Nature Uganda er DOF's partner i People Partner with Nature programmet, der udføres i to IBA'er, hhv. Echuya i det sydvestlige hjørne af Uganda og Kasyoha-Kitome i den vestlige del. Det har fokus på bæredygtig deltagende skovforvaltning. Nature Uganda har dokumenteret resultaterne i en rapport  om skovforvaltning fra programområderne. Læs også om resultater i slutrapporten fra fase I. 

Udover at støtte lokalsamfund i bæredygtig skovforvaltning, deltager Nature Uganda også i det politiske arbejde for at fremme biodiversitet. Læs Ugandas biodiversitetsrapport for informationer om, hvordan naturen har det der. 

Uganda har 34 særlige fuglelokaliteter (IBA’er), hvoraf 22 har en en eller anden form for beskyttelse, og 1061 fuglearter, hvoraf 2 er endemiske. Skovene og dyrelivet trues bl.a. af voldsom befolkningstilvækst, overudnyttelse af ressourcer og illegal træhugst.

Læs mere om fuglearter på BirdLife datazone

 Kontekst

Uganda dækker et område på 236,040 km2 og har en befolkning på 37.5 millioner fordelt på mere end 40 forskellige etniske grupper. Landets bruttonationalprodukt er på 1168 USD per person (2011), og selvom der er sket visse økonomiske fremskridt, er især landbefolkningen i de mere isolerede områder meget fattig. Mange af dem er afhængige af skoven for deres overlevelse og degraderingen af naturressourcer har bl.a. negativ påvirkning af deres levevilkår som følge. Ugandas skove omfatter ca. 3,600 hektar, bestående af 17% skovreservater, 18% nationalparker og vildtreservater og 64% privat og fællesejet skov. På trods af, at Uganda har udviklet en skovpolitik, der lægger vægt på bæredygtig forvaltning også af privat land, er skovene under stadigt pres og fortsætter med at degraderes. Mange lokalsamfund er afhængige af skovene, der også bidrager væsentligt til den nationale økonomi. Brændsel fra skovene er stadig den vigtigste kilde til energi for landbefolkningen.

De 2 programområder

Echuya Forest Reserve er Ugandas måske vigtigste skovområde med stor biodiversitet. Det er et internationalt vigtigt fugleområde (IBA) med omkring 152 kendte arter, hvoraf 18 er endemiske. I de sidste årtier har skoven og den oprindelige batwabefolkning (pygmæer) været under stigende pres fra bl.a. illegal indtrængen i skoven. Der bor ca. 42.000 mennesker i området, hvoraf 300 er batwafamilier, der traditionelt har levet i og af skovene. Langt størstedelen af den resterende befolkning er bønder. DOF har samarbejdet med Nature Uganda om bæredygtig forvaltning af Echuya siden 2011. Det tidligere projekt blev indfaset i programmet. Læs Nature Ugandas rapport om biodiversitet og den sociale kontekst i Echuya

Kasyoha-Kitome blev indfaset som nyt projektområde i programmets første fase. Det består af et ca. 40.000 hektar skovområde i det vestlige Uganda. Det har stor biologisk mangfoldighed. Der bor omkring 175.000 i området, mens 50.000 lever direkte ved skoven. Der har været stor tilflytning udefra, og tilflytterne udgør størstedelen af befolkningen i de skovnære landsbyer og har bidraget til et voksende befolkningspres og overudnyttelse af ressourcer.Læs Nature Ugandas rapport om biodiversitet  og den sociale kontekst i Kasyoha-Kitome

Læs mere på http://natureuganda.org

DOF valgte Nepal som nyt indsatsområde i 2014, fordi det er et interessant land at arbejde i ud fra et fugleperspektiv, og fordi der er stor erfaring med at inddrage lokalbefolkningen i forvaltningen af skovområder. Der er næsten 18.000 skovbrugergrupper med deltagelse af 30% af landbefolkningen. 13.000 af dem er organiseret i Federation of Community Forestry Users (FECOFUN).

