Nordvest for København ved Herlev/Gladsaxe

Større naturområde med småsøer, marker og engarealer. Mange ynglefugle og trækfugle.
Se Google-map med parkeringsmuligheder, fugletårn, m.v.

Smør- og Fedtmosen. Foto: Frank Desting

Beskrivelse:
Smør- og Fedtmosen inklusiv enge er et ca. 150 ha stort næsten uberørt naturområde med moser, småsøer, overdrevsskov, kratmose, rørsump, enge og krat. På markerne omkring Kildegården drives økologisk landbrug med afgræsning af kreaturhold. Området gennemløbes af Tibberup Å.

Moserne er oprindelig opstået som kildevæld på en af skrænterne i den tunneldal, området ligger i. Søerne i mosen er dels resultat af tørvegravning i første og anden verdenskrig, dels af egentlig anlægsarbejde siden 1960. De senere år er der foretaget naturgenopretning og naturpleje i mosen, eksempelvis oprensning af de tilgroede områder. 

Fugle:
Området har et varieret dyre- og planteliv. Der er registreret omkring 200 forskellige fuglearter gennem tiden, hvoraf ca. 50 arter yngler årligt

Ynglefugle:
Ynglefuglene tæller bl.a. gråstrubet lappedykker, lille lappedykker, en hel del andefugle og vandhøns og - ikke mindst - mange sangfugle. Af rovfugle yngler spurvehøg, musvåge, rørhøg og tårnfalk. Desuden vibe, skovskade, gøg, sanglærke, stor flagspætte, sumpmejse, halemejse, træløber, stillits, dompap og kernebider. Herudover har landets måske næststørste sjaggerkoloni ynglet nær mosen. Denne koloni er dog de allerseneste år reduceret væsentligt, således at der nu kun yngler enkelte par sjaggere i mosen. Natugle, pungmejse, grå og broget fluesnapper yngler sporadisk.

Træk- og rastefugle:
Forår og efterår ses et betydeligt antal trækfugle, der flyver over eller raster i mosen. En hel del rovfugle, som f.eks. musvåger, hvepsevåger og spurvehøge, ses årligt, sammen med mere fåtallige arter som rød glente, duehøg, fjeldvåge, fiskeørn, blå kærhøg, rørhøg, lærkefalk og dværgfalk. Med lidt held kan man se vandrefalk. Selv kongeørn, lille skrigeørn og havørn er set over mosen få gange. 

Traner ses også årligt over mosen, primært om foråret. Ved megen østenvind kan pæne flokke passere mosen.  Af småfugle trækker og raster mange forskellige arter. På og over Kildegårdens jorder ses et betydeligt antal pibere, gule vipstjerter, lærker, svaler, drosler, stenpikkere og bynkefugle - samt flere tusinde finker. Selve fugletrækket ses bedst fra det højtliggende Klausdal (i den sydøstlige del af området) eller omkring Kildegården. Hvis trækket svigter er der altid en hel del rastende småfugle i selve mosen.

Om vinteren er duehøgen en årlig gæst med en-to individer, udover tre-seks faste musvåger, af og til fjeldvåge og blå kærhøg. Enkelte år ses endvidere overvintrende rørdrum.

Visse år ses invasion af sjagger, vindrossel og silkehale samt mange småfugle, bl.a. mange farvestrålende finker. Herudover forefindes i udkanten af Fedtmosens nordvestlige hjørne en overvintringsplads for skovhornugler, som i 2010 begyndte at yngle i området.

Adgang:
Med offentlige transportmidler nås mosen lettest med buslinie 165, der kører mellem Herlev Station og Gladsaxe Trafikplads (stå af på Værebrovej), samt Herlev lokalbuslinjer 167/168 (stå af ved Peberhaven).

Hvis man er i bil er der parkeringsmuligheder ved Kildegården Naturcenter, hvorfra der er gode adgangsforhold til moserne. På Kildegården finder man brochurer og kort over området. Man kan også parkere ved Klausdal eller på Gråpilevej.

I området er anlagt et stisystem, hvoraf en del indgår i det overordnede hovedstisystem mellem Kalvebod og Værløse. Yderligere er der opsat et fugletårn i Smørmosen.

Gråstrubet Lappedykker. Foto: Frank Desting