Sydsjælland

Sjællands største højmose med mange ynglende vand- og sumpfugle
Se Google-map med P-plads, m.v.

Gøg (adult han). Foto: Helge Sørensen

Beskrivelse:
Holmegaards Mose er Sjællands største højmose. 326ha er fredede, og heraf er 40ha egentlig højmose. Efter istiden var hele området en stor lavvandet sø, der efterhånden groede til med ellesump og tørvemos. Efter flere tusinde år var den nuværende højmose dannet. I 1825 blev Holmegaard Glasværk etableret syd for mosen og udnyttede tørven som brændsel indtil 1924. Tørvegravningen fortsatte dog til andre formål og standsede først i 1950’erne. Mange af tørvegravene blev herefter fyldt med vand og mere eller mindre tilgroet. Kvælstofforurening fra landbruget, systematisk dræning og intensivt skovbrug og landbrug forringede områdets naturtilstand betydeligt.

Øst for Holmegaards Mose ligger Porsmose, der omfatter 4-500ha enge. I den sydlige del af Porsmose ligger Gødstrup Sø, en nyetableret lavvandet engsø på 55ha der blev skabt i 2003 som en del af Vandmiljøplan II. Området var tidligere en mose, der i 1800-tallet blev brugt til tørvegravning og siden 1950’erne forsøgt afvandet til opdyrkning, dog uden stor succes. Siden etableringen er der udviklet rørsump langs det meste af bredderne.

Holmegaards Mose-området omfatter desuden bl.a. Broksø Enge, der er et lavbundsområde med genoprettede småsøer langs Susåen mellem Porsmose og Broksø.

Et stort EU LIFE-projekt, der kørte fra 2010 til 2103, havde til formål at genetablere en del af Holmegaards Mose. Vandstanden blev hævet, et 40ha stor område med træer blev ryddet, og får blev udsat til at afgræsse en del af arealet. 150ha åben moseflade blev genskabt. I de efterfølgende år er både Susåen og Jydebækken blevet genslynget i området på begge sider af Røde Bro, dvs. at i både den østlige del af Holmegård Mose og i Porsmosen er der kommet betydelig mere vand på engene, som har givet et mylder af fugleliv. 

Fugle:
Ynglefugle:
Ved Gødstrup Sø har ynglefugle svære vilkår, da vandtilførslen til søen ikke reguleres, og pludselige stigninger i vandstanden i ynglesæsonen betyder at reder, æg og unger går tabt. På trods af protester fra de grønne organisationer har myndighederne indtil videre holdt fast i at oversvømmelserne skal fortsætte.

Til gengæld har resten af området en hel del ynglende vandfugle: I Holmegaards Mose både gråstrubet lappedykker, knopsvane, troldand, gråand, grønbenet rørhøne og blishøne. Som noget nyt er toppet lappedykker begyndt at yngle i tørveskærene. Knarand ses lave parringsøvelser i Susåen og Jydebækken (kan ses fra Røde Bro-platformen). I rørskoven yngler rørdrum og vandrikse. Der er gode chancer for at se et af de op mod 7 par traner, der yngler i området, indregnet småmoser og søerne, og der ses allerede på yngleplads fra anden uge i januar. Af vadefugle kan nævnes vibe og dobbeltbekkasin. En mere usædvanlig ynglefugl er lille flagspætte.

Der er hvert år yngleforsø på Broksø Enge af sorthalset lappedyker og hættemåge samt diverse ænder, rødben, vibe og dobbeltbekkasin.

Mange småfugle kan observeres i området, deribland mange løvsanger og gransanger, der holder til i piletræerne. Gøg høres hele sommeren lang. Der ses og høres bynkefugle på Højmosen samt enkelte år rødrygget tornskade og gråsisken. Engene/markerne ved Røde Bro har 3-4 par bynkefugle samt kærsanger og græshoppesanger som faste sommergæster. Hvert år er der mulighed for at høre engsnarre fra Røde Bro. Visse år kan den også træffes ved Gødstrup Sø.

