Nyhedsoversigt

         


Grotesk at pløje fredede fuglerige enge op

mandag 30. september 2013
Ringkøbing-Skjern Kommunes forvaltning af naturværdierne på Værnengene ved Ringkøbing Fjord får skarp kritik fra Dansk Ornitologisk Forening, DOF. Kommunen har givet en landmand lov til at pløje en eng, der både er fredet og en del af et EU-beskyttet Natura 2000-område. DOF i Vestjylland har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunen og foreslår en ny fredning af Værnengene.

Danmarks skarvbestand næsten halveret på 10 år

mandag 23. september 2013
I 2013 har 24.532 par skarver i 65 kolonier ynglet i Danmark. Det er 10 procent færre end sidste år og kun cirka halvt så mange som i skarvens storhedstid omkring år 2000. Fødemangel, flere års forårskulde, rovdyr, regulering i Danmark og jagt i Mellemeuropa er blandt årsagerne til tilbagegangen. Bekymrende, mener DOF

Overraskende få kongeørne yngler i Danmark

mandag 23. september 2013
Den beskedne danske bestand af kongeørne har fostret 27 flyvedygtige unger siden 1999. Landet huser blot tre ynglepar. Det er overraskende, for især Jylland har de rigtige forhold til flere.

Nu flere end 50 par ynglende havørne i Danmark

tirsdag 17. september 2013
Danmark har nu over 50 par ynglende havørne. Det er det højeste antal, siden havørnen blev ynglefugl i Danmark igen. Djursland og Vestjylland har fået nye ynglepar af havørne. Men der er plads til flere, for Danmark er et perfekt land for havørnen, oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF)

Sølvmågen kan fortsat bekæmpes

torsdag 12. september 2013
En del medier har i dag fortalt, at bymåger som sølvmågen bliver fredet. Men der er fortsat mulighed for at bekæmpe støjende måger i byerne. Sølvmågen er, sammen med otte andre fuglearter, med i et nyt forlig, som freder fuglene fra jagt fra 2014.

Korsnæb på korstog efter kogler i danske skove

mandag 9. september 2013
I denne tid er der gode chancer for at støde på småflokke af talrige lille korsnæb og sjældne hvidvingede korsnæb i Danmarks skove.

Nyt forlig om fredning af en række fuglearter

torsdag 5. september 2013
Stor skallesluger, toppet skallesluger, svartbag, sølvmåge, sildemåge, amerikansk skarvevand, sort svane bliver totalfredet, ederfuglehunner bliver fredet i hele Danmark de næste fire år, og sædgås særfredes i hele landet, bortset fra tre kommuner.

Gigantisk gåsegrib svævede ind over København

onsdag 28. august 2013
Tirsdag eftermiddag blev en gåsegrib fotograferet, mens den i svæveflugt befandt sig over Rødovre. Den kæmpestore rovfugl er sandsynligvis trukket over Øresund fra Malmø-området, og den befinder sig formentlig fortsat på Sjælland eller Sydhavsøerne

Mylder af liv i den nye Filsø

mandag 26. august 2013
Sandternen har denne sommer ynglet på en af søens øer, og havørnen færdes dagligt over Filsø, mens hundredtallige flokke af skestorke siden juli har rastet og søgt føde i den lavvandede sø. Allerede i sin første sæson som naturgenoprettet sø er Filsø på vej mod sin tidligere status som en fuglelokalitet af internationalt format

Dværgterner reddet ved Blåvand strand

mandag 19. august 2013
Familiehjælp i form af en kilometerlang snor med blafrende strimler af blåt og et sæt informative skilte har været livsforsikring for en lille koloni af dværgterner, der yngler på stranden ved Blåvands Huk. Ternehjælpen er kommet på vingerne i et samarbejde mellem forsvaret og Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) fuglestation i Blåvand

FORRIGE     1  |  ...  |  107  |  108  |  109  |  110  |  111  |  ...  |  218     NÆSTE