Om projektet
Foto: Christine Nielsen
Via GPS-sendere indsamler DOF og Københavns Universitet viden, der skal hjælpe os med at beskytte og forvalte havørnene i Danmark.
De danske havørne har siden genindvandringen som ynglefugl midt i halvfemserne haft en enorm bestandsfremgang herhjemme. I 2016 ynglede således 83 par rundt om i Danmark og de mange par har gennem årene fået næsten 500 unger på vingerne. Men hvad sker der med de danske havørneunger når de forlader reden? Hvor flyver de hen i den første tid efter udflyvningen? Hvilke trusler møder de i landskabet og hvornår etablerer de deres første territorie og begynder at yngle? Det er alle spørgsmål som Projekt GPS-Ørn ønsker at besvare.
Projektet er et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og forskere fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet. Samarbejdspartnerne monterer GPS-sendere på unge havørne, som med få minutters mellemrum lagrer havørnens position, højde, hastighed og meget mere. Disse informationer tillader os at undersøge helt nye sider af vores havørnes liv i en detaljeringsgrad, der aldrig er set før.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
HVORFOR?
Hvorfor sætter I GPS-sendere på ørnene?Vi GPS-mærker ørnene for at få mere detaljeret viden om havørnes liv, for at kunne lave bedre beskyttelse og forvaltning af ørnene og deres levesteder. GPS-mærkningen giver en superdetaljeret viden om havørnens liv med data hver halve time. Det er langt mere information, end vi får fra ringmærkning eller almindelige observationer.
Vi har en god idé om, hvilke habitater havørnene benytter sig af, men vi vil gerne bevise det, så vi kan bruge det i for eksempel naturbeskyttelsessager. Det kan vi bruge GPS-data til.
GPS-mærkningerne er et forskningsprojekt som bliver til i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og Statens Naturhistoriske Museum med tilladelse fra Ringmærkningscentralen.
Hvad håber I at finde ud af og hvad har I fundet ud af?Vi vil blandt andet gerne vide mere om havørnenes tidlige liv - perioden før de er klar til at yngle i femårsalderen. Hvor stedfaste er de for eksempel de første år? Hvilke habitater og områder sover de i og hvilke fouragerer de i?
GPS’erne kan også være med til at fortælle om dødsårsagerne, fordi vi kan nå at finde ørnene inden de f.eks. bliver spist af en ræv eller blot går til i naturen. En GPS sikrede blandt andet en havørn, der var dræbt i kollision med en vindmølle. Den var ikke blevet fundet uden GPS. I 2018 fik vi konstateret en ny type fugleinfluenza i en død ørn med GPS, det var heller ikke sket uden.
HVORDAN?
Hvordan foregår en GPS-mærkning?Ørneunger skal have GPS-sender på, når de er 50-60 dage gamle. På det tidspunkt vokser de ikke så meget mere, og samtidig hopper de ikke ud af reden, når vi skal have fat i dem. Ungerne bliver hentet ned en ad gangen af ringmærker og leder af Projekt Ørn, Kim Skelmose, der hejser sig op til reden og tager en unge med ned i en sæk. I sækken er ørneungen helt rolig.
Nede på jorden får ungen påmonteret GPS af forsker Anders Tøttrup og ringmærker Kim Skelmose, der har særlig tilladelse og stor erfaring med at sætte GPS’er på ørne. Seancen tager omkring en halv time pr ørn.
I alt tager GPS-mærkningen et par timer for en rede med to unger. Ungerne er gamle nok til at være alene i flere timer og er vant til det. Forældrefuglene holder sig væk og det hele foregår helt fredeligt.
Er det farligt at sætte GPS på ørne?Man skal være utroligt forsigtig og vide, hvad man laver. Ørnekløer går igennem muskler, som var de smør. Derfor skal der især være godt styr på kløerne, som er meget lange. De er udstyret med en låserefleks, så når først kløerne er lukket, så sidder man i saksen. Næbbet bruger de ikke som forsvar på samme måde.
Må alle og enhver sætte GPS på dyr?Nej, man skal have særlig tilladelse til både ringmærkning og GPS-mærkning. Det kræver oplæring og erfaring at blive kvalificeret til at GPS-mærke ørne. Desuden kræver det en omfattende ansøgning til Ringmærkningscentralen at få tilladelse til at gennemføre GPS-mærkningen. Dertil kommer tilladelse fra lodsejeren til at bevæge sig i området med reden. Forskningsprojektet har de nødvendige tilladelser og erfaring til at gennemføre årets GPS-mærkninger.