Nepal har 36 særlige fuglelokaliteter (IBA’er), der tilsammen dækker 18% af landet og er fordelt over hele Nepal.  Yderligere fem er ved at blive godkendt som IBA’er. Der er 871 fuglearter (8% af verdens samlede antal kendte fuglearter). Kun den nepalesiske larmdrossel er endemisk. 130 arter (15%) er nationalt truede, især som følge af tab af habitat (86% af fuglene) men også pga. jagt, illegal handel og forgiftning af bl.a. gribbe. Læs mere på BirdLife datazone

Se video fra DOF programbesøg i Resunga 2018

Kontekst

Nepal dækker et areal på 147,181 km2 og er dermed godt tre gange så stort som Danmark. Det har en befolkning på over 28 millioner bestående af 102 forskellige etniske gruppe og kaster og er både befolkningsmæssigt og geografisk meget mangfoldigt. Det er et af verdens fattigste lande med et bruttonationalprodukt på 1137 USD per person (2011). De voldsomme jordskælv i april 2015, hvor mere end 9000 mennesker omkom og tusinder af bygninger blev ødelagt, har yderligere llagt pres på landets begrænsede ressourcer.

Landbrug og skovbrug er Nepals vigtigste økonomiske aktiviteter for 80% af befolkningen og udgør 35% af det samlede bruttonationalprodukt. Næsten 40% af landet er dækket af skov men meget af den er nedbrudt, og biodiversiteten truet pga. voksende befolkningspres, overforbrug af ressourcer, illegale aktiviteter, udviklingsprojekter og klimaforandringer. ’Community’ skovbrug har haft en positiv effekt både for skovene og lokalbefolkningerne, men der er stadig behov for at forbedre indsatsen dels for at sikre ikke kun skovenes udbredelse men også deres kvalitet og biodiversitet og dels for at fremme en mere ligelig tilgang til skovressourcer. Landet har en veludviklet politik og lovgivning på skovområdet. Den øverste ansvarlige myndighed er skovministeriet, mens lokale skovkontorer tager sig af implementeringen på ude i landet.

Programområder

Programmet udførtes i første fase i Reshunga i Gulmidistriktet i Vestnepal (store røde plet på kort). I anden fase er der kommet et nyt programområde Madane nordfor Reshunga og i samme distrikt til. Der er blevet oprettet et lokalkontor i Thamgas med to ansatte, der skal tage sig af den daglige drift af programaktiviteterne i Reshunga og Madane, hvor der ligeledes er blevet oprettet et mindre lokalkontor. BCN's afsluttende rapport og citater fra deltagere viser, at BCN gennem programmet har haft positiv indflydelse på både mennesker og skov i Resunga. Det bekræftes af BCNs video med titlen Conservation brings a change in society. Den kan ses her. Læs også slutrapporten fra fase 1.

Udover at støtte lokalsamfund i bæredygtig skovforvaltning, engagerer BCN sig også i det politiske arbejde for at fremme biodiversitet. BCN har lavet en rapport, der ser på fremdriften i 2020 biodiversitetsmålene mht. at integrere biodiversitet i forskellige sektorer. 

Reshunga er navnet på et skovområde på 3.400 hektar, der blev godkendt som IBA og beskyttet skov i første fase af programmet. Distriktets myndigheder for bl.a. skovbrug holder til i distrikthovedstaden Thamgas, en mindre by med få faciliteter, der ligger på en højde af ca.1800 meter. Selve skovområdet går fra 800m op til 2300m og er omgivet af landsbyer og landbrug. 

Reshunga har en høj grad af biodiversitet, især fugle. BCN registrerede op til 201 fuglearter i et studie, der blev foretaget i 2010-2011.  BCN har også produceret brochurer til oplysning. Resunga er et vigtigt område for hinduer, og den centrale del af skoven og et Hindutempel forvaltes af Reshunga Forest Conservation Committee. Resten af skoven forvaltes af 18 skovbrugergrupper. De omliggende lokalsamfund har en samlet befolkning på næsten 27.000. Den består i hovedsagen af Magar, men der er også mange Brahmin, Dalit og Chhetri. Folk lever mest af landbrug, skovprodukter og handel. De fleste kan karakteriseres som fattige.  

