i DOF. ”Det var jo mere rimeligt, at landbruget også selv skulle betale. Det ville også anspore dem til at bruge mindre kvælstof.”
I lederen i Fugle og Natur konkluderer DOF’s formand Christian Hjorth, at der nu er brug for en mere kontant kurs over for dansk landbrug:
”Alle danskere har ret til en rig natur, også i de to tredjedele af landet, der er i landbrugets vold. Alle danskere betaler hvert år penge til landbruget – ca. 9,4 mia. kr. svarende til 1700 kr. pr. dansker, og senest har regeringen lempet landbrugets jordskatter med 1 mia. Nu vil vi have noget for pengene. Noget for noget.
Pengene skal primært gå til et landbrug, der plejer og passer på naturen og dyrker mindst 10 % af sit areal til gavn for naturen”, skriver Christian Hjorth.
Yderligere oplysninger: Christian Hjorth 97448520, Anja Härle Eberhardt 33283825
Derfor bruger Skov- og Naturstyrelsen 40 millioner skattekroner på et ådals-projekt syd for Ringsted. Projektet skal fjerne næringsstoffer som nitrat og fosfor samt sprøjtegifte fra drænvandet, inden det løber ud til Susåen.
Eksemplet beskrives i en artikel i Fugle og Natur og illustrerer nogle af de alvorlige miljøproblemer i dansk landbrug. Drænvandet herhjemme indeholder typisk omkring 15 mg kvælstof (nitrat) pr. liter, men natur i god kvalitet kan kun tåle omkring 4 mg kvælstof pr. liter. Den mest sårbare natur endda kun 1 mg kvælstof pr. liter.
”Det helt urimelige er her, at staten betaler for rensningen af markernes drænvand, mens ejerne af boliger uden kloakering selv skal betale, når de om få år skal til at rense spildevandet”, siger Anja Härle Eberhardt, der er biolog og naturfaglig medarbejder i DOF. ”Det var jo mere rimeligt, at landbruget også selv skulle betale. Det ville også anspore dem til at bruge mindre kvælstof.”
I lederen i Fugle og Natur konkluderer DOF’s formand Christian Hjorth, at der nu er brug for en mere kontant kurs over for dansk landbrug:
”Alle danskere har ret til en rig natur, også i de to tredjedele af landet, der er i landbrugets vold. Alle danskere betaler hvert år penge til landbruget – ca. 9,4 mia. kr. svarende til 1700 kr. pr. dansker, og senest har regeringen lempet landbrugets jordskatter med 1 mia. Nu vil vi have noget for pengene. Noget for noget.
Pengene skal primært gå til et landbrug, der plejer og passer på naturen og dyrker mindst 10 % af sit areal til gavn for naturen”, skriver Christian Hjorth.
Yderligere oplysninger: Christian Hjorth 97448520, Anja Härle Eberhardt 33283825