Duehøgen er voldsomt på retur i Sydjylland
onsdag 6. februar 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Indicier peger i retning af, at duehøge bliver bekæmpet ved hjælp af fælder i den sydøstlige del af Jylland, hvor bestanden i løbet af de seneste ti år er mere end halveret. Der er rigeligt med levesteder og masser af føde til rovfuglene, men det kniber tilsyneladende med tolerancen
Jan Skriver
I 1996 ynglede 96 par duehøge i området fra Hedensted i nord til Haderslev i syd.
I den forgangne ynglesæson lykkedes det kun for 38 par at yngle i det 3.000 kvadratkilometer store område, der skønnes at rumme territorier til mindst 110 par duehøge.
Det kan ornitologen Kurt Storgaard fra rovfuglegruppen i Dansk Ornitologisk Forening dokumentere.
- Duehøgens nedtur i Sydøstjylland de senere år er paradoksal, for aldrig har landskabet huset så mange kragefugle og duer, der er artens foretrukne føde.
- Det kuperede terræn byder på fortrinlige levesteder med sine mange småskove, så vilkårene for en sund og livskraftig bestand af duehøge er i høj grad til stede.
- Alligevel kan vi konstatere en katastrofal tilbagegang i antallet af ynglepar, og derfor frygter vi, at der finder en målrettet bekæmpelse af rovfuglene sted. Sandsynligvis ved hjælp af fælder, siger rovfugleeksperten Kurt Storgaard.
Rovfuglegruppen kan dokumentere, at duehøgens ungeproduktion i Sydøstjylland svinger kraftigt, og tendensen går i retning af færre udfløjne unger. Desuden er det markant, at duehøg-hunnerne i gennemsnit kun overlever 3-4 år mod tidligere 5-6 år.
- Fra andre landsdele ved vi, at duehøgen bliver illegalt bekæmpet i forbindelse med udsætning af fasaner til jagtformål. I det sydøstjyske er der dog hverken fasanudsætninger eller erhvervsmæssig jagt i større målestok, siger Kurt Storgaard.
- Det er ikke tilladt at aflive duehøge i Danmark, men det er tilladt at opstille fælder for ræve og krager. Disse fælder kan ikke kende forskel på fredede fugle, og duehøge går ofte i fælderne. Formentlig skal årsagen til rovfuglens aktuelle nedtur søges i dette forhold, siger Kurt Storgaard.
Rovfuglekenderen påpeger, at duehøgen er en vigtig art i naturens husholdning, for den er med til at holde bestanden af krager, husskader og ringduer på et naturligt leje.
Fra andre lande er det kendt, at duehøgen sagtens kan leve tæt på mennesker, hvis den får lov.
- Bestanden af duehøge i det tæt befolkede Holland er fire gange så stor som i Danmark. I Holland respekterer man rovfuglene. Det gør man ikke i samme grad i Danmark, siger Kurt Storgaard.
Duehøgen har været fredet i Danmark siden 1967, da bestanden var yderst ringe. Dengang blev det skønnet, at omkring 40 par ynglede i Sydøstjylland.
Nu er vi så tilbage ved udgangspunktet med blot 38 par duehøge i landsdelen mellem Hedensted og Haderslev.
I den forgangne ynglesæson lykkedes det kun for 38 par at yngle i det 3.000 kvadratkilometer store område, der skønnes at rumme territorier til mindst 110 par duehøge.
Det kan ornitologen Kurt Storgaard fra rovfuglegruppen i Dansk Ornitologisk Forening dokumentere.
- Duehøgens nedtur i Sydøstjylland de senere år er paradoksal, for aldrig har landskabet huset så mange kragefugle og duer, der er artens foretrukne føde.
- Det kuperede terræn byder på fortrinlige levesteder med sine mange småskove, så vilkårene for en sund og livskraftig bestand af duehøge er i høj grad til stede.
- Alligevel kan vi konstatere en katastrofal tilbagegang i antallet af ynglepar, og derfor frygter vi, at der finder en målrettet bekæmpelse af rovfuglene sted. Sandsynligvis ved hjælp af fælder, siger rovfugleeksperten Kurt Storgaard.
Rovfuglegruppen kan dokumentere, at duehøgens ungeproduktion i Sydøstjylland svinger kraftigt, og tendensen går i retning af færre udfløjne unger. Desuden er det markant, at duehøg-hunnerne i gennemsnit kun overlever 3-4 år mod tidligere 5-6 år.
- Fra andre landsdele ved vi, at duehøgen bliver illegalt bekæmpet i forbindelse med udsætning af fasaner til jagtformål. I det sydøstjyske er der dog hverken fasanudsætninger eller erhvervsmæssig jagt i større målestok, siger Kurt Storgaard.
- Det er ikke tilladt at aflive duehøge i Danmark, men det er tilladt at opstille fælder for ræve og krager. Disse fælder kan ikke kende forskel på fredede fugle, og duehøge går ofte i fælderne. Formentlig skal årsagen til rovfuglens aktuelle nedtur søges i dette forhold, siger Kurt Storgaard.
Rovfuglekenderen påpeger, at duehøgen er en vigtig art i naturens husholdning, for den er med til at holde bestanden af krager, husskader og ringduer på et naturligt leje.
Fra andre lande er det kendt, at duehøgen sagtens kan leve tæt på mennesker, hvis den får lov.
- Bestanden af duehøge i det tæt befolkede Holland er fire gange så stor som i Danmark. I Holland respekterer man rovfuglene. Det gør man ikke i samme grad i Danmark, siger Kurt Storgaard.
Duehøgen har været fredet i Danmark siden 1967, da bestanden var yderst ringe. Dengang blev det skønnet, at omkring 40 par ynglede i Sydøstjylland.
Nu er vi så tilbage ved udgangspunktet med blot 38 par duehøge i landsdelen mellem Hedensted og Haderslev.
