Nyhedsoversigt

         


Vandrefalken er tilbage på Stevns Klint

torsdag 1. marts 2007
Efter over 50 års fravær er en af Danmarks sjældneste ynglefugle tilbage på Stevns Klint. Her forsvandt den som ynglefugl i 1950’erne.

Skestorken er ankommet med tøvejret

tirsdag 27. februar 2007
Tre af Danmarks tidligste skestorke blev tirsdag 27. februar ved middagstid set nær artens yngleplads nær Skjern Ådalen. Den eksotiske hvide ibis med skenæbbet er blevet en dansk forårsbebuder

Foråret begynder med folkesangeren

tirsdag 27. februar 2007
Danmarks mest almindelige fugl, solsorten, er for alvor begyndt på forårets første vers. Tøvejr og lyse timer efter sne og frost sætter sangen i gang overalt

Kongeørnen breder sig i Danmark

torsdag 22. februar 2007
Fire territorier, der alle ligger i den østlige del af Nordjylland, er i øjeblikket besat af kongeørne. Det seneste par nummer fire holder til syd for Mariager Fjord. Sjælland og Thy ventes at blive de næste danske landsdele for ynglende kongeørne

Masser af mejser på rejser

tirsdag 20. februar 2007
Ringmærkning viser, at danske haver kan huse overraskende store antal af mejser og andre småfugle, som kan være på gennemrejse. Vi tror, at vi ser 10 fugle i haven, men i virkeligheden er der måske 100

Svale overvintrer i en svinestald

mandag 19. februar 2007
En landsvale har hele vinteren fløjet omkring over 150 søer på Djursland og jaget insekter. Men søerne er svin, og jagten har fundet sted i en svinestald. Det er aldrig tidligere dokumenteret, at en landsvale har droppet sit træk til Afrika og har overlevet en dansk vinter

120 havørne i Danmark

torsdag 15. februar 2007
Dansk Ornitologisk Forening har endnu engang været i felten for at tælle den samlede danske bestand af overvintrende havørne. I år blev resultatet vurderet til 120 havørne og 9 kongeørne, hvilket er på linie med sidste år. Tællingen er udgangspunktet for Ørnens Dag d. 25. februar, hvor alle er inviteret til at opleve ørnene på 18 udvalgte ørnesteder

Når solsorten ikke vil tage skrællen

onsdag 14. februar 2007
Indicierne peger i retning af, at drosler kan smage, om æbler er sprøjtede eller ej. Solsorte vil helst æde havens og naturens nedfaldsæbler. Stormagasinernes billige og langtidsholdbare, sprøjtede frugter er tilsyneladende ikke noget for vilde fugle

International rovdrift på store falke

fredag 9. februar 2007
Danske øjenvidner beretter i bladet Fugle og Natur om rovdrift på de store falke i det tidligere Sovjetunionen. Jagtfalke og Slagfalke indfanges og røves fra rederne for at tilfredsstille efterspørgslen fra velhavende falkonerer. Handelen er klart ulovlig, men de lokale myndigheder griber ikke ind. Resultatet er, at bestanden af store falke forsvinder. Herhjemme opfordrer DOF til en strammere kontrol med rovfugle i fangenskab og en international indsats for at stoppe rovdriften.

Afrikas natur i krise – de store fugle er væk!

fredag 9. februar 2007
Nye fugletællinger i Afrika viser alarmerende tilbagegange for store fugle som gribbe, ørne og strudse, skriver bladet Fugle og Natur. Fuglenes tilbagegang er et tydeligt tegn på, at Afrikas natur er i dyb krise. Og klimaændringerne vil kun gøre ondt værre. DOF opfordrer derfor Regering og Folketing til at lægge meget større vægt på naturressourcer og biologisk mangfoldighed i den ny strategi for ulandshjælpen til Afrika

FORRIGE     1  |  ...  |  185  |  186  |  187  |  188  |  189  |  ...  |  218     NÆSTE