ØRNENE
Hvor mange havørne har GPS-sender på?I alt 13 havørne er siden 2017 udstyret med GPS-sender, hvoraf fem siden er døde. I 2020 får yderligere 5 ørne heriblandt de to unger fra ØrneTV GPS på.
De to første sendere blev monteret på to unge hunner, der har fået navnene Gunhild og Elna. Det var den 3. juli 2017.
Gør det ondt eller generer GPS’en ørnene?Nej, det er der ingen grund til at tro. I den første tid efter ørnene har fået GPS’en på, ser vi, at de piller ved senderen og omkring den. Men forskning viser, at unge ørne, der bliver udstyret med sender, hurtigt vænner sig til den. Vi kan se, at ørnene med sender opfører sig som alle andre ørne; de forlader reden og begynder at søge føde som normale ørne.
Netop GPS-mærkningen af ØrneTV-ungerne skal gøre os endnu klogere på, hvordan ørnene reagerer på senderne, fordi vi kan studere dem helt tæt på.
Hvor længe skal de have senderne på?Til de dør eller bliver syge. Vi vil gerne have så meget viden som muligt om hele havørnens liv; både de første farlige år, hvor den skal lære at leve i verden, yngletiden og også hvad danske havørne dør af.
Hvorfor har GPS-ørnene navne?Ørnene får et navn for at skabe en større tilknytning til de GPS-mærkede ørne, som man kan følge i flere år. Ungerne i ØrneTV får normalt ikke navne, fordi de ikke bliver fulgt, når de forlader reden. Årets to unger i ØrneTV skal imidlertid have navne, når de bliver GPS-mærket.
Det er tideligere medarbejdere på projektet, redekoordinatorer eller lodsejere, der navngiver ørnene.
SENDERNE
Hvad kan GPS-senderne?GPS’erne indsamler informationer om ørnenes position og flyvehøjde. Senderen måler også temperatur, aktivitetsniveau og hastighed.
Hvordan virker GPS-senderne?GPS’erne kører på batteri og bliver opladet af indbyggede solceller. Derfor kan de virke i mange år frem, hvis teknikken holder, og der er sol nok. Forbindelsen til tre af de nuværende GPS-ørne har været ustabil på grund af mangel på sol i en længere periode i 2019.
Senderen udregner positioner med hjælp fra 3-10 satellitter hver halve time. Mandag, onsdag og fredag overfører senderne data til projektets ledelse via mobilmasterne.
Foto: Kim Skelmose
Senderen er monteret på ørnen med en sele, der minder lidt om en rygsæk med bånd om brystet og skuldrene, så vingernes bevægelighed ikke er begrænset.
Senderen vejer 73 gram, mens selen vejer 8 gram, før den er klippet til. Det svarer typisk til 2-3 procent af en fuldvoksen havørns kropsvægt. Vægtgrænsen for teknisk udstyr monteret på dyr er fem procent, så senderen er en del lettere end den maksimalt tilladte vægt.
Det vigtigste er, at selen hverken sidder for stramt eller for løst. Leder af Projekt Ørn, Kim Skelmose og forsker Anders Tøttrup har god erfaring med at sikre, at selen sidder, som den skal.
Følg med
Hvordan kan jeg følge med?Du kan følge GPS-ørnene her. På et kort er det muligt at følge alle gps-ørnene. Der er tre dages forsinkelse på dataene på kortet, så ørnene er beskyttet mod forstyrrelse. Af og til kan en eller flere ørnes positioner være slørede, hvis de giver sig til at yngle eller opholder sig i længere tid i en rede. Formålet med projektet er at følge ørne, der opfører sig naturligt, ikke ørne, der bliver forstyrret.
Du kan også følge bloggen om GPS-ørnene, der giver de seneste nyheder og korte historier om ørnene eller projektet.
Hvad gør jeg, hvis jeg ser en ørn med GPS?Tast ørnen ind i DOFbasen og skriv ’GPS-mærket’ i kommentarfeltet. Tag også gerne et billede af ørnen. Det kan blandt andet hjælpe med at holde øje med de ørne, vi har mistet kontakten med.
