Som tommelfingerregel for ordsammensætninger har Navnegruppen valgt at følge 7 punkter, der delvis har sit udspring i korrespondance med Finn Frandsen.

1. a - Et artsnavn må så vidt muligt højst bestå af 2. led. En af de få afbøjninger herfra p.t., er det allerede    
         vedtagne og hævdvunden Lille Grøn Biæder.
   b - Uanset om et artsnavn er 1- eller 2-leddet, må det så vidt muligt højst rumme 4 rodord, f.eks, (Hals-bånd-s-trold-and; el. Rød-top-pet Fugl-e-konge). 
2. En fælles basis for navngivningen af en hel slægt eller dele deraf bør være karakteristisk for de fleste – meget gerne alle – af de pågældende arter. 
3. Basen bør ikke bestemmes af en overfladisk lighed med ikke-beslægtede arter Stor Ørkendompap; Kapdue). 
4. Et enkeltledet navn bør foretrækkes frem for et 2-leddet, hvis sammenkoblingen med basen kan ske uden at gøre vold på sproget (Grønspætte er bedre end Grøn Spætte; Blå Kærhøg er bedre end Blåkærhøg).
5. a - Det ord, der kobles til basen, bør så vidt muligt være forståeligt. 
   b - Det må helst ikke give fuglens navn en fonetisk lighed med en anden arts navn (”Gråmejse”/ Blåmejse; ”Bøgesanger”/Høgesanger). 
   c - Kombinationen bør være så mundret som muligt. 
   d - Kombinationen må ikke være semantisk uheldig (Ørkenagerhøne; de to rodnavne ørken og ager er skarpe kontraster; Drosselrørsanger, Buskrørsanger).
6. Hvis et geografisk navn skal indgå i et artsnavn, må det være karakteristisk for netop den pågældende art! Det skal passe ind i dansk udtaletradition og bør så vidt muligt kunne indgå som en del af et solitært navn! 
7. Et artsnavn bør være betegnende for alle artens eventuelle underarter.