I Hanherred, Nordvestjylland, mellem Thisted og Fjerritslev

Af international betydning både som rasteplads og ynglelokalitet. Danmarks vigtigste ynglested for vand- og sumpfugle. Mange fugle hele året rundt.
Se Google-map med fugletårne, fugleskjul, P-pladser, m.v.  

Beskrivelse
Vejlerne dækker et område på 60 km2 og ligger nord for Limfjorden, afgrænset af Lønnerup Fjord vestpå, Lund Fjord nordpå, og Bygholm Vejle østpå. Omkring en tredjedel af området – knap 2000 ha - er dækket af en sammenhængende, tæt rørskov, der er Skandinaviens største. 

Op til 1870’erne bestod Vejlerne af to lavvande arme af Limfjorden. I forbindelse med landindvindingsprojekterne efter 1864 blev området inddiget og drænet, men uden stor succes. Til sidst, i 1916, blev pumperne standset og dræningen opgivet. Området blev efterhånden forvandlet til en mosaik af rørskove, enge og lave brakvandssøer: et paradis for fugle og dyr. Det blev udnyttet til græsning, høst af hø og tagrør, erhvervsfiskeri og jagt. I 1958 blev området udnævnt til naturreservat og i 1960 til Danmarks største naturvidenskabelige forskningsreservat. I 1965 blev hovedvejen A11 ført over Bygholmdæmningen. Samtidig byggedes en centralsluse, hvorved vandniveauet i den østlige del af Vejlerne blev sænket. Som følge heraf gik fuglelivet i denne del dramatisk tilbage. 

I 1993 blev Vejlerne erhvervet af Aage V. Jensen Charity Foundation (nu Aage V. Jensen Naturfond). Fonden arbejder på at bevare og, hvor det er muligt, at forbedre dette enestående område ved vandstandsregulering og afgræsning af engene. Der er bygget flere fugleskjul og et naturcenter.

Fugle

Vejlerne er det største fuglereservat i Nordeuropa og et af de vigtigste områder for ynglende og rastende vandfugle. Mere end 300 fuglearter er blevet registreret i reservatet, hvoraf 130 har ynglet. Området er det vigtigste levested i Danmark for mere end 10 arter.

Ynglefugle
Rørskovene rummer store ynglebestande af småfugle som sivsanger, kærsanger, rørsanger, skægmejse og rørspurv. Sydlig blåhals er også dukket op som ynglefugl. Over halvdelen af den danske bestand af rørdrum holder til i rørskovene. Her yngler også rørhøg, vandrikse og plettet rørvagtel. Reservatet huser Danmarks største ynglebestand af traner med anslået 10-15 par. I Kogleakssøen, i den åbne del af rørskoven, yngler den sjældne sortterne, med varierende ynglesucces pga. vejrforholdene og prædation. Man har forsøgt at hjælpe ternerne ved at udlægge kunstige redeflåder. Der er en pæn ynglebestand af hættemåge og mindre kolonier af fjordterne og havterne. Alle de fire danske lappedykkerarter yngler her (lille, toppet, gråstrubet og sorthalset lappedykker). Man regner med at der yngler over 1000 par grågås, der om foråret ses sammen med trækgæsterne. Ynglende andefugle omfatter bl.a. knarand, spidsand, skeand og atlingand. 

På øen Melsig i Arup Vejle er der en stor skarvkoloni med 8-900 par. For nogle år siden begyndte skestork at yngle på øen og antallet voksede til over 40 par, men i 2019 var der ingen sikre ynglepar. 

Som noget nyt etablerede sølvhejre sig som ynglefugl i fiskehejrekolonien i Glombakskoven i 2016 og var dermed Danmarks første egentlige ynglekoloni af arten. Arten har ynglet her sidenhen, men både sølvhejrene og fiskehejrene er de sidste år blevet forstyrret af havørn.

I Vejlerne yngler alle vadefugle der er tilknyttet den danske strandeng: strandskade, klyde, vibe, almindelig ryle (engryle), brushane (hvis antal varierer meget fra år til år), dobbeltbekkasin, stor kobbersneppe og rødben.

Træk- og rastefugle
Mange af de fugle, der raster i Vejlerne, optræder i tusindtal. Så godt som alle danske svømme- og dykænder træffes her. Især i april ses store flokke af hvinand og toppet skallesluger, der fouragerer på Limfjorden men overnætter i Vejlerne. Andre andefugle er knopsvane, gravand og stor skallesluger. Store flokke af gæs bruger engene som fourageringsplads. Det er især sædgås, kortnæbbet gås, grågås og bramgås der ses, især i marts/april, men også blisgås og canadagås. Skestorke raster i området fra foråret og indtil slutningen af september.

Vadefugle ses overalt i området, især klyder, hjejler, viber, almindelige ryler (engryler), store kobbersnepper, rødben og tinksmed. 

Der er mange rovfugle i området, der tiltrækkes af de store vandfugleflokke. Såvel forår som efterår ses rørhøg, blå kærhøg, spurvehøg, musvåge, fjeldvåge, tårnfalk, dværgfalk og vandrefalk. Fiskeørn er en regelmæssig gæst. Havørn ses hele året rundt i området. Som i resten af landet har den været i markant fremgang de seneste år. Forekomsten i Vejlerne topper i efterårsmåneder, især i november måned, hvor op til 16 er blevet set på Bygholm Vejle.

