Jeg bor i Hodsager mellem Herning og Holstebro og har siddet i Hovedbestyrelsen siden 1998. I 2011 blev jeg valgt som formand efter at have været næstformand i DOF siden 2004. Jeg sidder i Naturpolitisk Udvalg, Forretningsudvalget og i bestyrelsen for Fugleværnsfonden. Til daglig er jeg folkeskolelærer på Sct. Jørgens Skole i Holstebro, hvor jeg underviser store elever i dansk og naturfag. Privat er jeg gift med Ulla, og sammen har vi 3 voksne børn.

Ud over fuglene har jeg en bred naturinteresse, og jeg bliver nysgerrig, når en ny art krydser min vej, men også naturbeskyttelse har alle årene optaget mig meget. I min ungdom samlede jeg på sommerfugle, og naturinteressen betød, at jeg i gymnasietiden lavede en biotopundersøgelse af en fredet mose i Skjern Ådalen. Her kom jeg for alvor på prøve med at bestemme planter og insekter, men interessen for arter har holdt sig lige siden.

Min naturinteresse stammer tilbage fra folkeskolen, hvor min inspirerende biologilærer, Jens Hedegaard Christensen, lagde grunden, bl.a. ved at vise os dansende urfugle på Borris Hede. Hans redekasseopsætning til vendehals har jeg siden, sammen med andre gode fuglefolk, fulgt op på, så vi nu har styr på vendehalsens yngleforekomst her i over 40 år. Siden 2005 har jeg ringmærket over 500 unger, og jeg venter på den første genmelding fra udlandet.
Som formand for lokalafdelingen af Natur & Ungdom i Skjern blev min naturinteresse styrket, og det førte senere til et medlemskab af DOF.

Mine bedste fugleoplevelser i Danmark har jeg haft på Borris Hede, i Skjern Ådalen og om foråret i Skagen, når trækket går løs. Her har jeg været klar på en klittop de seneste 40 år. 
Hvad arter angår, så har jeg en særlig interesse for vendehals, pomeransfugl, tinksmed, hjejle og perleugle. Dem har jeg alle sammen tilbragt mange timer sammen med, og det er blevet til flere statusopgørelser over deres forekomst i Danmark, bl.a. i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift DOFT). Da jeg fandt Nordeuropas største rasteplads for pomeransfugle i Skjern Enge i 1978, var det svært at få armene ned, men siden da er der fundet adskillige nye rastepladser.

Uden for landets grænser har jeg haft store oplevelser, bl.a. i forbindelse med deltagelse i Global Meetings i BirdLife International, hvor der også har været lidt tid til at se på det lokale fugleliv. En særlig stor oplevelse var det at se over 400 nye fuglearter på 10 dage under et besøg i Amazonas og Pantanal i Brasilien i 2008.

Samværet med fugle og mange spændende mennesker i DOF giver energi til arbejdet bag pc’en, når naturens og fuglenes sag skal kæmpes.