Frivillig DOF’er til Ghana i februar 2023
Løvsanger er en af de almindligst forekommende europæiske trækfugle i det nordlige Ghana. Foto: Peter Dam
Til vinterens registrering af fugle, især trækfuglenes fordeling i landskabet og formidling omkring fuglebeskyttelse m.m. i det nordlige Ghana søges 1 frivillig, som vil deltage i arbejdet i ca. 4 uger i samarbejde med Lars Smith (internationalt udvalg) og lokale ghanesere m.fl.
Feltarbejdet vil ligge i tidsrummet primo til ultimo februar 2023.
Den frivillige vil få rejse og ophold m.m. betalt af DOF.
Deltagerne udvælges fra ansøgerfeltet, idet der lægges vægt på følgende kvalifikationer:
1. Har erfaring fra tidligere ophold i Afrika.
2. Kan begå sig tilstrækkeligt ubesværet på engelsk (nationalsproget i Ghana).
3. Har erfaring med fugleoptællinger, registrering m.m.
4. Erfaring med bestemmelse af træer vil være en fordel.
5. Interesse for formidling vil også være er ekstra plus.
Den frivillige forventes at følge en præcis instruks for, hvordan registreringer af fugle og deres levesteder skal foretages, og hvordan man optræder i forhold til de lokale.
Ansøgningsfrist: 15. december 2022.
Ansøgningen bedes sendt til Alex Rosendal. Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Yderligere oplysninger fås ligeledes hos Alex Rosendal.