Hvad gør jeg, hvis jeg finder en død ørn med GPS?Ring til DOF og oplys om fundet. Tag gerne billeder af ørnen, som den ligger, men undlad at røre den. En død ørn er danekræ, så man må ikke beholde den. Oftest skal ørnen obduceres.
Ørnens Dag 2025
Tag børnene i den ene hånd og kikkerten i den anden, når DOF BirdLife inviterer dig og din familie ud i det danske vinterlandskab for at opleve vores fantastiske ørne d. 23. februar 2025.
Voksen havørn med bytte. Foto: John Kristensen.
Synet af havørn kan få det til at gibbe i enhver, uanset om man er ny fuglekigger eller garvet ornitolog. Med et enormt vingefang på op til 240 cm er ørnen da også betydelig større end en voksen mand, i hvert fald i den fuldt udfoldede version. Sammen med dens firkantede silhuet på himlen har det givet nordens største rovfugl tilnavnet ’den flyvende dør’.
Den 23. februar 2025 inviterer DOF BirdLife store som små til Ørnens Dag og her er der god sandsynlighed for at spotte havørnen.
Eventet afholdes rundt omkring i hele landet, hvor DOF's lokalafdelinger vil stå klar med teleskoper og kikkerter for at vise og fortælle dig om ørnene og Danmarks andre fugle. Det er gratis at deltage og det eneste du skal medbringe er dit gode humør iført varm beklædning.
Er der ikke et event nær dig, eller kan du ikke på dagen, så har vi lavet en liste med de absolut bedste steder at se på ørne på egen hånd, som du kan læse herunder. Du kan også følge med i ØrneTV, hvor vi sender live fra et havørnepars liv på Lolland.
God fornøjelse!
Oplev Ørnens Dag med udstyr fra Naturbutikken
Forestil dig en klar vinterdag, hvor en majestætisk havørn svæver over landskabet. Med en fuglekikkert, teleskop eller andet kvalitetsudstyr fra Naturbutikken kan du opleve ørnenes imponerende vingefang og detaljerede fjerdragt i knivskarp fokus.
DOF BirdLife Optik tilbyder kvalitetsudstyr udviklet med fokus på naturglæde og præcision for både begyndere og erfarne fuglekiggere.
Forbered dig på Ørnens Dag, og støt samtidig DOF BirdLife's arbejde for Danmarks fugle.
Gode ørnelokaliteter i Danmark:
Bornholm
Bornholms bedste ørnelokalitet er Ølene.
Fuglene ses hyppigst fra den skovvej, som kaldes Rømersvej, hvor der også findes et flot fugletårn. Vejen udspringer fra Ølenevej 800 m syd for Plantagevej og er markeret med et lille træskilt. Det er tilladt at færdes i bil på grusvejen.
Lokaliteten er øens mest produktive hvad havørn angår og fuglene sidder jævnligt i gruppen af høje træer stik nord for tårnet på den anden side af mosen. Det kan kræve lidt tålmodighed at få øje på de store fugle, selv om de ofte sidder frit fremme. Lettest opdages de, når de skifter siddeplads eller er på vej til eller fra området. Mosens mange gæs vil som regel opdage dem før os og lade alarmen gå!
København
Vestamager
Parker for enden af Frieslandsvej eller tag bussen (33) til Kongelunden og gå ind på Vestamager til det sydligste fugletårn på kyst-dæmningen. Ørnene sidder tit på de store sten ude i landskabet.
Ølsemagle Revle
Lokaliteten besøges ofte af havørn. Du kan parkere bilen ved vejen Revlen og derfra gå op i fugletårnet. Alternativt kan den nordlige del overskues fra enden af vejen Havstokken.
Bognæs (Roskilde Fjord)
Kør nordpå ad Bognæsvej indtil offentlig P-plads. Gå ud på Bognæs. Da skoven er privat ejet, er færdsel kun tilladt ad veje og stier. Følg anvisninger på skilte.
Ørnene ses oftest på den østlige del af Bognæs.
Jyllinge Havn (Roskilde Fjord)
Parker langs Strandpromenaden ovenfor havnen i Jyllinge og kig ud over Roskilde Fjord og Eskilsø. Ørnene sidder tit i de udgåede træer på Eskilsø. Kikkert eller teleskop nødvendig.
