Sydvestjylland, i Vadehavet sydvest for Ribe

Der er fugle at se overalt på Mandø – både på forlandet og indenfor digerne. I yngle- og træktiden er øen et paradis for fuglekiggere, med et bredt udvalg af vadefugle, ænder og gæs. 

Se Google-map  

  
Mandø - Låningsvej, februar 2021. Foto: Niels Knudsen

Beskrivelse
Mandø er beliggende i Vadehavet mellem Fanø og Rømø. Forbindelsen til Mandø sker via Låningsvejen, som oversvømmes af tidevandet to gange i døgnet. Af samme grund er det vigtigt at tjekke en højvandskalender, inden man begiver sig mod Mandø fra fastlandet.

Vest for Mandø ligger Koresand. Et højsand med et areal, der er dobbelt så stor som Mandø. Koresand oversvømmes kun ved ekstrem højvande, og der findes ingen vegetation på højsandet. Ynglefugle er få og begrænser sig primært til hav- og dværgterne.

Digerne har gennem århundrede beskyttet øen mod stormfloder. Sommerdiger, bydiget og sidst havdiget, som blev anlagt i 1938, ligger som en beskyttende ring omkring øen. Foran diget ud mod havet er forlandet. På vaderne ud for forlandet ses flere steder faskiner – pælerækker foret med kviste, og anlagt for landvinding.

Parallelt med diget indenfor findes digegraven samt en serie klæggrave. Disse er opstået i forbindelse med digebyggeriet. En vej (bærmevej) følger diget og digegraven øen rundt. Størsteparten af kogen (landet indenfor diget) er ekstensivt landbrugsjord. Mandø by ligger på øens vestside bag en beskyttende klitrække. Byen er placeret på det højeste sted på øen. I 1890 boede der 262 mennesker på Mandø – i dag er der knap 32 indbyggere. Der er kun få sommerhuse og turisme er begrænset pga. adgangsforholdene. Det betyder at Mandø ofte er et meget fredeligt sted at færdes.
I 2010 indgik staten en jordfordelingshandel på øen, der betød, at et areal på 50 ha på den nordøstlige del af Mandø forblev uopdyrket og jagtfrit. Dræn blev fjernet og der blev skabt et mere fugtigt miljø til gavn for engfuglene. Det har haft en mærkbar positiv indflydelse på koncentrationen af fugle. Et af de mange synlige resultater er etableringen af en klydekoloni på 50-70 par.

Mandøs betydning for ynglefuglene er meget stor, og derfor indgik Naturfonden i 2018 en aftale med lokale landmænd om yderligere køb af jord. 127 ha blev købt af Naturfonden, så det samlede naturareal i dag er oppe på 177 ha ud af øens ca. 800 ha. De to områder ligger i forlængelse af hinanden på den nordlige del af Mandø. Derudover enkelte parceller på øens sydside,

Fugle
Ynglefugle
Mandø er et kerneområde for ynglende vade- og andefugle. Ynglebestanden af stor kobbersneppe er stor og Mandø er en af de få stabile ynglepladser for arten i Danmark. Brushane yngler men ikke årligt. Af andre spændende ynglefugle kan nævnes gråstrubet lappedykker, knopsvane, bramgås, grågås, knarand, atlingand, troldand, strandskade, klyde og rørhøg.

I rørskovene omkring klæggravene og langs digegraven finder vi de almindeligste småfugle. Af mere bemærkelsesværdige arter kan nævnes blåhals og sortstrubet bynkefugl.

Forlandet er ynglested for især strandskade, rødben og vibe. Tidligere havde øen pæne bestande af hav- og fjordterne, men der yngler i dag kun få par på øens sydlige forland.

Træk- og rastefugle
På forårs- og efterårstræk raster tusindvis af ænder, gæs og vadefugle på og omkring Mandø. Artsvariationen er meget stor, med arter som bramgås, knortegås, gravand, pibeand, knarand, krikand, spidsand, skeand, stenvender, lille kobbersneppe, hvidklire, storspove, hjejle, strandhjejle, islandsk ryle og almindelig ryle som alle kan ses i store tal. De ses fouragere på mudderbankerne ved lavvande eller på markerne og på forlandet ved højvande. Hejrene er pænt repræsenteret på Mandø og regelmæssigt kan man opleve skestork, fiske-, silke- og sølvhejre. Specielt sidstnævnte kan uden for yngletiden være stærkt repræsenteret. De mange rastende vandfugle trækker naturligvis rovfugle til. En pæn vifte af spændende rovfugle kan man være heldig at se. Det er ikke sjældent at se op til 5-10 havørne på øen, og før fugleinfluenzaen var vandrefalk meget regelmæssig. Dværgfalk, blå kærhøg, musvåge og fjeldvåge ses jævnligt.

På forårs- og efterårsdage med især østenvind kan der ses et fint fugletræk på øen. Trækket bringer ofte store sjældenheder til øen. Stribet sanger og rødøjet vireo er begge arter som kun er iagttaget en gang i Danmark – på Mandø. Dværgværling, hvidbrynet løvsanger og blåstjert har været årligt de seneste år.

Andre dyr
Spættede sæler opholder sig på de vidtstrakte sandbanker omkring Mandø. Står man ved den nordlige klæggrav og kigger mod nordøst vil man kunne se rastende spættede sæler på banken ved Jørgens Lo. Hvis man er heldig kan man også se gråsæl. Vil man opleve sælerne på rimelig afstand er det muligt at tage på sælsafari til sælreservatet på Koresand. Det sker med traktor fra Mandø kro.

Er man til østers, kan det anbefales at gå langs faskinerne udfor forlandet, hvor man med fordel kan finde og samle mange stillehavsøsters.

Adgang
Der er flere muligheder, hvis man ønsker at besøge Mandø. Fra Vadehavscenteret i Vester Vedsted afgår traktorbusser et par gange dagligt i sommerhalvåret. Afgangstidspunkterne er afhængig af tidevandet. For yderligere oplysninger se link til højre.

Hvis man tager turen i bil, kører man på Låningsvejen over vaden til Mandø. Vejen er en grusbelagt strækning på 5 km, og man skal være opmærksom på, at vejen oversvømmes ved højvande. Man skal derfor tjekke højvandskalenderen, før man kører. Det kan gøres på DMI's hjemmeside (se link til højre). En god tommelfingerregel er, at Låningsvejen som regel er farbar 3 timer før og efter højvande.

Turen over vaden kan være en flot oplevelse og giver god mulighed for at se fugle på tæt hold.

På Mandø kan man gå/køre ad bærmevejen øen rundt (vejen langs diget indenfor). Fra vejen kan man overskue og iagttage det meste af fuglelivet. Det er ikke tilladt at gå på digerne, men man må gerne benytte kørselsovergangene, der findes med regelmæssige intervaller.

Vadehavscentret i Vester Vedsted har en natur-, kultur- og stormflodsudstilling, en café og toiletter. For flere oplysninger, se link til højre.