Nyhedsoversigt

         


Sangfugle fanget på limpinde på Sjælland

tirsdag 22. september 2020
To mænd blev taget på fersk gerning, da de ved Stevns Kridtbrud fangede stillitser på limpinde. Midt- og Vestsjællands Politi har sigtet de to mænd for overtrædelse af jagtloven, og de risikerer nu en bøde på mange tusinde kroner eller fængselsstraf. 15 stillitser, der skulle være endt som burfugle, er igen på fri fod uden lim i fjerdragten.

Tre havørne fundet døde på Tåsinge

mandag 21. september 2020
Yderligere tre af de fredede havørne er fundet døde mandag i samme område på Tåsinge, hvor der i sidste uge blev fundet en død havørn. Det ligner giftdrab, siger DOF BirdLife.

Glente forgiftet på Tåsinge og havørn fundet død

mandag 21. september 2020
En rød glente fundet på Tåsinge i foråret er konstateret forgiftet med carbofuran. I samme område er nu fundet en død havørn, hvor DOF mistænker forgiftning.

Årbogen Fugleåret 2019 er snart på vingerne

mandag 21. september 2020
Fra 1. oktober kan du bestille den spritnye udgave af årbogen Fugleåret.

Invasion af grønsiskener: Finker i flokkevis flyver over os på jagt efter frø

onsdag 16. september 2020
De seneste uger er titusinder af grønsiskener fløjet over Danmark, særligt i den sydøstlige del af landet. De vævre finker med de knitrende stemmer har haft en frugtbar ynglesæson højt mod nord, og nu søger fuglene mod skove, hvor de det kommende vinterhalvår kan finde frø fra elletræer, birk, lærk og rødgran.

Få mere fugleliv og vild natur på kirkegårdene

tirsdag 15. september 2020
For mange fugle fungerer landets kirkegårde som kærkomne fristeder i byerne og det åbne land. Som en mellemting mellem haver og parker huser danske kirkegårde mange muligheder for især småfugle, men også større og sjældnere fugle som rovfugle og ugler. Man skal bare tænke fuglene og den vilde natur ind i driften af kirkegårdene.

NGO’er kræver stop for import af soja og palmeolie

fredag 11. september 2020
DOF BirdLife og mere end hundrede andre NGO’er øjner historisk chance for at stoppe EU-landenes ødelæggelser af skov i troperne. Med kampagnen #together4forests kræver organisationerne et stop for import at skovødelæggende produkter.

Danmarks bestand af kongeørne står i stampe

fredag 4. september 2020
Mens den danske bestand af havørne fortsat vokser, og nu tæller over 100 ynglepar, så skorter det på fremgang for kongeørnen. 2020 har budt på fem par ynglende kongeørne i Nordjylland, men kun tre af dem har haft ynglesucces.

Ornitologer lagde nakken tilbage: Og hvepsevågen lagde sommeren og Danmark bag sig

onsdag 2. september 2020
Mange hundrede hvepsevåger vinkede farvel til den skandinaviske sommer, da Fugleværnsfonden og DOF sendte rovfuglen, der lever af bier, hvepse og deres larver, godt afsted på Hvepsevågens Dag.

Farvel til sommeren: Hvepsevågen sætter kurs mod Afrikas insekter

lørdag 29. august 2020
Sensommer i Skandinavien er for mange insektædende fugle et signal til det store træk mod sydlige vinterkvarterer. Søndag holder ornitologer "Hvepsevågens Dag", og vinker farvel til rovfuglen, der lever af bier, hvepse og deres larver.

FORRIGE     1  |  ...  |  43  |  44  |  45  |  46  |  47  |  ...  |  217     NÆSTE