Høgen og hadet
onsdag 6. februar 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Duehøgen er en mesterlig jæger i den danske natur. Derfor er den hadet af opdrættere af fasaner, agerhøns og duer
Jan Skriver
Når fasaner bliver sat ud som bytte for jægere, lurer en konflikt i skovbrynet.
Konflikten har skikkelse af duehøgen, jagtens sande mester.
Den fredede rovfugl er af fasanopdrættere og brevduefolk udråbt til en af deres værste fjender.
Og det er den, fordi den dyrker sin helt naturlige tilbøjelighed til at jage det kød, der er dens grundlag i livet.
Ornitologen og ringmærkeren Jan Tøttrup Nielsen fra Tolne i Vendsyssel er ekspert i duehøgen.
I tre årtier har han forsket i duehøgens adfærd.
Hvert år fra februar til august har han gennemgået et nordjysk skovområde på størrelse med Fyn i sin stræben efter at lære duehøgen at kende.
På vegne af Zoologisk Museum, Københavns Universitet, har Jan Tøttrup Nielsen siden 1979 ringmærket flere end 2.000 unge duehøge.
Hans mandsopdækning af duehøgen i en menneskealder resulterede i slutningen af 2001 i en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der dokumenterede, at bestanden af duehøge er unaturligt lav i en lang række privatejede skove, særligt i den østlige del af Danmark.
Frit oversat lød DMU-rapportens budskab: Duehøgen bliver ulovligt bekæmpet i private skove, hvor fasan-udsætninger er en del af forretningen.
- I "mit" område i Nordjylland blev bestanden af duehøge i løbet af få år halveret, efter at fasanudsætninger var blevet en del af skovdriften.
Alt tyder på, at de totalfredede rovfugle blev bekæmpet. Jeg synes ikke, at vi i Danmark kan være bekendt at likvidere en af landets oprindelige rovfugle, bare fordi der skal drives en effektiv og massiv jagt på udsatte skydefugle, siger Jan Tøttrup Nielsen.
- Det bør være sådan, at duehøgen er en respekteret del af den danske natur. At den er en fremragende jæger, ja, den bedste af dem alle, bør ikke forvandle den til en fredløs i visse kredse. Vi må vænne os til at tage forholdsregler, så både rovfugl og fjerkræopdrættere kan fungere i de samme områder, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Før fasan-udsætninger vandt indpas i den nordjyske ringmærkers landsdel, modtog han hvert år genmeldinger på 10-14 procent af de duehøge, han havde ringmærket. Det vil sige, at folk fortalte ham, hvis de havde fundet en død høg med ring på.
I dag modtager han yderst få genmeldinger af ringmærkede duehøge.
- Den kendsgerning antyder meget kraftigt, at duehøge i stigende grad ulovligt bliver fanget eller skudt og i hvert fald ikke kommer for dagens lys. Det er ærgerligt. Der bør være plads til begge parter, rovfugle, og fugleopdrættere, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Konflikten har skikkelse af duehøgen, jagtens sande mester.
Den fredede rovfugl er af fasanopdrættere og brevduefolk udråbt til en af deres værste fjender.
Og det er den, fordi den dyrker sin helt naturlige tilbøjelighed til at jage det kød, der er dens grundlag i livet.
Ornitologen og ringmærkeren Jan Tøttrup Nielsen fra Tolne i Vendsyssel er ekspert i duehøgen.
I tre årtier har han forsket i duehøgens adfærd.
Hvert år fra februar til august har han gennemgået et nordjysk skovområde på størrelse med Fyn i sin stræben efter at lære duehøgen at kende.
På vegne af Zoologisk Museum, Københavns Universitet, har Jan Tøttrup Nielsen siden 1979 ringmærket flere end 2.000 unge duehøge.
Hans mandsopdækning af duehøgen i en menneskealder resulterede i slutningen af 2001 i en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der dokumenterede, at bestanden af duehøge er unaturligt lav i en lang række privatejede skove, særligt i den østlige del af Danmark.
Frit oversat lød DMU-rapportens budskab: Duehøgen bliver ulovligt bekæmpet i private skove, hvor fasan-udsætninger er en del af forretningen.
- I "mit" område i Nordjylland blev bestanden af duehøge i løbet af få år halveret, efter at fasanudsætninger var blevet en del af skovdriften.
Alt tyder på, at de totalfredede rovfugle blev bekæmpet. Jeg synes ikke, at vi i Danmark kan være bekendt at likvidere en af landets oprindelige rovfugle, bare fordi der skal drives en effektiv og massiv jagt på udsatte skydefugle, siger Jan Tøttrup Nielsen.
- Det bør være sådan, at duehøgen er en respekteret del af den danske natur. At den er en fremragende jæger, ja, den bedste af dem alle, bør ikke forvandle den til en fredløs i visse kredse. Vi må vænne os til at tage forholdsregler, så både rovfugl og fjerkræopdrættere kan fungere i de samme områder, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Før fasan-udsætninger vandt indpas i den nordjyske ringmærkers landsdel, modtog han hvert år genmeldinger på 10-14 procent af de duehøge, han havde ringmærket. Det vil sige, at folk fortalte ham, hvis de havde fundet en død høg med ring på.
I dag modtager han yderst få genmeldinger af ringmærkede duehøge.
- Den kendsgerning antyder meget kraftigt, at duehøge i stigende grad ulovligt bliver fanget eller skudt og i hvert fald ikke kommer for dagens lys. Det er ærgerligt. Der bør være plads til begge parter, rovfugle, og fugleopdrættere, siger Jan Tøttrup Nielsen.
