Beskyt og nyd trækket ved Messinastrædet
Sted: Peloritanibjernene, Sicilien, Italien
Hvad skal du gøre: Være med til at identificere og tælle de over 40.000 rovfugle og storke, der passerer Messinastrædet på forårstrækket. Alene tilstedeværelsen er med til at forhindre krybskytter i at genoptage deres illegale jagt på fredede fugle. Alle er i felten hver dag fra cirka klokken 8 til cirka klokken 19, afhængig af trækket. For det meste er alle på samme post, men posterne kan skifte i løbet af dagen, alt efter hvor trækket foregår. De fleste poster er i Peloritanibjergene i 600-1100 meters højde over havet. Tag varmt tøj med. Selv i maj kan der være temmelig koldt i den højde.
Hvornår: Hvert år i april og maj.
Hvad skal du kunne: Være med til at registrere trækket. Det er en fordel at have kendskab til identifikation af rovfugle og storke, men det er ikke nødvendigt at være ekspert på forhånd.
Hvad koster det: Du skal selv betale for rejsen. Indkvarteringen foregår på simple lejrskolevilkår i en ejendom, som det lokale skovvæsen stiller til rådighed i Peloritanibjergene. Man medbringer selv sovepose og sover i køjesenge på værelser med 4-8 personer. Alle deltager i rengøring, madlavning og så videre. Kosten er inkluderet i opholdet. Den er enkel og meget italiensk. Kaffe og et par småkager til morgenmad, pasta og salat om aftenen. Madpakken til frokosten laver man selv. Det koster cirka 25 euro per døgn.
Hvem står for projektet: Associazione Mediterranea per la Natura (AMN)
Er der danske kontakter: Ole Friis Larsen, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., mobil: 40918071
Hvor får jeg mere at vide: http://www.migrazione.it/Eng/home.htm
Kontaktperson i AMN: Anna Giordano (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)