Nordsjælland
Solbjerg Engsø
Havørn kan ofte ses raste midt i søen i det døde træ.
Arresø
Søen er stor og man kan være heldig at se havørne fra de fleste steder langs bredden, hvor udsigten er god. Stil dig evt. ved Auderød Skov.
Holløse Bredning
Lokaliteten bliver jævnligt besøgt af havørn.
Alsønderup Engsø
Havørn ses ofte på lokaliteten. Søen overskues bedst fra fugletårnet nær Ravnsbjergvej.
Vestsjælland
Tissø
Tissø er formentlig den bedste vestsjællandske lokalitet til havørn. Ørnene kan ses omkringflyvende, rastende i træer eller på søens bredder. Oplagte udsigtspunkter er Fugledgård på vestsiden, Søvej på sydsiden, Søvang v. Lille Fuglede eller Tissø Roklub.
Storstrøm
Røgbølle Sø
I sydenden af Røgbølle Sø. Observationsplatform i vandkanten nær p-plads på Sørupvej i vestenden af Sørup. Ørnene ses i træerne langs søen og flyvende.
Maribo Søndersø
I sydenden af Maribo Søndersø. Observation fra p-plads langs vejsiden på Søholtvej lige vest for Søholt. Ørnene ses i træerne langs søen og flyvende.
Hejrede Sø
I vestsiden af Hejrede Sø. Observationsskjul i vandkanten nær p-plads ved Søvej, hvor kanal går over til Maribo Søndersø. Ørnene ses i træerne langs søen og flyvende.
Havørne på Nyord
Fugletårnet midt på engene på Nyord. Ørnene ses sidde på jorden og flyvende.
Avnø
Avnø Naturcenter, Flyvervej 40, 4750 Lundby. Havørne besøger dagligt området for at finde føde. Ørnene kan ses over hele landskabet, siddende eller omkringflyvende.
Bøtø Nor
Fra det sydlige fugletårn, hvor Lævej/Tidselvej mødes er der god udsigt over området. Ørnene ses typisk omkringflyvende eller rastende i trætoppe.
Præstø Fed
Er du frisk på en lille gåtur er Præstø Fed et oplagt sted at kigge efter ørne. Parkér ved campingpladsen eller kør længere mod syd langs med Feddet og parkér ved den store gård. Herfra kan man gå ud på selve Præstø Fed, hvor området overskues let fra fugletårnet ved den sydligste nåletræsplantage. Alternativt kan man besøge Fed Havn, hvorfra der er god udsigt over den indre del af Præstø Fjord
Fyn
Brændegård Sø
Parkér ved søens sydøstlige del ved den store gård. Havørnene sidder ofte i toppen af de døde træer på den lille ø.
Stigeø
Kør til P-pladsen ved hovedindgangen til Naturområdet Stigeø, Østre Kanalvej. Herfra følges skiltningen om til gas-containerstationen.
Monnet
Parkér ved Monnetvej 15. Den flade strandeng besøges ofte af havørne, når de skal finde føde. Ofte ses de omkringflyvende eller siddende på strandengen eller Vårø Knude. Området egner sig godt til en gåtur, men ørnene kan også ses fra fugletårnet eller fra Søby Strandvejs sydligste ende.
Nørreballe Nor
Parkér ved p-pladsen i søens nordlige ende eller på p-pladsen langs søens østlige del. Ørnene kan ses flyvende over området eller sidde i træerne omkring noret.
Gyldensteen Engsø og Langø
Parkér fx ved besøgscentret, hvorfra det er muligt at gå ad flere ruter og besøge områdets mange udsigtspunkter. Ørnene kan ses over hele det store område, omkringflyvende eller rastende i træer, på søens øer, langs med kysten m.v.
Sønderjylland
Ballum Sluse.
Ballum Slusevej, Skærbæk. P-område tæt ved diget, hvorfra ørnene kan ses, hvis de er der.
Tidspunkt er fra 1-2 timer før højvande og også 1-2 timer efter højvande.
Vidåslusen.
Slusevej, Højer. P-område ved Slusen ved diget, hvorfra ørnene kan ses, hvis de er der.
Tidspunkt er fra 1-2 timer før højvande og også 1-2 timer efter højvande.
Klæggravene.