Madane har i længere tid haft status som beskyttet skov. I marts 2018 udførte BCN sammen med to DOF ansatte et studie af fugle og biodiversitet i området som et supplement til tidligere studier og BCN har netop afsluttet en undersøgelse af lokalbefolkningen i området bl.a med fokus på den måde, de bruger skoven. 

Se også http://www.birdlifenepal.org/

Opdateret maj 2019

I People Partner with Nature programmet samarbejder DOF med Nature Kenya i tre særlige fuglelokaliteter (IBAer) i den sydøstlige del af landet: Taita Hills, Arabuko Sokoke og Dakatcha. Læs om resultater i slutrapporten fra fase I. Se Nature Kenyas video om de forandringer, støtten til energieffektive komfurer i Taita Hills har ført til. 

 Kenya har i alt 66 IBA’er, der tilsammen dækker ca. 10% af landet. 58% er under en eller anden form for beskyttelse, mens resten er truet. Kenya har et rigt fugleliv med 1034 kendte arter, hvoraf 9 er endemiske og 38 er globalt truede. Læs mere om status for fuglearter i de forskellige lokaliteter på BirdLife datazone

BirdLife partnere overvåger biodiversiteten i de nationale fuglelokaliteter og udgiver med jævne mellemrum rapporter om biodiversitetetens status og tendenser. Læs Nature Kenya's IBA rapport fra 2017 og 2016 om udfordringerne i Kenya. 

Nature Kenya engagerer sig også politisk i at beskytte biodiversiteten i Kenya og i klimaforandringer, der påvirker lokalbefolkningen og naturen.  

Kontekst

Kenya dækker et areal på 581,309km2 og har en befolkning på over 41 millioner fordelt på omkring 42 forskellige etniske grupper. Selvom det er det mindst fattige af de tre programpartnere med et bruttonationalprodukt på 1541 USD per person (2011), er fattigdom udbredt, og ressourcerne skævt fordelt. Som så mange andre lande i regionen kæmper Kenya med overudnyttelse af de begrænsede naturressourcer, befolkningstilvækst, udbygning af infrastrukturen, illegal træhugst, jagt på truede dyr, og klimaforandringer. Kun 7% af Kenya er dækket af skov, og mindre end 3% er tæt skov. På trods heraf har skovene stor betydning ikke mindst for at sikre vandressourcerne men også for at levere andre uundværlige ressourcer til lokalbefolkningen, mest i form af uformelle aktiviteter, der indgår som en vigtig del af landbefolkningens overlevelsesstrategier.

De tre programområder

Arabuko-Sokoke er en IBA, der dækker et område på 41.600 hektar. Det ligger 110 km nord for Mombasa i det østlige Kenya i Kilifiamtet. Selve skovreservatet omfatter ca. 4300 hektar, der ikke er tilgængeligt for de lokale. Det er det største kystnære skovområde i landet, et af de vigtigste biodiversitetsområder og det næst-vigtigste i forhold til fuglebeskyttelse med 230 kendte fuglearter, hvoraf 5 er globalt truede og 5 er endemiske. Området huser ligeledes en lille gruppe elefanter, 6 kyst-endemiske sommerfuglearter og flere paddearter. Der bor en befolkning på omkring 130.000 mennesker i og omkring skoven. De fleste lever af subsistenslandbrug. Skoven trues bl.a. af overudnyttelse af dens ressourcer, illegal jagt på truede dyr, illegal træhugst bl.a. til produktion af træudskæring og indsamling af brændsel til salg.  Den oprindelige Sanya befolkningsgruppe, der plejede at leve i og af skoven er blevet fortrængt til skovens nordlige grænse og udgør i dag en lille minoritet i forhold til et voksende antal af mestendels subsistensbønder. 70% af alle familier er fattige. Mange af dem er analfabeter, og de mangler adgang til alternative former for indkomst, der sikrer både dem selv og naturen en fremtid i områder. Flere NGO’er er aktive i Arabuko-Sokoke og prøver på forskellig vis at udvikle nye indtægtskilder, bl.a. gennem et sommerfugleprojekt, der kommer 700 familier til gode. Der er et uudnyttet potentiale for at udvikle økoturisme. Programmet tilgodeser 3000 familier. 

