Nyhedsoversigt

         


Fuglekiggeri kan lindre psykiske lidelser

mandag 6. maj 2013
Når spætten trommer, solsorten synger og glenten glider graciøst forbi, glemmer man sig selv og fokuserer i stedet på fuglene og skønheden. Det benytter man sig af i projektet ”Frisk i naturen” i Sæby i Frederikshavn Kommune, hvor fugle og natur er psykisk medicin for 44 beboere på et socialpsykiatrisk bosted. Om få dage skal de psykisk syge besøge Fuglefestivalen i Skagen

Havørnefamilie er blevet stjerner i ørne-tv

mandag 6. maj 2013
Op imod 100.000 danskere har i løbet af knap to måneder fulgt et par havørnes familieliv i reality-tv på Dansk Ornitologisk Forenings internetmagasin Pandion. Og nu er nattens jæger, den store hornugle, også ved at stige op som en stjerne i direkte tv

Grågæs legede besættere i fiskeørnenes rede

mandag 29. april 2013
Sjællands eneste par ynglende fiskeørne var på nippet til at miste deres redetræ til et par grågæs, som etablerede sig i ørnereden cirka 30 meter oppe i en rødgran. Men nu er besætterne rømmet, og der er udsigt til familieliv for fiskeørnene i Vandmosen i Gribskov

Sene afgange for de arktiske svaner

mandag 29. april 2013
Pibesvaner og sangsvaner, der yngler højt mod nord, forlader os og trækker mod nordøst i takt med isens tilbagetog. Det sene forår 2013 har budt på ekstraordinært mange pibesvaner og sangsvaner i Danmark i april

Naturlige skridt i den rigtige retning

torsdag 18. april 2013
Den netop offentliggjorte rapport fra Natur- og Landbrugskommissionen rummer et væld af gode forslag. Sådan lyder den første melding fra DOF, der også glæder sig over at der i fællesskab er opnået enighed om nogle vigtige skridt i retning af bedre varetagelse af naturens interesser.

Nu er der unger i ørnereden

torsdag 18. april 2013
Den første unge er nu klækket i Dansk Ornitologisk Forenings overvågede havørnerede på Lolland.

Bare pletter skal få lærkesangen til at stige i Danmark

mandag 15. april 2013
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) belønner landmænd, der til glæde for sanglærker laver små nøgne pletter på deres kornmarker. Landmændene får en vingave og danskerne vil få mere lærkesang efter fire årtiers uafbrudt tilbagegang for sanglærken i det intensivt dyrkede danske kulturlandskab

Udsigt til ketchup-effekt blandt trækfugle

mandag 8. april 2013
Meteorologerne lover mildere vinde og et snarligt farvel til hård nattefrost, og så vil forsinkede trækfugle fra Sydeuropa indfinde sig i stort tal og for alvor synge foråret ind, oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF)

Ederfuglenes konge holder hof ved Hals

onsdag 3. april 2013
I disse dage frister en farveprægtig kongeederfugl ornitologer fra nær og fjern til at besøge Limfjorden. Den sjældne arktiske dykand kan dagligt ses søge føde i selskab med hundredvis af ederfugle, der dykker efter skaldyr nær fjordens østlige munding ved Hals og Egense.

Forårets forsinkede, travle traner trækker

onsdag 3. april 2013
Den store tranerejse mod nord har været stærkt forsinket i år, men nu lover vinde fra østlige retninger trækkende traner i flokkevis de næste dage. Fra Nordtyskland vil rejsen gå via den østlige del af Danmark til Hornborgasjön nær Göteborg

FORRIGE     1  |  ...  |  112  |  113  |  114  |  115  |  116  |  ...  |  218     NÆSTE