Levesteder og lokaliteter

• En forøgelse af naturarealet til en tredjedel af Danmarks samlede areal.
• Varig beskyttelse og bedre forvaltning af de 200 vigtigste fuglelokaliteter.
• Sikring af en naturvenlig drift af alle offentligt ejede arealer.
• Sikring af vådområders naturlige vandkvalitet, vandstandsniveau og vandstandsvariation, bl.a. i forbindelse med efterlevelse af Vandrammedirektivet.
• Naturovervågningen skal styrkes i kommunerne.
• Naturkvalitetsplanlægningen skal styrkes i forbindelse med kommuneplanlægningen. Alle kommuner vedtager en kommunal naturplan. Herunder biologisk kvalitetsmålsætning og overvågning af vigtige naturområder.
• Stop for omlægning, gødskning og sprøjtning i alle naturområder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
• Forbud mod anvendelse af musegift undtagen i eller ved bygninger og tekniske anlæg.
• Alle danske fugleområder af international betydning (IBAs) skal udpeges som fuglebeskyttelsesområder.
• Udpegning af beskyttelsesområder for fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1-arter: bl.a. Rød Glente, Hvepsevåge, Rødrygget Tornskade, Hedelærke, Natravn, Markpiber, Isfugl, Stor Hornugle og Sortspætte, hvor mindre end 50 % af den danske ynglebestand yngler inden for de nugældende fuglebeskyttelsesområder.
• Kabellægning af luftledninger i vigtige fugle- og naturområder.
• Regulering af flyvning i lav højde (minimum 1.500 fod) over fuglebeskyttelsesområder.

Ingen fuglebestande må påvirkes væsentligt på grund af jagt

• Forbedrede vilkår for rastende vandfugle ved en række generelle begrænsninger i vandfuglejagten. Herunder udbygning og forbedring af fuglebeskyttelsen i og omkring de jagt- og forstyrrelsesfrie reservater.
• Ingen jagt i EU-fuglebeskyttelsesområder på arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.
• Forbud mod motorbådsjagt i alle fuglebeskyttelsesområder.
• Jagtfredning af arter og bestande med usikker eller ugunstig bevaringsstatus, bl.a. Atlingand, Ederfugl, Fløjlsand, Agerhøne og Dobbeltbekkasin og af sårbare og fåtallige danske ynglefugle bl.a. Stor Skallesluger samt pga. risiko for forveksling også Toppet Skallesluger.
• Ingen jagt på havdykænder efter 31. januar.
• Forbedring af fuglenes vilkår under fouragering langs kysten og befolkningens oplevelsesmuligheder ved forbud mod motorbådsjagt nærmere end 1 sømil fra kysten.

Jagt og regulering

• Jagt bør kun drives af folk, der løbende dokumenterer færdighed i afstandsbedømmelse og artskendskab. Dette kan gøres ved tvungen jagtprøve hvert 10. år for alle med jagttegn.
• Fælder bør kun undtagelsesvis kunne anvendes til regulering af fugle. Anvendelse af fælder til jagt og regulering bør kun ske med typegodkendte fælder, der overholder nøje fastsatte mål og anvisninger, og kun efter individuel tilladelse.
• Stop for automatisk tildeling af dispensation til regulering af Råge i yngletiden.
• Indsats for regulering af invasive, introducerede arter, dvs. ikke-hjemmehørende arter, der er under spredning, og som truer bestande af oprindelige arter. Den danske indsats skal koordineres i forhold til andre lande.
• Ingen udsætning af fugle og pattedyr med henblik på jagt.

Større naturindhold i landbrugslandet

• Udviklingen i landbruget mod stadig mere intensiv drift af stadigt større marker, der i forvejen er intensivt drevne, skal bremses. Det samme gælder ekstensivering af driften af de i forvejen ekstensivt drevne enge og overdrev (med tilgroning til følge).
• En varieret mosaik med mange afgrødetyper og småbiotoper mellem hinanden skal genskabes i agerlandet.
• Landbrugsstøtten skal omlægges, så en større andel går til natur- og miljøformål, og det skal være et hovedkrav for tildeling af støtte overhovedet, at 10 % af dyrkningsarealet drives med naturformål.
• Landdistriktsprogrammet skal designes, så det bidrager til at øge biodiversiteten ved at bevare artsrige vegetationstyper, beskytte og opretholde græsarealer og ekstensive former for landbrugsproduktion.
• Næringsstofbelastningen af naturområder som enge, strandenge, kær, højmoser, heder og overdrev skal begrænses, så de kritiske tåleværdier ikke overskrides.
• Alle offentligt ejede landbrugsarealer bør drives økologisk og med særlige hensyn til bevarelse af den biologiske mangfoldighed.
• Udarbejdelse af Naturplaner skal være obligatorisk for alle landbrugsejendomme med henblik på at bevare og genoprette eksisterende naturområder på ejendomsniveau. Naturplanerne skal styrke landmændenes bevidsthed om og ansvarlighed over for de lokale naturforhold.
• Det skal være muligt for alle borgere at erhverve § 3-beskyttede områder (Naturbeskyttelsesloven), Natura-2000 arealer og lavbundsarealer.