Dakatcha Woodland er et område på 86.000 hektar bestående af nogenlunde intakt kystnær skov, ligeledes i Kilifiamtet. Det er det eneste sted i verden, hvor Sokokevæver er registreret som ynglende, og Dakatcha er hjemsted for mange globalt truede arter, bl.a. 11 sjældne planter. Området er også vigtigt i forhold til at levere økosystemydelser, men på trods heraf er det ikke formelt beskyttet. Skoven er under stort pres fra omfattende illegal træhugst og jagt, produktion af trækul, udvidelse af landbrugsarealer, og svedjebrug. Klimaforandringer har ført til meget omskifteligt vejr med faldende fødevareproduktion. Der bor ca. 50.000 mennesker, der i blandt en lille oprindelig gruppe af Sanya og en majoritet af Giriama, der slog sig ned i området i 1940erne. Bosætningsprogrammer og indvandring har ført til et stigende befolkningspres. 70% er fattige,  og mange er analfabeter og mangler beskæftigelse. De fleste lever af smålandbrug, produktion af trækul og salg af brændsel. Også her er der potentiale for økoturisme og for indkomstskabende aktiviteter, bl.a. bihold og strategier for at beskytte skoven, f.eks. træplantning. Programmet vil i denne fase tilgodese 2800 familier. Læs om Dakatcha og om fugle i Dakatcha. 

Taita Hills ligger i den sydøstlige del af Kenya nær byen Voi på en højde mellem 1300 og 2228 meter. Det er et skovreservat med et lille beskyttet område. Området er karakteriseret som et centralt biodiversitetsområde (KBA) og som et globalt biodiversits’hot-spot’ med mange endemiske arter og flere globalt truede arter. Taita-apalis er nok en af de mest truede fugle i verden med hurtigt faldende antal. Skoven er meget fragmenteret og er truet af illegal træhugst, udvidelse af landbrugsområder, indsamling af brændsel og dårlig forvaltning. Der bor ca. 300.000 mennesker i Taita, og der er stor og voksende befolkningstæthed. 82% af befolkningen får det meste af deres indkomst fra landbrug, bl.a. intensiv dyrkning af majs. Turisme og minedrift er andre vigtige aktiviteter.  Programmet henvender sig til 7000 familier. Læs om fugle i Taita og se video om energieffektive ovne https://www.youtube.com/watch?v=QH1AftpwJ0o

.Læs mere på www.naturekenya.org

Opdateret januar 2019 

Anden fase af DOF's internationale program Integrating Livelihoods and Conservation. People Partner with Nature for Sustainable Living (PPN II) begyndte den 1.april 2018 og afsluttes i december 2021. Den anden fase udføres i syv særlige fuglelokaliteter, de såkaldte IBAs, i Kenya, Uganda og Nepal. Det  overordnede mål er fortsat at støtte bæredygtig skovforvaltning og derved mindske presset på skoven og den mangfoldighed af fugle, dyr og planter, der bl.a. er truet af udvikling, befolkningspres, og illegale aktiviteter. For at nå dette mål involverer og tilgodeser programmet lokalsamfundene bl.a. ved hjælp af støtte til økonomiske aktiviteter, der ikke ødelægger skoven. DOFs partnere, Nature Kenya, Nature Uganda og Bird Conservation Nepal (BCN) arbejder desuden for at påvirke naturpolitik og skovlovgivning i deres respektive lande gennem samarbejde med lokale og nationale myndigheder, styrkelse af lokale civilsamfundsorganisationer og netværk, folkeoplysning og miljøundervisning. I programmets første fase er der sket fremskridt mht. at involvere kvinder og mænd på mere ligelig fod i skovforvaltning og økonomiske aktiviteter, og programmet har bidraget til mere samarbejde mellem lokale civilsamfundsgrupper og lokale myndigheder og til øget forståelse for at forbedre den måde skoven forvaltes på blandt lokale aktører. Se CISUs evaluering af programmet. I anden fase vil der være øget fokus på at dokumentere erfaringer. Resultaterne fra det første år kan læses i årsrapporten fra 2018.

Video fra Partnerskabsmøde i Kenya 2019

Se under de Kenya, Nepal og Uganda for at læse mere om programmet og fuglenes tilstand i de tre lande.  

Programområde i Nepal, Reshunga.