Sidevej til Siltoftvej, Højer. Kør fra Højer ad Siltoftvej mod grænsen og drej til højre ved krydset med Nørremølle. Begrænset P-område ved diget (kan åbne leddet og køre ind, men husk at lukke leddet igen)
Fra diget er der udsigt over et område, hvor der kan være en del havørne. Her er det ikke så afhængigt af højvande.
Slivsø
P-plads ved Bræråvej på nordsiden af Slivsø. Her har vi flere år i træk arrangeret Ørnens Dag med succes. Ørnene sidder ofte frit frem i et træ lige overfor parkeringspladsen.
Hindemade
Fra stien vest for Hindemade er der god udsigt ud over søen. Parkeringspladsen i nordvest hjørnet kan nås fra vejen mod Christiansdal. Havørnene kommer tit flyvende ind over søen.
Haderslev Dam
Syd for Nørskovgård har vi Dronningens udsigt. Et højt punkt med god udsigt ud over dammen. Her har vi tidligere arrangeret Ørnens Dag.
Sydvestjylland
Filsø
Dæmningsvejen eller Langoddetårnet ved Dæmningsvejen. Ellipsebroen Kærgårdvej 20, 6854 Henne. Herfra går man over Dæmningsvejen mod Langoddetårnet. Der er kort og foldere ved Ellipsebroen.
Havørnene kan ses flyve over en af søerne eller de kan ses fra Langoddetårnet, hvor de ofte sidder på en af øerne i Mellemsø.
Fanø Klitplantage
Kan ses fra Fanø Skovlegeplads, der ligger vest for Postvejen, Fanø. Havørnene går ofte til overnatning i plantagen og kan især ses tidlig morgen eller sen eftermiddag flyve til og fra Fanø Klitplantage.
Fanø Strand Syd
Gå fra Sønderho ad Hønevejen mod syd og følg stranden mod vest. Havørnene står ofte ude på stranden og spiser døde sæler.
Sneum Sluse
Kør til P-pladsen for enden af Sneum Slusevej. Gå op på diget og se ud mod havet.
Havørnene sidder ofte på forlandet.
Hviding Engsø
Kør til enden af Hviding Søndre Rampe, 6760 Ribe og følg diget mod syd.
Sydøstjylland
Kongens Kær
Et bynært område i den østligste del af Vejle Ådal. Fra den handicapvenlige udsigtsplatform er der mulighed for af se de lokale Havørne raste eller fouragere.
Der er P-pladser ved platformen på Ribe Landevej.
Rands Fjord
Fra fugletårnet kan man se de 2 Havørnereder, og ørnene sidder ofte i træerne i nærheden. Vi har ofte afholdt Ørnens Dag her med stor succes.
Der er P-pladser ved Fagerlien og ved Fårbækvej.
Østjylland
Mossø ved Kloster Mølle
Ørne kan opleves fra fugletårnet for enden af tørreladen eller fra søens bred. Parkeringspladsen ligger overfor Klostermøllevej 48B, 8660 Skanderborg.
Mossø – østende ved Vædebro
Her har tidligere været afholdt Ørnens Dag med stor succes. Bedste sted at stå er ved P-pladsen mellem Mossø og Vædebrovej tæt ved Fuldbro Mølle (adressen er Vædebrovej 11, 8660 Skanderborg), der er også en p-plads og et offentligt opholdsareal ved Vædebrovej 53.
Egå Engsø
Parkering ved Viengevej 7 (8240 Risskov), gå på stien omkring søen.
Stubbe Sø
Oplev ørnene fra fugletårnet i østenden af søen. Parkering på P-plads nær Stubbe Søvej 11 (8400 Ebeltoft), herfra er der ca. en km. at gå til fugletårn.
Gjerrild Nordstrand og Stavnshoved
Parkering ved Gjerrild Nordstrand eller ved Bønnerup, gå langs stranden.
Brabrand Sø og Årslev Engsø
Gå på stierne rundt om søerne. Der findes flere fugletårne og p-pladser, men ørnene opleves også fint fra stierne omkring søerne.
Horsens Fjord ved Alrø
Kør ud på Alrø, der er mulighed for ørn overalt omkring øen. Parkering f.eks. ved begyndelsen af dæmningen over til Alrø (Alrøvej 200, 8300 Odder) eller ved Eghoved (Alrøvej 420), og kig ud over fjorden. Ørnene sidder lige nu tit på isen, men ellers på sten og rev i det lave vand.
