Duehøgen er ekspert i krageregulering
onsdag 6. februar 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Ulovlig efterstræbelse af den fredede duehøg gør mange steder bestanden så tynd, at kragefuglene har mistet deres største naturlige fjende
Jan Skriver
I Danmark yngler cirka 600 par duehøge, men biologer skønner, at der er ynglesteder til i hvert fald 1.000 og måske op imod 1.500 par danske duehøge.
Duehøgen er en af meget få rovfuglearter i Danmark, der er i tilbagegang i disse år, da det ellers er mere end et kvart århundrede siden, at alle rovfugle blev jagtfredet.
Indicier peger i retning af, at den totalfredede rovfugl illegalt bliver efterstræbt, så den stort set mangler i visse landsdele.
- Det er påfaldende, at duehøgen trives i statsskove, men i private skove, særligt hvor godser har intensive udsætninger af fasaner, mangler rovfuglen. På Lolland, Falster, Fyn og i store dele af Sydsjælland er duehøgen yderst fåtallig som ynglefugl. Derimod er der en naturlig bestand af duehøge i Nordsjælland, hvor staten ejer store skovområder, og hvor der ikke er fasan-udsætninger. Disse kendsgerninger kan oversættes sådan: Hvor der arbejder private skytter på godser med fasan-udsætninger mangler duehøgen, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- De samme skytter og jægerne i det hele taget klager ofte over, at antallet af krager og skader er for stort. Duehøgen er kragefuglenes naturlige fjende, så en sund bestand af duehøge vil automatisk føre til, at bestanden af krager og skader vil blive holdt i ave af rovfuglene. Set fra en jægers synsvinkel kan der på den baggrund være fornuft i at få en talstærk bestand af duehøge, siger biologen i Dansk Ornitologisk Forening.
Duehøgen er her i landet ekstremt sky. Den er i særklasse den mest mistænksomme af vores rovfugle, og selv trænede naturiagttagere, der færdes jævnligt i de danske skove, ser sjældent duehøgen som andet end en hurtig skygge, der forsvinder.
- Den store skyhed hænger sammen med, at duehøgen er efterstræbt, ingen tvivl om det. Den er udmærket klar over, at den er jaget vildt. Og det er en skam, at denne rovfugl på nogle måder er presset ud i de fjerneste afkroge. Hvis duehøgen bosatte sig tættere på vores byer, ville de kragefugle, som i nogle områder generer villaejere, få deres største naturlige fjende tæt på livet. Fra andre lande er det kendt, at duehøgen i stil med spurvehøgen kan flytte ind midt i byernes parker og kirkegårde, hvor der er masser af kragefugle og duer. Hvis duehøgen blev bybo og en allieret ville naturindholdet i vores byer stige, siger Knud Flensted.
I mange af Europas storbyer yngler der duehøge. I Hamborgs parker og kirkegårde er der mindst 17 par duehøge, og i Berlin og Moskva yngler cirka 35 par.
Rovfuglen, der i Danmark bliver betragtet som skovens sky skygge, kan sagtens være social. Men det kræver, at den bliver behandlet med respekt.
Duehøgen er en af meget få rovfuglearter i Danmark, der er i tilbagegang i disse år, da det ellers er mere end et kvart århundrede siden, at alle rovfugle blev jagtfredet.
Indicier peger i retning af, at den totalfredede rovfugl illegalt bliver efterstræbt, så den stort set mangler i visse landsdele.
- Det er påfaldende, at duehøgen trives i statsskove, men i private skove, særligt hvor godser har intensive udsætninger af fasaner, mangler rovfuglen. På Lolland, Falster, Fyn og i store dele af Sydsjælland er duehøgen yderst fåtallig som ynglefugl. Derimod er der en naturlig bestand af duehøge i Nordsjælland, hvor staten ejer store skovområder, og hvor der ikke er fasan-udsætninger. Disse kendsgerninger kan oversættes sådan: Hvor der arbejder private skytter på godser med fasan-udsætninger mangler duehøgen, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- De samme skytter og jægerne i det hele taget klager ofte over, at antallet af krager og skader er for stort. Duehøgen er kragefuglenes naturlige fjende, så en sund bestand af duehøge vil automatisk føre til, at bestanden af krager og skader vil blive holdt i ave af rovfuglene. Set fra en jægers synsvinkel kan der på den baggrund være fornuft i at få en talstærk bestand af duehøge, siger biologen i Dansk Ornitologisk Forening.
Duehøgen er her i landet ekstremt sky. Den er i særklasse den mest mistænksomme af vores rovfugle, og selv trænede naturiagttagere, der færdes jævnligt i de danske skove, ser sjældent duehøgen som andet end en hurtig skygge, der forsvinder.
- Den store skyhed hænger sammen med, at duehøgen er efterstræbt, ingen tvivl om det. Den er udmærket klar over, at den er jaget vildt. Og det er en skam, at denne rovfugl på nogle måder er presset ud i de fjerneste afkroge. Hvis duehøgen bosatte sig tættere på vores byer, ville de kragefugle, som i nogle områder generer villaejere, få deres største naturlige fjende tæt på livet. Fra andre lande er det kendt, at duehøgen i stil med spurvehøgen kan flytte ind midt i byernes parker og kirkegårde, hvor der er masser af kragefugle og duer. Hvis duehøgen blev bybo og en allieret ville naturindholdet i vores byer stige, siger Knud Flensted.
I mange af Europas storbyer yngler der duehøge. I Hamborgs parker og kirkegårde er der mindst 17 par duehøge, og i Berlin og Moskva yngler cirka 35 par.
Rovfuglen, der i Danmark bliver betragtet som skovens sky skygge, kan sagtens være social. Men det kræver, at den bliver behandlet med respekt.
