Nepal
DOF valgte Nepal som nyt indsatsområde i 2014, fordi det er et interessant land at arbejde i ud fra et fugleperspektiv, og fordi der er stor erfaring med at inddrage lokalbefolkningen i forvaltningen af skovområder. Der er næsten 18.000 skovbrugergrupper med deltagelse af 30% af landbefolkningen. 13.000 af dem er organiseret i Federation of Community Forestry Users (FECOFUN).
Nepal har 36 særlige fuglelokaliteter (IBA’er), der tilsammen dækker 18% af landet og er fordelt over hele Nepal. Yderligere fem er ved at blive godkendt som IBA’er. Der er 871 fuglearter (8% af verdens samlede antal kendte fuglearter). Kun den nepalesiske larmdrossel er endemisk. 130 arter (15%) er nationalt truede, især som følge af tab af habitat (86% af fuglene) men også pga. jagt, illegal handel og forgiftning af bl.a. gribbe. Læs mere på BirdLife datazone
Se video fra DOF programbesøg i Resunga 2018
Kontekst
Nepal dækker et areal på 147,181 km2 og er dermed godt tre gange så stort som Danmark. Det har en befolkning på over 28 millioner bestående af 102 forskellige etniske gruppe og kaster og er både befolkningsmæssigt og geografisk meget mangfoldigt. Det er et af verdens fattigste lande med et bruttonationalprodukt på 1137 USD per person (2011). De voldsomme jordskælv i april 2015, hvor mere end 9000 mennesker omkom og tusinder af bygninger blev ødelagt, har yderligere llagt pres på landets begrænsede ressourcer.
Landbrug og skovbrug er Nepals vigtigste økonomiske aktiviteter for 80% af befolkningen og udgør 35% af det samlede bruttonationalprodukt. Næsten 40% af landet er dækket af skov men meget af den er nedbrudt, og biodiversiteten truet pga. voksende befolkningspres, overforbrug af ressourcer, illegale aktiviteter, udviklingsprojekter og klimaforandringer. ’Community’ skovbrug har haft en positiv effekt både for skovene og lokalbefolkningerne, men der er stadig behov for at forbedre indsatsen dels for at sikre ikke kun skovenes udbredelse men også deres kvalitet og biodiversitet og dels for at fremme en mere ligelig tilgang til skovressourcer. Landet har en veludviklet politik og lovgivning på skovområdet. Den øverste ansvarlige myndighed er skovministeriet, mens lokale skovkontorer tager sig af implementeringen på ude i landet.
Programområder
Programmet udførtes i første fase i Reshunga i Gulmidistriktet i Vestnepal (store røde plet på kort). I anden fase er der kommet et nyt programområde Madane nordfor Reshunga og i samme distrikt til. Der er blevet oprettet et lokalkontor i Thamgas med to ansatte, der skal tage sig af den daglige drift af programaktiviteterne i Reshunga og Madane, hvor der ligeledes er blevet oprettet et mindre lokalkontor. BCN's afsluttende rapport og citater fra deltagere viser, at BCN gennem programmet har haft positiv indflydelse på både mennesker og skov i Resunga. Det bekræftes af BCNs video med titlen Conservation brings a change in society. Den kan ses her. Læs også slutrapporten fra fase 1.
Udover at støtte lokalsamfund i bæredygtig skovforvaltning, engagerer BCN sig også i det politiske arbejde for at fremme biodiversitet. BCN har lavet en rapport, der ser på fremdriften i 2020 biodiversitetsmålene mht. at integrere biodiversitet i forskellige sektorer.
Reshunga er navnet på et skovområde på 3.400 hektar, der blev godkendt som IBA og beskyttet skov i første fase af programmet. Distriktets myndigheder for bl.a. skovbrug holder til i distrikthovedstaden Thamgas, en mindre by med få faciliteter, der ligger på en højde af ca.1800 meter. Selve skovområdet går fra 800m op til 2300m og er omgivet af landsbyer og landbrug.
Reshunga har en høj grad af biodiversitet, især fugle. BCN registrerede op til 201 fuglearter i et studie, der blev foretaget i 2010-2011. BCN har også produceret brochurer til oplysning. Resunga er et vigtigt område for hinduer, og den centrale del af skoven og et Hindutempel forvaltes af Reshunga Forest Conservation Committee. Resten af skoven forvaltes af 18 skovbrugergrupper. De omliggende lokalsamfund har en samlet befolkning på næsten 27.000. Den består i hovedsagen af Magar, men der er også mange Brahmin, Dalit og Chhetri. Folk lever mest af landbrug, skovprodukter og handel. De fleste kan karakteriseres som fattige.
Madane har i længere tid haft status som beskyttet skov. I marts 2018 udførte BCN sammen med to DOF ansatte et studie af fugle og biodiversitet i området som et supplement til tidligere studier og BCN har netop afsluttet en undersøgelse af lokalbefolkningen i området bl.a med fokus på den måde, de bruger skoven.
Se også http://www.birdlifenepal.org/