Øget biodiversitet i skoven

• Udlægning af mindst 10 % af det danske skovareal som urørt skov.
• Udlægning af al offentligt ejet naturskov som urørt naturskov eller som skov med gamle driftsformer.
• Naturnær skovdrift bør fremmes i alle områder, hvor der drives rationel skovdrift, herunder også i skovrejsningsområder.
• Al dræning af offentligt ejet naturskov stoppes, ved at eksisterende dræn tilstoppes, og grøfter tilkastes, så den naturlige hydrologi genoprettes.
• Bedre beskyttelse af eksisterende gamle træer (fx bøge og ege over 250 år), samt krav om at et antal træer per ha skal forblive på roden til død og henfald.

Bæredygtigt fiskeri

• Udlægning af egentlige havreservater, hvor fiskeri enten helt er forbudt, eller fx hårdhændede fiskemetoder såsom bundtrawl er udelukket.
• Stop for fiskeri efter muslinger i Natura 2000-områder.
• Forbud mod havbrug.
• Udvikling af skarvsikre fiskeredskaber.
• Forbud mod garnfiskeri i ferskvand.
• Reduktion af bifangst af fugle i fiskeredskaber bl.a. ved begrænsning af garnfiskeriet i/ved vigtige fugleområder (Saltholm, Hirsholmene, Ertholmene, og andre fuglebeskyttelsesområder).

Klimatilpasning

• Naturens robusthed over for klimaændringer skal øges ved etablering af større sammenhængende naturområder og spredningsmuligheder imellem dem i form af småbiotoper (”trædesten”), samtidig med at der etableres plads til nye arter med andre habitatkrav, som spreder sig på grund af klimaændringerne.
• Ådale og strandenge skal naturgenoprettes og generelt beskyttes mod dyrkning af energiafgrøder, øget dræning og digebyggeri, og der skal laves en gennemgang af alle de danske kyster med henblik på planlægning af, hvor der skal ske kystsikring, og hvor lavvandede områder tværtimod skal have mulighed for at brede sig ind i landet.
• Der skal udarbejdes en handlingsplan for imødegåelse af negative konsekvenser af klimaændringerne. Denne skal basere sig på en analyse af konsekvenserne af de forventede ændringer i form af fortrængning af arter mod nord, indvandring af arter sydfra samt havspejlsstigninger i vores mange lavvandede kystområder med internationalt vigtige vadeflader. 
• CO2-kompensation og naturbevarelse skal sammentænkes i alle internationale projekter, som involverer skov.

Hensynsfuld benyttelse af naturen

• Forbedring af befolkningens muligheder for naturoplevelser, fx ved etablering af stier, skjul og tårne under hensyntagen til landskabet, naturen og den biologiske mangfoldighed.
• Fokus på forstyrrende rekreative aktiviteter i naturen, fx jagt, løse hunde, mountainbiking, sejlads og visse typer af naturturisme med henblik på reduktion af problemerne i forbindelse hermed. Herunder generel reduktion af den øgede skyhed over for mennesker, som jagt forårsager på jagtbare fugle og pattedyr.
• I alle større skove, udlægges fristeder, hvor bukkejagt, sankning og skovarbejde er forbudt i fuglenes etablerings- og yngletid, og hvor offentlighedens adgang kan reguleres.
• Adgangsregulering på flere ubeboede øer og holme i fuglenes yngletid, 1/4-31/7. Lignende ordninger kan indføres på udvalgte "landfaste" kystarealer.
• Forbud mod brætsejlads i Natura 2000-områder, hvor arter tilknyttede kysthabitater er på udpegningsgrundlaget.

Dialog, netværk, information og kontrol

• Inddragelse af DOF i statsskovdistrikternes brugerråd og i de kommende nationalparkers fondsbestyrelser.
• DOFs caretakernetværk spiller en aktiv rolle omkring Natura 2000-områdernes forvaltning
• Oprettelse af natur-/miljøpoliti under Rigspolitiet med særlig ekspertise i komplicerede sager på natur- og miljøområdet.
• Højere strafniveau for lovovertrædelser på natur- og miljøområdet.
• Øget information og debat om natursyn og naturforståelse.

Vedtaget af DOF's repræsentantskab i april 2009