Af Hans Meltofte 

Hvis man er i gang med at indsamle et stort observationsmateriale (se artiklen ” Lav selv fuglestudier” her) og gerne vil bearbejde det – enten til egen fornøjelse eller endnu bedre til en faglig artikel – er der her nogle gode råd til, hvordan man griber det an.

Bearbejd resultaterne løbende
I alle undersøgelser opstår nye problemstillinger undervejs. Det viser sig måske, at den metode, man har brugt, ikke tager højde for visse forhold, ligesom der hurtigt kan vise sig behov for at supplere med andre undersøgelser. Ofte vil det endda være nødvendigt at begynde helt forfra ud fra de erfaringer, man har gjort sig det første år. Den eller de første sæsoner vil derfor ofte være en forsøgsperiode, hvor man får skudt sig ind på problemerne og gør nogle værdifulde erfaringer. For at kunne udnytte disse fuldt ud, må man løbende bearbejde materialet, dvs. stille det op i tabeller og diagrammer og se, hvad det viser. En del af spændingen ved at arbejde med projekter er netop at følge med i – fra år til år – om de ideer, man startede med, holder, eller man når nye erkendelser.
    At lave skemaer, tabeller og diagrammer er en kunst i sig selv. I første omgang har man brug for at lave skemaer, som materialet løbende kan føres ind i. Her vil det være en fordel at begynde med et regneark som f.eks. Excel. På den måde har man hele tiden styr på tingene. Venter man til sidst, er det ofte en helt uoverkommelig opgave. Lav et dataark, hvor der så vidt muligt er plads til alle oplysninger, der skal bruges ved bearbejdelsen. I nogle studier er det praktisk at lave skemaer, som kan bruges direkte i felten, hvorefter man så taster data ind, når man kommer hjem.
    Der kan ikke gives regler for, hvordan et materiale skal bearbejdes. Det afhænger helt af det enkelte materiale, og hvad man ønsker at bruge det til. Det bedste råd er at se, hvad andre har gjort med lignende materialer. Det ser man først og fremmest i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift. Læs artiklerne grundigt og se, hvordan man har båret sig ad.
    Al bearbejdelse går ud på at sammenfatte undersøgelsesresultaterne i overskuelig og sammenlignelig form. Det indebærer f.eks., at man ved hjælp af gennemsnitsberegninger sammenfatter store talmaterialer og gør dem sammenlignelige med resultater fra tilsvarende undersøgelser andre steder. Samtidig skal der korrigeres for uregelmæssigheder i f.eks. optællingernes hyppighed. Dette gøres for trækobservationer ved at omregne de optalte forbitrækkende fugle til fugle pr. observationstime eller -dag. Tilsvarende omregnes andre fugletællinger til fugle pr. arealenhed (ha eller km2). Men der skal være rimelighed i tingene. Man skal ikke omregne en hættemågekoloni i en lille mose til par pr. km2, når fuglene vitterligt er afhængige af et langt større fourageringsområde end selve mosen. Man kan derimod beregne redetætheden inden for selve kolonien. Det er hele denne proces, der viser, om man kan tænke sig om, og om man har biologisk fornemmelse. Alle laver fejl i begyndelsen, og ingen bliver nogensinde fuldkomne. Det er derfor, det er så vigtigt at have nogen at diskutere med. Det forbedrer som regel resultaterne.

DOFbasen
Dansk Ornitologisk Forenings centrale database med fugleobservationer fra hele landet indeholder mange millioner fugledata, som er en guldgrube at kaste sig over, hvis man er interesseret i fuglenes forekomst i Danmark. Allerede selve databasen indeholder mange funktioner til at bearbejde data, og ved at lave søgninger på bestemte arter enten i hele landet eller i udvalgte områder og perioder, kan man udtrække data og overføre dem f.eks. til egne Excel-ark.
    DOFbasen har faktisk gjort det nemmere end nogen sinde tidligere at samle og bearbejde meget store datamængder, og det er nærmest en foræring til enhver seriøst interesseret ornitolog at bearbejde nogle af disse mange data til artikler eller rapporter.
    Dette gøres allerede i foreningens såkaldte rapportgrupper, som hvert år udgiver Fugleåret (se her), men der er langt rigere muligheder end det, så det er bare med at komme i gang.
    Det samme gælder de mange millioner observationer fra foreningens fuglestationer, hvor der ligger lange tidsserier, som det ville være særdeles værdifuldt af få bearbejdet.

Litteratursøgning
Noget af det vigtigste ved enhver undersøgelse er kendskab til, hvad der tidligere er skrevet om emnet. Herved får man klarhed over, hvad der allerede vides, hvordan forholdene er andre steder, og ikke mindst, hvordan andre har båret sig ad med at undersøge de pågældende forhold. Et godt litteraturkendskab er helt afgørende for enhver, der ønsker at undersøge et emne med henblik på at publicere resultaterne.
    En professionel ornitolog begynder oftest en undersøgelse med at studere litteraturen, men for de fleste andre er det noget, man arbejder sig ind i undervejs. Efterhånden som man begynder at opnå nogle resultater, melder ønsket sig også om at få mere at vide og se, hvad andre har fundet ud af. Når man selv er godt i gang, får man også meget mere ud af at læse om emnet.
    Nu til dags starter mange med at se, hvad de kan finde på Internettet. Med passende søgeord på dansk, engelsk og evt. andre fremmedsprog findes ved hjælp af Google eller en anden søgemaskine en vis del af de undersøgelsesresultater, som er blevet offentliggjort på nettet. Meget relevant information kan dog endnu ikke findes på nettet, så søgning i papirbaserede udgivelser er fortsat nødvendig.
    Man kan søge litteratur ved hjælp af bibliotekernes søgesystemer, men i virkelighedens verden er det langtfra alle, der gør det. De fleste følger løbende med i de gængse fagtidsskrifter, men det fordrer jo, at man har adgang til en af universiteternes tidsskriftfremlægninger eller bor i nærheden af Dansk Ornitologisk Farenings bibliotek. De, der ikke er så privilegerede, må prøve at arbejde sig ind på emnet ved hjælp af personer, der kender litteraturen, eller ved at gå ud fra de store håndbøgers litteraturlister.
    Arbejder man med en bestemt art, kan man finde den væsentligste litteratur i Birds of the Western Palearctic, