Mellem Vesterhavet og Nissum Bredning i Limfjorden

Kendt for de store mængder af rastende trækfugle, især vadefugle og andefugle
Se Google-map med udsigtspunkter, P-pladser m.v. 


Harboør Tange set fra Vestkyststien. Foto: Joy Klein

Beskrivelse
Harboør Tange er den sydligste af de to landtanger der udgør grænsen mellem Limfjorden mod øst og Vesterhavet mod vest. Engang var Harboør Tange forbundet med Agger Tange i nord, men under en stormflod i 1825 brød Vesterhavet igennem. På tangens nordligste spids ligger havnebyen Thyborøn. Området er hævet havbund og derfor fladt og lavtliggende. Kun digerne, FMC Site Rønlands (tidligere Cheminovas) høje skorstene og bygninger på Rønland samt kæmpevindmøllerne rager op i landskabet. Tangen er domineret af to store og flere små lavvandede brakvandslaguner. Omkring lagunerne og på begge sider af vejen der ligger vest for lagunerne er der strandenge med græssende kreaturer.

Mellem de to store laguner ligger Knopper Enge. Øst for lagunerne er områder tilgroet med tagrør og buske, men adgang for kreaturer har de senere år skabt små fugtige engområder. I den sydøstlige del af tangen ligger en flugtskydningsbane.

I den sydlige lagune er der i 2017 anlagt to fugleøer for at tilbyde sikre ynglesteder - en stor i sydvestenden og en mindre i nordøst - og i den nordlige lagune er der i 2019 anlagt en stor fugleø i sydenden.

Området er fredet, men der foregår en intensiv jagt i området fra september til januar, dog er vandfladerne i de to store laguner og landstrimlen langs jernbanedæmningen øst for disse laguner friholdt for jagt. Sønder Knopper enge (syd for Rønlandvej) er desuden jagtfri frem til 1. november.

Fugle
Ynglefugle
På Harboør Tange yngler strandskade, store præstekrave, vibe og rødben, og almindelig ryle og stor kobbersneppe kan måske fortsat forekomme med enkelte par. Brushøns har ynglet her og nogle få kan måske fortsat optræde. Klyder forsøger hvert år at yngle på småøer og enge, i Klydesøen sammen med en koloni af havterner. 

De anlagte fugleøer virkede fra starten som en magnet på hættemåger, klyder, hav- og fjordterner og splitterner, men de seneste år har der været begrænset yngleaktivitet og -succes. Skarv har etableret sig på den sydvestlige ø, hvor de dog reguleres. Ynglende vandfugle omfatter bl.a. gråand og blishøne i større mængder, og et mindre antal lille lappedykker, toppet lappedykker, knopsvane, knarand, krikand, spidsand, atlingand, skeand og troldand. Af småfugle findes bl.a. mange sivsangere, og karmindompap høres af og til synge i krattet.

Træk- og rastefugle
Området tiltrækker om foråret store mængder af trækkende vandfugle, der især er knyttet til lagunerne, oversvømmede enge og lavvandede områder i Nissum Bredning. Kortnæbbede gæs og lysbugede knortegæs ankommer i marts/april – eventuelt allerede i januar hvis vinteren er mild. I marts ankommer krikand, spidsand og pibeand, og i april også atlingand, skeand og enkelte knarænder. Harboør Tange er et af de få steder i Vestdanmark hvor bjergand forekommer i foråret. Trækkende vadefugle der raster i området er bl.a. strandskade, klyde, hjejle, vibe, krumnæbbet ryle, almindelig ryle, dobbeltbekkasin, lille kobbersneppe og storspove. Vadefugletrækket topper i begyndelsen af maj, hvor især de mange farverige brushaner er synlige.

Efteråret er dog det mest imponerende tidspunkt på året både på grund af de mange forskellige fuglearter der kan ses, men også på grund af mængderne af fugle, alt afhængig af vejret, vandstand og fodertilgængelighed. Lagunerne og engene domineres af andefugle, svaner og gæs. I august ses mange krikænder og senere kommer pibeænder, sangsvaner og pibesvaner til. I vinterhalvåret raster mange hvinænder i området.

De senere års slusepraksis med højere vandstande og vådere enge har medført at der sjældent er større vadeflader, og antallet af vadefugle er væsentligt lavere end tidligere. Stor præstekrave, hjejle, strandhjejle, vibe, dobbeltbekkasin, almindelig ryle, lille kobbersneppe, rødben og hvidklire er almindeligt forekommende, og der er fortsat også gode muligheder for islandsk ryle, dværgryle, krumnæbbet ryle, odinshane og stor kobbersneppe.

Adgang
Man kan komme til området ad rute 181 langs vestkysten eller ad rute 513 fra Lemvig. Der er flere steder hvor man kan standse for at se på fuglene. Det er tilladt at køre på grusvejene i området. På strandengene er al færdsel forbudt 15. april – 15. juli.

1. Man kan parkere ved jernbanedæmningen ved den sydligste lagune på rute 181 mellem Harboør og Thyborøn. Her kan man overskue lagunesøen mod vest og Nissum Bredning, strandenge og resterne af Rønland Sandø mod øst. 

2. Man kan parkere ved Rønland Station og gå ca 500m syd ad en markvej på vestsiden af jernbanen for at komme til et lavt fugleskjul med udsigt over Sdr. Knopper enge og NØ-hjørnet af den sydlige lagune.

3. Lige nord for FMC Site Rønland (tidligere Cheminova) er der P-pladser/vigepladser på begge sider af vejen. Fra jernbanedæmningen kan den nordlige lagune og fugleøen overskues. Ved at gå en tur langs vestsiden af banen kan man se efter småfugle i krattet.

4. Ved at køre vestpå ad Rønlandvej har man udsigt over Knopper Enge på begge sider af vejen. Det er bedst at blive i bilen for ikke at forstyrre fuglene. Man kan parkere bilen ved enden af Rønlandvej ude ved klitterne.

5. Man kan gå eller cykle på grusvejene og der er en fin cykle- og gangsti "Vestkyststien" fra Thyborøn til Harboøre langs vestsiden af lagunerne.

6. Thyborøn havn er også et besøg værd, især de to ydermoler og området ved fiskeoliefabrikken 999, hvor mange måger flokkes på tagene.


Spidsand. Foto: Helge Sørensen