Om sensommeren/efteråret raster en del traner i området. De formodes at være danske ynglefugle og deres unger, der her samles før de flyver sydpå. Især fra Kraptårnet kan man fra august til november ofte se traneflokke - sommetider mellem 100-200 fugle. De flyver til og fra overnatning på Bygholm Vejle. Skestorke optræder også i imponerende mængder i sensommer/efterår. Sølvhejrer samles her i efteråret og er blevet set flyve til kollektiv overnatning i en lille granlund ved Kogleakssøen. Ligeledes om efteråret ses mange vadefugle, især store flokke af hjejle (op til 25.000 i oktober/november) og viber. Mange andefugle fouragerer på engen, især pibeand, krikand og gråand. 

Om vinteren huser området store flokke af sangsvane og nogle få pibesvaner. Vejlerne er også overvintringssted for flere vandrefalke.

Af og til ses sjældne fugle i området. I løbet af de sidste år f.eks. stribet ryle, rødhovedet and, rødhalset gås, steppehøg, odinshane, sort stork og amerikansk krikand.

Andre dyr
Sandsynligvis rummer Vejlerne Danmarks største bestand af odder. Kronvildt holder også til i området.

Adgang
Vejlerne ligger på hovedvejen A11 mellem Thisted og Fjerritslev. Der er ikke adgang for offentligheden i selve reservatet, men der er mange udsigtspunkter og fugleskjul, hvorfra man kan observere fuglelivet. Det er en god idé at benytte folderen med kort om området, udgivet af Aage V. Jensen Naturfond, samt fondens foldere om de enkelte tårne. De kan downloades fra Aage V. Jensen Naturfonds hjemmeside om Vejlerne (se link til højre). Hjemmesiden rummer også detaljerede rapporter om fuglelivet siden 2011, der kan downloades.

1. Bygholm Vejle omfatter Bygholmengen syd for Krapdiget. Her yngler der klyde, stor kobbersneppe, almindelig ryle og brushøns og her kan man se de fouragerende gæs, ænder og vadefugle. Der er i alt fem vigepladser/P-pladser på Bygholmdæmningen syd for Bygholm Vejle, samt Naturrum Vejlerne med fugleskjul og toiletter (egnede for folk med handicap).
2. Kraptårnet kan nås ved at køre nordpå på den østlige side af Bygholm Vejle. Fra tårnet kan man se ud over Bygholmengen samt det store rørskovsområde nord for diget. Rørskoven skjuler en stor bestand af rørdrum. Her yngler der også store bestande af gråstrubet lappedykker, rørhøg, grågås og hættemåge. Fra tårnet kan man være heldig at se brushanen optræder på dansepladsen. Her er også det bedste sted at se på tranerne der raster på diget og på engen om eftermiddagen og om aftenen.
3. Kogleakssøen, som er en del af Bygholm Vejle, nås ved at køre nordpå på den vestlige side af Bygholm Vejle fra Øsløs, og derefter østpå til skjulet ved Kærup Holme. Her yngler der gråstrubet lappedykker, atlingand, skeand og sortterne. Dobbeltbekkasin ses i stort antal. Skægmejser flyver rundt i rørskoven bagved skjulet. Rørdrum og rørhøg holder til her.
4. I den østlige ende af dæmningen mellem Han Vejle og Lund Fjord er der to P-pladser. Herfra går der gangbroer ind i rørskoven på både den nordlige og sydlige side af dæmningen. Nordpå kommer man til et fugletårn med udsigt over Lund Fjord, og sydpå til et fugleskjul med udsigt over Han Vejle. Der er borde og bænke undervejs på ruten. I rørskoven ser/hører man skægmejse, rørsanger, rørspurv, vandrikse, blishøne og rørdrum. På vandet er der flere andearter. Sensommer/efterår byder på store flokke af stær, der overnatter i tagrørene.
5. Sydvest for Tømmerby Fjord er der et stort fugletårn ved en P-plads ved hovedvejen. Ved fjorden yngler der rørdrum og nogle par rørhøg. En redeplatform mod nordøst bruges af ynglende strandskader. Desuden ses ofte gråstrubet lappedykker, blishøne og gråand.
6. Ved vejen mellem Vesløs og Arup dæmningen er der et fugleskjul med udsigt over Arup Vejle, hvor øen Melsig huser en stor skarvkoloni, men også ynglende sølvmåger, sildemåger, knopsvaner og flere andearter. Mange vadefugle og gæs fouragerer på engene ned til vandet.
7. På Arup dæmningen syd for Østerild Fjord er der flere steder hvor man kan standse og se ud over fjorden.  
8. Østerildtårnet har udsigt over Østerild Fjord og Arup Vejle. Fra P-pladsen syd for Aalborgvej (øst for Østerild) kan man gå eller cykle ud til tårnet (ca. 1½ km). Om sommeren er der gode chancer for at se skestork. Forår og efterår samles der store flokke af bramgæs. Havørn ses hele året. Med held kan man få øje på en odder i Tømmerby Å.