Mariager Yderfjord
Parkering ved Havnø Hage (for enden af Havnøvej) eller ved Als Odde (for enden af Als Oddevej).
Vestjylland
Vestligste del af Skjern Å-dalen
Havørne har de sidste par år været relativt stationære og kan daglig ses raste og fouragere i denne del af å-dalen (fra Skænken Sø til Skjern Å-Deltaet).
Lønborg, der ligger på rute 423, vest for Tarm, er et godt udgangspunkt for et besøg i området. Fra Lønborg Banke nedenfor Lønborg Kirke er der en fin udsigt over ådalen. Vejen mellem Lønborg og Skjern krydser ådalen og her findes flere p -pladser med gode udsigter over området. Der findes flere fugletårne i området og man kan gå gennem hele denne del af ådalen på et netværk af stier. Nogle af stierne er befæstede og dermed velegnede for gangbesværede, kørestolsbrugere og cyklister. De bedste observationssteder er følgende:
- Pumpestation Nord. Langkærvej, 6900 Skjern. Man kan komme til pumpestationen fra Skjern-Lønborg vejen ved at køre ad Falbækvej, hvor der er placeret et skilt til pumpestationen.
- Hestholmtårnet er placeret på østsiden af vejen mellem Skjern og Lønborg.
- Lønborgtårnet. Man kan komme til tårnet fra Lønborg-Vostrup vejen (rute 423) ved at køre ad Lønborggårdvej. Herfra går der en sti mod nord, langs et levende hegn, der fører ud til tårnet. Det er tilrådeligt, at man ifører sig gummistøvler, da det yderste stykke af stien kan ligge under vand ved høj vandstand i åen.
Det kan anbefales at anskaffe sig Naturstyrelsens folder med kort over området.
Borris Hede
Borris Hede er med sine næsten 5.000 ha Danmarks største hedeområde, og rummer et rigt og varieret plante og dyreliv. I januar 2023 har hedeområdet været besøgt af ikke mindre end seks forskellige havørne og en kongeørn. Ørnene er for det meste set på den centrale del af hedeområdet ved indlandsklitten Hvollig Høj og kulissen ”Mølle K25” (en 3 vinget træmølle). Området observeres bedst fra vejene: Hvolligvej, Ørbækvej og Blæsbjergvej.
Borris Hede der er en del af det militære område Borris Skydeterræn, som er lukket for besøgende, når der skydes – og det gør der stort set alle hverdage og ca. 26 weekender om året. I weekenden d. 25.-26. februar 2023 er der ingen skydning, derfor er skydeterrænet åbent for besøgende i tidsrummet fra kl. 8.00 og til solnedgang. Gæster der besøger skydeterrænet skal læse – og medbringe informationsfolderen, der er placeret i en lille kasse, ved de digitale informationstavler. Tavlerne står på Borriskrogvej, et stykke inden man når indkørslen til skydeterrænet og Borrislejren, Borriskrogvej 4, 6900 Skjern.
Da det kan hænde, at militæret ændrer på skydedagene, kan det anbefales, at man kontakter vagten i Oksbøl på tlf. 7283 9560 for at få bekræftet, at der er åbent ovennævnte weekend.
Informationsfolderen indeholder kort over området, der viser de veje man må færdes på, samt de regler der gælder for besøgende. Det er forbudt at bevæge sig uden for de angivne veje.
Nissum Fjord
Ved Nissum Fjord er de gode steder at tjekke Kytterup, Gørding-tårnet og Krogshede-tårnet.
Fra Ulfborg Kirkeby køres mod vest ad Kytterupvej. Yderst er der jollehavn. Herfra kan man tjekke træer nord for. Alternativt kan man også gå en tur mod nord ad diget.
Fra Gørding-tårnet (bag Fjordvejen 9) har man et godt udsyn ud over engene ved Storedam og Felsted Kog. Her ses som regel ørne raste på jorden.
Krogshede-tårnet findes ved at køre fra Bøvlingbjerg ud ad Krogshedevej. Mod vest er der et fugletårn, hvor man har et godt udsyn ud over enge og Bøvling Fjord.