Flere par rørhøg yngler i mosen og fouragerer her sommeren igennem. Havørnene der yngler i området ses ganske ofte fouragere på engområderne langs Susåen og i Gødstrup Sø.

Træk- og rastefugle:
Hvad træk- og rastefugle angår, er Gødstrup Sø, Broksø Enge samt engene på begge sider af Rødebrovej de mest fuglerige områder.

I Gødstrup Sø ses pibeænder og grågæs i hundredevis i efteråret, og sædgæs, blisgæs samt sangsvaner er regelmæssigt forekommende i pæne antal. Blå kærhøg er en almindelig vintergæst.

Flokke af sæd-, blis-, grå- og bramgæs raster ofte midt på vinteren på markerne og engene i området.

Broksø Enge er en betydningsfuld raste- og fourageringsplads for sangsvane, gæs og ænder, især i senvinteren og det tidligere forår.

For sædgås er Porsmose en af Danmarks vigtigste rastepladser. Engene på begge sider af Rødebrovej er raste- og fourageringsplads for større flokke af gæs, ænder og vadefugle. Især pibeand, rødben og vibe ses i større tal, men også brushøns i træktiden (efterår). I de regnfulde perioder af året bliver engene i Stude mose og Porsmose oversvømmet, hvilket giver gode muligheder for fouragering for svømmefugle, så som gråand, pibeand, krikand og spidsand samt grågås.

Der ses tit større samlinger af havørne, flest ungfugle i forskellige aldre, op til ti samtidig. Herudover ses det lokale ynglepar dagligt i området. Unge kongeørne er også set, dog ikke årligt. Den røde glente ses næsten dagligt og vandrefalken holder til på engene ved Porsmose og ses det meste af vintersæsonen. Andre rovfugle der ses er musvåge, fjeldvåge, blå kærhøg og tårnfalk.

Som noget nyt raster tranerne hele året. Antallet af rastende fouragerende sølvhejre er steget meget de sidste år - den største ansamling har været 68 på en gang. De sidste år er der set sortstrubet bynkefugl på engene ved Røde Bro, både forår og efterår, men indtil videre er der ingen tegn på yngel. Mosehornugle har været en uregelmæssig gæst det meste af året men er ikke set de sidste par år. Stor tornskade er en regelmæssig vintergæst.

Adgang:
Man kan komme til Holmegaards Mose ad flere veje. En af mulighederne er at køre til Fensmark, nord for Næstved, og køre ud ad vejen der hedder Fensmark Skov i den nordlige del af byen. Man kan parkere ved Fensmark Skov, der ligger lige udenfor byen på højre hånd. Herfra kan man gå gennem skoven ad en blåt-markeret sti, der fører hen til den åbne moseflade. Hvis man fortsætter kan man komme på en rundtur. Det er også muligt at køre ud af Fensmark ad Holmegårdsvej (mod øst) og dreje til venstre ad Rødebrovej lige udenfor byen, hvorefter man kommer til en P-plads på venstre hånd. Herfra kan man også gå ind i mosen.

Ved at køre længere ud af Rødebrovej kommer man til en bro over Susåen (Røde Bro), hvor der er en udsigtsplatform med adgang for handicappede samt en fin P-plads som kan rumme 8-10 biler. Fra platformen er der en god udsigt over engene.

Adgang til Broksø Enge er besværlig, men man kan overskue området fra Broksøvej med teleskop.

Det kan være svært at få overblik over fuglene i Gødstrup Sø. Der er god udsigt over søen og hele mosebassinet på landevejen nord for landsbyen Gødstrup. Følger man landevejen nordpå gennem et par sving, kan man gå ned mod Gødstrup Sø og Porsmosen langs med jernbanen. Ca 1½km langs med jernbanen er der konstrueret en lille høj, hvorfra man kan få et godt overblik over søen. Teleskop er en god ting her. Man kan vælge at gå ned i Porsmosen på nord- hhv vestsiden af søen ved at følge Ravnstrupvej. Her kan man checke engene i Porsmosen, som kan være interessante, men man kommer ikke helt ned til Gødstrup Sø på nær en lille lomme på ca. 100m.

Sædgæs. Foto: Helge Sørensen