Mosemand til kamp for fugle, fisk og rent vand
onsdag 19. maj 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Ejeren af Sydthy Fiskeland og den fuglerige Villerslev Mose, Thorvald Thomassen, finder det dybt kritisabelt, at landbruget som det eneste erhverv har lov til at sende sit forurenede drænvand fra dyrkede marker urenset ud i sårbare naturområder
Jan Skriver
Hver dag året rundt fosser hundreder af liter forurenet drænvand fra intensivt dyrkede marker omkring et industrilandbrug ud i Sydthy Fiskeland og Villerslev Mose, som er et af Thys rigeste vådområder med fugle, fisk, padder og pattedyr, der er afhængige af rent vand.
Mosen huser ynglende atlingænder, skeænder, gråstrubede lappedykkere, grågæs, vandhøns og en koloni på cirka 2.000 par hættemåger. Men rigdommen er truet af næringsrigt drænvand fra landbruget, som skaber ubalance i søens og mosens økosystem.
Drænvandet løber nemlig gennem den dyrkede jord direkte ud i søen og mosen. Og ifølge ejeren af Sydthy Fiskeland og Villerslev Mose, Thorvald Thomassen, sætter tingenes tilstand en streg under den kendsgerning, at Vandmiljøplan 3 har spillet fallit. Det næringsberigede drænvand burde have rislet gennem et plantemæssigt filter i form af brede landskabelige bræmmer. Dette filter af plantevækst ville så fungere som et rodzoneanlæg, der kunne forebygge ekstrem algevækst i fiskesøen og mosen.
Men landbruget har i dag frit spillerum til at ødelægge erhvervsmulighederne i Sydthy Fiskeland og forringe levevilkårene for fugle, fisk, padder og pattedyr i Villerslev Mose, påpeger Thorvald Thomassen.
Mens alle andre erhverv fra industrivirksomheder til dambrug har pligt til at rense deres brugte vand, så har landbruget ret til at lede urenset drænvand direkte ud i åer, søer, moser og fjorde.
Det er miljømæssigt uanstændigt og samfundsmæssigt urimeligt, mener ejeren af Villerslev Mose.
- Jeg befinder mig i en situation, hvor min nabo, industrilandmanden, har ret til at lede sit forurenede drænvand direkte ud i min 1 hektar store fiskesø, som jeg lever af at leje ud til put & take-fiskere. Landmanden har juridisk set lov til indirekte at ødelægge min levevej. Det sker, når næringen i drænvandet fra dyrkede marker får algerne i min sø til at vokse eksplosivt, så der ikke kan fiskes. Ulykken begynder om foråret med kisel-alger for i løbet af sommeren at gå over i trådalger, som jeg må rive op på bredden for at skabe frit vandspejl. I sensommeren bryder det så løs med blågrønalger, så fiskesøens vande ligner maling, siger Thorvald Thomassen.
- Som samfund bør vi påbyde landbruget at rense erhvervets vand, ligesom vi beder industrien og dambrugene om at få styr på deres udledninger. Drænvandet fra cirka 100 hektar opland løber direkte ud i min fiskesø og videre i Villerslev Mose og til Ove Sø, der af EU er udlagt som et Natura 2000-område, og derfor burde være beskyttet mod næringsrigt landbrugsvand, siger Thorvald Thomassen.
Villerslev Mose er berømt for sin varierede og koncentrerede naturrigdom. De cirka 20 hektar med enge, sjapvand, sump, mose og krat er et af Danmarks bedste lokaliteter for oddere, der bruger Villerslev Mose på deres vej mellem Ove Sø og Limfjorden.
Mosen huser desuden en bestand af den yderst sjældne birkemus, og fiskearten regnløjen, som findes på den såkaldte røde liste over udryddelsestruede arter i EU, lever i mosens vande, der er landskendte som et af Danmarks rigeste gedde-områder.
Listen over fuglearter i Villerslev Mose er lang. I træktiden kan den tiltrække store flokke af pibeænder, krikænder, taffelænder og troldænder. Rørdrummer og fiskeørne er regelmæssige gæster i området, der også altid tiltrækker brushøns om foråret.
- Landbruget må ikke forurene med okker, de gule jernforbindelser der kan kvæle fisk. Det er naturligvis helt rimeligt, at vi har en lov mod okkerforurening. På samme måde burde samfundet stille krav om, at landbrugets næringsrige drænvand skal være rent, inden det bliver ledt ud i vådområder. Som det fungerer i dag, må industrilandmanden bogstaveligt talt spule sin mark ren for vand ved at lede det direkte ud i min mose og mit fiskevand, uanset det ødelægger min forretning og vores fælles natur med store fugleforekomster, siger Thorvald Thomassen, der påpeger, at tidligere tiders stødpudezoner mellem marker og vandområder er væk i det moderne industrilandskab, selv om loven påbyder dyrkningsfri bræmmer.
- Engang løb drænvandet fra for eksempel kornmarker i reglen gennem en græsbevokset eng, som kunne omsætte en del af næringsstofferne, inden de nåede ud i søen eller mosen, hvor de kunne gøre skade. Nu om dage er engene pløjet op og forvandlet til kornmarker, så vi mangler effektive bufferzoner, der kan forhindre drænvandet i at strømme direkte ud i søen.
- Vandmiljøplan 3 virker ikke, når det drejer sig om bræmmerne, for vandet fra drænene skal naturligvis ledes ud over bræmmernes vegetation, ikke ind under dem. Landbruget bør pålægges at etablere bredere bræmmer, så alt næringsrigt drænvand kommer igennem et filter af vegetation.