Nordvestjylland
Bygholm Vejle
Bygholm Vejle Informationscenter, Bygholmvejlevej 9690 Fjerritslev. Fra fugleskjulet på dæmningen kan havørne ses raste og flyve over det store område.
Tange Sø
Søens havørne ses lettest fra den nordlige del af Tange Sø. Herfra ses de typisk sidde i træer på søens vest- og østside.
Ove Sø
Man finder fugletårnet tæt på p-pladsen på vestsiden af Ove Sø, drej ind fra Kystvejen ved 12,9 km- mærket. Kystvejen, 7755 Bedsted.
Agger Tange
Havørne besøger ofte tangen for at finde føde. Der findes flere holdepladser langs med Aggervej, hvorfra tangen let kan overskues. Ørnene kan ses siddende eller omkringflyvende over alt i landskabet.
Nordjylland
Lille Vildmose
Lokaliteten er Danmarks absolut bedste sted at opleve vore ørne, da her som det eneste sted i landet yngler både havørn og kongeørn. Sidstnævnte art yngler i Danmark blot på nogle få nordjyske lokaliteter. Ørnene kan ses raste og flyve over hele det store område. Det kan anbefales at slå et smut forbi fugletårnet ved Tofte Sø, hvorfra ørne ofte kan ses raste i de døde træer på øen. Slå også et smut forbi udsigtstårnet ved Vildmosecentret.
Vilsted Sø
Rundt om Vilsted Sø er der anlagt 22 kilometers sti som kan anvendes til både cykel eller til fods, ligeledes opsat et handikapvenligt fugletårn ved Sjørupvej, hvorfra det meste af Vilsted Sø kan beses. Ørnene kan ses omkringflyvende eller rastende i træer ved søens bredder.
Ørnetælling
Danmarks ørne skal tælles i weekenden den 23.-24. januar 2016
I lighed med de foregående ti år arrangerer Projekt Ørn en optælling af landets overvintrende ørne. Hermed opfordres du til at deltage og besøge velegnede områder for overvintrende ørne i weekenden den 23. og 24. januar 2016. Over hele landet skal ørnene tælles, og alle observationer af ørne og andre rovfugle skal registreres og indtastes i DOFbasen.
Lennart Pedersen indførte i 2006 den årlige vintertælling af overvintrende ørne i Danmark, og den nye leder af Projekt Ørn, Kim Skelmose, vil i samarbejde med DOF's artskoordinator for havørn, Erik Ehmsen, forsøge at fortsætte traditionen.
Hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at alle, der har interesse i de store vingefang, deltager i optællingen 2016.
Flere hundrede ornitologer plejer at deltage i den årlige tælling af ørne og andre rovfugle. Det er ikke nødvendigt med tilmelding; observationer af ørne skal blot indtastes i DOFbasen med så præcis lokalitetsangivelse som muligt. Alle er velkomne til at deltage, og der er ingen tilmelding. Er du ikke bruger af DOFbasen, så kan du sende dine observationer på mail til projektleder for Projekt Ørn, Kim Skelmose. Se mailadressen i boksen til højre her på siden.
Husk også gerne at angive tidspunkt for optællingen.
Hvis vi får en hård vinter, vil de fleste ørne samles omkring våger i søer og på havet. Hvis vinteren er mild, kan man finde dem overalt ved åer, søer og kyster.
2015 var endnu et godt år for de ørne, der yngler her i landet. Den samlede bestand af havørne blev talt til 71 par med rede, hvilket resulterede i, at hele 96 unger kom på vingerne.
Yngleparrene er allerede nu i nærheden af deres redeområder, så det er vigtigt at undgå færdsel, som eventuelt kan forstyrre etableringen af et nyt ørnepar.
Godt vejr i weekenden den 23.-24. januar er afgørende for, at vi får talt alle ørnene denne vinter. Sidste vinters tælling resulterede i 342 havørne og 6 kongeørne.
Resultaterne
Efter weekendens optælling opfordrer vi til, at resultatet hurtigst muligt indtastes i DOFbasen.
Vi vil meget gerne have en nøjagtig lokalitet på observationen, og du må meget gerne tilføje noter om fuglens alder og adfærd.
Bearbejdningen af oplysningerne bliver foretaget umiddelbart efter optællingen, og selve resultatet af ørnetællingen offentliggøres på DOF’s hjemmeside.
