Jægerne efterlyser fældende beviser
onsdag 6. februar 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Kun yderst få duehøge er utilsigtede bifangster i fælder beregnet på krager og ræve, siger formanden for Danmarks Jægerforbund
Jan Skriver
- Det påståede problem med bifangster af duehøge og andre rovfugle er groft sagt ikke-eksisterende.
Og det er min klare opfattelse, at efterstræbelsen af duehøgen i jægerkredse er tæt på nul.
Sådan siger Ole Roed Jakobsen, der er formand for Danmarks Jægerforbund.
I stedet for indicier efterlyser han beviser, der kan fastslå, hvorfor duehøgen er i tilbagegang.
- Hvis det kan bevises, at der sker en målrettet efterstræbelse, så vil Danmarks Jægerforbund gerne medvirke til, at sådanne handlinger stoppes og eventuelle synder bliver straffet. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men set i lyset af, at der netop i det sønderjyske er meget lidt udsætning af fasaner til jagt, virker det utroværdigt at anføre duehøgens tilbagegang i denne landsdel som et resultat af jægeres adfærd, siger Ole Roed Jakobsen.
Jægerformanden mener, at der er sket en radikal ændring af mentaliteten hos danske jægere, så stort set alle moderne jægere accepterer rovfuglenes naturlige plads i naturen.
- Der har altid været en konflikt mellem duehøge og fasanudsætninger. Det kan godt være, at rapporten fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) for nogle år siden efterfølgende har haft en positiv indvirkning på problematikken, men generelt er det jægerforbundets målrettede indsats for at ændre mentaliteten hos jægerne, der har haft den største indflydelse omkring den positive udvikling i bestanden af duehøge. Hos de nye generationer af jægere er der ikke længere den holdning, at alt med krumt næb og klør skal bekæmpes, siger Ole Roed Jakobsen.
- Gennem de seneste cirka tyve år er der arbejdet målrettet på at finde alternative midler til at beskytte opdræt og udsætning, så der langt hen ad vejen findes gode skræmmemidler, som kan beskytte det udsatte vildt i den mest sårbare periode, siger jægerformanden, der påpeger, at fælder til krager og ræve slet ikke dur til duehøge.
- Lokkemaden til krager er typisk æg og brød, som duehøge ikke er tiltrukket af. Heller ikke rævefælder er attraktive for duehøgen, og der er kort og godt aldrig bifangster af høge i disse fælder. Det påståede problem med bifangster af duehøge findes i praksis ikke, siger Ole Roed Jakobsen.
Jægernes formand oplever generelt, at størstedelen af befolkningen opfatter rovfuglene som et smukt og naturligt islæt i den danske fauna, hvor de gør gavn ved at tage gnavere og svage dyr og fugle.
Modstanden mod rovfuglene ligger primært hos nogle ganske små grupper i befolkningen, så som haveejere der ser deres fuglebræt raseret dagligt af en spurvehøg.
- Der findes nok også enkelte opdrættere af brevduer, som har den samme holdning, og i jægerkredse tror jeg primært modstanden findes hos en lille gruppe af gamle jægere, der har fået aversionen mod rovfugle ind med modermælken. Den gruppe af jægere vil af aldersmæssige årsager være døet ud i løbet af en overskuelig årrække, siger Ole Roed Jakobsen.
Og det er min klare opfattelse, at efterstræbelsen af duehøgen i jægerkredse er tæt på nul.
Sådan siger Ole Roed Jakobsen, der er formand for Danmarks Jægerforbund.
I stedet for indicier efterlyser han beviser, der kan fastslå, hvorfor duehøgen er i tilbagegang.
- Hvis det kan bevises, at der sker en målrettet efterstræbelse, så vil Danmarks Jægerforbund gerne medvirke til, at sådanne handlinger stoppes og eventuelle synder bliver straffet. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men set i lyset af, at der netop i det sønderjyske er meget lidt udsætning af fasaner til jagt, virker det utroværdigt at anføre duehøgens tilbagegang i denne landsdel som et resultat af jægeres adfærd, siger Ole Roed Jakobsen.
Jægerformanden mener, at der er sket en radikal ændring af mentaliteten hos danske jægere, så stort set alle moderne jægere accepterer rovfuglenes naturlige plads i naturen.
- Der har altid været en konflikt mellem duehøge og fasanudsætninger. Det kan godt være, at rapporten fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) for nogle år siden efterfølgende har haft en positiv indvirkning på problematikken, men generelt er det jægerforbundets målrettede indsats for at ændre mentaliteten hos jægerne, der har haft den største indflydelse omkring den positive udvikling i bestanden af duehøge. Hos de nye generationer af jægere er der ikke længere den holdning, at alt med krumt næb og klør skal bekæmpes, siger Ole Roed Jakobsen.
- Gennem de seneste cirka tyve år er der arbejdet målrettet på at finde alternative midler til at beskytte opdræt og udsætning, så der langt hen ad vejen findes gode skræmmemidler, som kan beskytte det udsatte vildt i den mest sårbare periode, siger jægerformanden, der påpeger, at fælder til krager og ræve slet ikke dur til duehøge.
- Lokkemaden til krager er typisk æg og brød, som duehøge ikke er tiltrukket af. Heller ikke rævefælder er attraktive for duehøgen, og der er kort og godt aldrig bifangster af høge i disse fælder. Det påståede problem med bifangster af duehøge findes i praksis ikke, siger Ole Roed Jakobsen.
Jægernes formand oplever generelt, at størstedelen af befolkningen opfatter rovfuglene som et smukt og naturligt islæt i den danske fauna, hvor de gør gavn ved at tage gnavere og svage dyr og fugle.
Modstanden mod rovfuglene ligger primært hos nogle ganske små grupper i befolkningen, så som haveejere der ser deres fuglebræt raseret dagligt af en spurvehøg.
- Der findes nok også enkelte opdrættere af brevduer, som har den samme holdning, og i jægerkredse tror jeg primært modstanden findes hos en lille gruppe af gamle jægere, der har fået aversionen mod rovfugle ind med modermælken. Den gruppe af jægere vil af aldersmæssige årsager være døet ud i løbet af en overskuelig årrække, siger Ole Roed Jakobsen.