Og så skal erhvervet pålægges at tage vandprøver, der kan dokumentere, om vandet er fri for næring eller ej. Forureneren skal både betale for at forebygge og dokumentere. Og som samfund bør Danmark gøre op med landbrugets ”hævdvundne ret” til at lede forurenet drænvand direkte ud i naturen, siger Thorvald Thomassen.
Mosen huser ynglende atlingænder, skeænder, gråstrubede lappedykkere, grågæs, vandhøns og en koloni på cirka 2.000 par hættemåger. Men rigdommen er truet af næringsrigt drænvand fra landbruget, som skaber ubalance i søens og mosens økosystem.
Drænvandet løber nemlig gennem den dyrkede jord direkte ud i søen og mosen. Og ifølge ejeren af Sydthy Fiskeland og Villerslev Mose, Thorvald Thomassen, sætter tingenes tilstand en streg under den kendsgerning, at Vandmiljøplan 3 har spillet fallit. Det næringsberigede drænvand burde have rislet gennem et plantemæssigt filter i form af brede landskabelige bræmmer. Dette filter af plantevækst ville så fungere som et rodzoneanlæg, der kunne forebygge ekstrem algevækst i fiskesøen og mosen.
Men landbruget har i dag frit spillerum til at ødelægge erhvervsmulighederne i Sydthy Fiskeland og forringe levevilkårene for fugle, fisk, padder og pattedyr i Villerslev Mose, påpeger Thorvald Thomassen.
Mens alle andre erhverv fra industrivirksomheder til dambrug har pligt til at rense deres brugte vand, så har landbruget ret til at lede urenset drænvand direkte ud i åer, søer, moser og fjorde.
Det er miljømæssigt uanstændigt og samfundsmæssigt urimeligt, mener ejeren af Villerslev Mose.
- Jeg befinder mig i en situation, hvor min nabo, industrilandmanden, har ret til at lede sit forurenede drænvand direkte ud i min 1 hektar store fiskesø, som jeg lever af at leje ud til put & take-fiskere. Landmanden har juridisk set lov til indirekte at ødelægge min levevej. Det sker, når næringen i drænvandet fra dyrkede marker får algerne i min sø til at vokse eksplosivt, så der ikke kan fiskes. Ulykken begynder om foråret med kisel-alger for i løbet af sommeren at gå over i trådalger, som jeg må rive op på bredden for at skabe frit vandspejl. I sensommeren bryder det så løs med blågrønalger, så fiskesøens vande ligner maling, siger Thorvald Thomassen.
- Som samfund bør vi påbyde landbruget at rense erhvervets vand, ligesom vi beder industrien og dambrugene om at få styr på deres udledninger. Drænvandet fra cirka 100 hektar opland løber direkte ud i min fiskesø og videre i Villerslev Mose og til Ove Sø, der af EU er udlagt som et Natura 2000-område, og derfor burde være beskyttet mod næringsrigt landbrugsvand, siger Thorvald Thomassen.
Villerslev Mose er berømt for sin varierede og koncentrerede naturrigdom. De cirka 20 hektar med enge, sjapvand, sump, mose og krat er et af Danmarks bedste lokaliteter for oddere, der bruger Villerslev Mose på deres vej mellem Ove Sø og Limfjorden.
Mosen huser desuden en bestand af den yderst sjældne birkemus, og fiskearten regnløjen, som findes på den såkaldte røde liste over udryddelsestruede arter i EU, lever i mosens vande, der er landskendte som et af Danmarks rigeste gedde-områder.
Listen over fuglearter i Villerslev Mose er lang. I træktiden kan den tiltrække store flokke af pibeænder, krikænder, taffelænder og troldænder. Rørdrummer og fiskeørne er regelmæssige gæster i området, der også altid tiltrækker brushøns om foråret.
- Landbruget må ikke forurene med okker, de gule jernforbindelser der kan kvæle fisk. Det er naturligvis helt rimeligt, at vi har en lov mod okkerforurening. På samme måde burde samfundet stille krav om, at landbrugets næringsrige drænvand skal være rent, inden det bliver ledt ud i vådområder. Som det fungerer i dag, må industrilandmanden bogstaveligt talt spule sin mark ren for vand ved at lede det direkte ud i min mose og mit fiskevand, uanset det ødelægger min forretning og vores fælles natur med store fugleforekomster, siger Thorvald Thomassen, der påpeger, at tidligere tiders stødpudezoner mellem marker og vandområder er væk i det moderne industrilandskab, selv om loven påbyder dyrkningsfri bræmmer.
- Engang løb drænvandet fra for eksempel kornmarker i reglen gennem en græsbevokset eng, som kunne omsætte en del af næringsstofferne, inden de nåede ud i søen eller mosen, hvor de kunne gøre skade. Nu om dage er engene pløjet op og forvandlet til kornmarker, så vi mangler effektive bufferzoner, der kan forhindre drænvandet i at strømme direkte ud i søen.
- Vandmiljøplan 3 virker ikke, når det drejer sig om bræmmerne, for vandet fra drænene skal naturligvis ledes ud over bræmmernes vegetation, ikke ind under dem. Landbruget bør pålægges at etablere bredere bræmmer, så alt næringsrigt drænvand kommer igennem et filter af vegetation.
Og så skal erhvervet pålægges at tage vandprøver, der kan dokumentere, om vandet er fri for næring eller ej. Forureneren skal både betale for at forebygge og dokumentere. Og som samfund bør Danmark gøre op med landbrugets ”hævdvundne ret” til at lede forurenet drænvand direkte ud i naturen, siger Thorvald Thomassen.
