Nyhedsoversigt

         


Krise i koret af nattergale

fredag 27. maj 2011
Den danske sommernat er blevet fattigere på syngende nattergale. 1980’erne var sangfuglens store årti i det danske landskab. I 1990’erne gik bestanden tilbage for at stabilisere sig omkring år 2000. Dette forår har været en nedtur for nattergalen, der spås helt at forsvinde fra Danmark i løbet af dette århundrede, oplyser DOF.

Løvsangeren markerer foråret på Fuglenes Dag

onsdag 25. maj 2011
Løvsangeren lever op til sit navn. Den vender nemlig tilbage fra sit træk til Afrika samtidig med forårets lysegrønne løvspring. Søndag den 29. maj inviterer Dansk Ornitologisk Forening (DOF) til Fuglenes Dag, hvor du kan nyde de mange sangfugle og lære deres sang bedre at kende.

Fuglenes oase bag diget

onsdag 18. maj 2011
Sneum Digesø få kilometer syd for Esbjerg har udviklet sig til et af Danmarks bedste fugleområder med store antal af ynglefugle og et galleri af gæstende trækfugle, der tiltrækker fugleinteresserede fra hele landet

Byens måger og byens borgere på kollisionskurs

tirsdag 17. maj 2011
Et stigende antal stormmåger og sølvmåger flytter fra kystnaturens små øer og holme til byerne, hvor de bygger rede på flade tage. Det får flere danskere til at bede om lov til at bekæmpe fuglene

Fra kystnation til lystnation

tirsdag 17. maj 2011
Noget så naturligt som mågernes forårskåde kald i Danmark, der med sin kystlinie på cirka 7.300 kilometer, geografisk set er en gæstfri mågenation, er blevet et problem i mange danske kystbyer. Den svigtende tolerance trænger til et bask med vingerne, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF)

Stort skridt fremad for engfuglene

mandag 16. maj 2011
Dansk Ornitologisk Forenings formand Egon Østergaard ønsker miljøministeren tillykke med, at det endelig er lykkedes af få Agger Tange og Harboøre Tange lagt under Miljøministeriets forvaltning. DOF har så sent som i november sidste år presset kraftigt på for denne ordning.

Fuglekolonier brudt sammen på grund af ræve

onsdag 11. maj 2011
En af Danmarks bedste ynglelokaliteter for kystfugle, Vigelsø i Odense Fjord, har dette forår været så præget af ræve, at tusindtallige bestande af ynglefugle stort set ikke vil få unger på vingerne. Naturstyrelsen vil nu etablere flere kunstige rævegrave på øen, så det i fremtiden kan blive lettere at regulere uønskede ræve og dermed redde ynglende terner, måger og ederfugle, oplyser DOF.

DOF's formand takker af

onsdag 11. maj 2011
Dansk Ornitologisk Forenings formand gennem 23 år, Christian Hjorth, har overladt formandsposten til sin efterfølger, Egon Østergaard. Christian Hjorth har haft en begivenhedsrig karriere som fugleformand og har sat sit præg på miljøpolitikken under syv forskellige miljøministre.

Forsvarets naturpolitik – en fuldtræffer

mandag 9. maj 2011
Forsvaret har vedtaget en ny visionær naturpolitik, som på flere områder giver Miljøministeriet baghjul. Det skriver Fugle og Natur, medlemsblad for Dansk Ornitologisk Forening.

Ny formand for fuglevenner

søndag 8. maj 2011
Dansk Ornitologisk Forening, DOF, har fået ny formand. Egon Østergaard har afløst Christian Hjorth, der har været DOF’s formand gennem 23 år. Det er sket på foreningens repræsentantskabsmøde i Skærbæk her i weekenden.

FORRIGE     1  |  ...  |  134  |  135  |  136  |  137  |  138  |  ...  |  218     NÆSTE