Sydvestjylland, sydøst for Blåvandshuk

Hele området er en meget vigtig rasteplads for ænder, vadefugle og rovfugle det meste af året. Langli er yngleplads for store kolonier af sølv- og sildemåger. 
Se Google-map med udsigtspunkter, P-plads m.v. 

Langli fra luften. Foto: Lars Maltha Rasmussen

Beskrivelse
Skallingen er en halvø sydøst for Blåvandshuk og er afgrænset af Vesterhavet mod vest og Hobo Dyb mod øst. Langli er en 70 ha stor ø i Ho Bugt.

Skallingen er langsomt blevet dannet af havet over en periode på 3-400 år. Halvøen er 2-3 km bred og 8 km lang. Den vestlige del er sandstrand og klitter, der er blevet dannet af de sandmasser, der er ført sydover af havet fra Blåvands Huk. Den østlige del er et ca. 2 km brede bælte af marsk, dannet af aflejret materiale fra højvandet, der sidenhen er blevet bevokset. Træer og busker mangler, og området afgræsses af kreaturer og heste. Skallingen er tit oversvømmet ved høje vandstande om vinteren. På vestsiden af Skallingen eroderes kysten.

Langli er resterne af en gammel halvø, der blev afskåret fra fastlandet under en stormflod i 1634. Mod nord og syd er der marsk, mens midten af øen er domineret af op til 16 m høje klitter.

Skallingen, Langli og Hobo Dyb er fredede og er udpegede som EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Skallingen er et forskningssted for marskdannelse, og området mellem Skallingen og Langli er udlagt som videnskabeligt referenceområde med adgangsforbud.

Fugle
Ynglefugle
De vigtigste ynglefugleforekomster findes på Langli. Der var tidligere over 9000 par sølvmåger og 2400 par sildemåger. Antallet er dog kraftigt reduceret siden 2015. Antallet af stormmåger er reduceret fra 2700 par til 135 i 2023 og hættemåger yngler uregelmæssigt. Andre kolonifugle som havterne og klyde er forsvundet. En meget tæt bestand af ynglende strandskade med op til 240 par i 2006 er svundet til blot 60 par i 2023. Skestork ynglede med op til 50 par i periode 2007-2019, men den er også forvundet. Ederfugl yngler med op til 200 par, mens en bestand af bramgås er forsvundet. Årsagerne til tilbagegangen for sølvmågerne skyldes dels forekomsten af ynglende ræv på Langli i 2020 og 2021, mens lukning af de mange minkfarme, og begrænsninger i rejefiskeriet med bomtravl har haft endnu større betydning. Skestork, bramgås og ederfugl har især været negativt påvirket af rævene, mens de øvrige ynglefugle har været negativt påvirket af de mange sølvmåger.

Skallingen er yngleplads for nogle få vadefugle (især rødben og strandskade) og ænder.

Træk- og rastefugle
Store antal ænder og vadefugle raster i området efterårstræk, vinter og forår. Spidsand er den talrigeste svømmeand, med tal på op til 3.000. I Ho Bugt kan man også se mørkbuget knortegås, gravand og pibeand. Vadefugle raster i stort antal i området, f.eks. lille kobbersneppe, strandskade, hjejle, storspove, almindelig ryle, islandsk ryle og sandløber. På Skallingen ses også mange fiskehejrer og en del sølvhejrer. Rastende rovfugle omfatter havørn, rørhøg, blå kærhøg, fjeldvåge, vandrefalk og dværgfalk.

Andre dyr
På sandbankerne i Hobo Dyb, Hjerting Løb og Grådyb kan man se både spættet sæl og gråsæl. Odder forekommer nu almindeligt på Skallingen. På Langli er der desuden en meget tæt bestand af hare.

Adgang
Fra rute 431 mellem Varde og Oksby fører Hovej sydpå til Ho by. Skallingevej fortsætter ud til Skallingen, hvor der er to P-pladser. Den sydligste ligger ved den tidligere redningsstation ("Madpakkehuset") hvor der er en udstilling om området samt indendørs picnicfaciliteter og toiletter. Herfra kan man gå ad et hjulspor eller langs stranden til Skalling Ende.

I Ho kan man også følge Sønderballevej mod Nyeng, med udsigt til Ho Bugt. Herfra kan man gå ad en 4 km lang ebbevej ud til Langli hvortil der kun er adgang 16. juli – 15. september. Færdsel kræver kendskab til tidevandet og vejrudsigten.

Det er forbudt at medtage hunde på Skallingen eller Langli af hensyn til fugle- og dyrelivet. Færdsel i Hobo Dyb mellem Skallingen og Langli Ebbevej er forbudt hele året rundt.

 

 
Silde- og sølvmåger, Langli, juli 2009. Foto: Lars Maltha Rasmussen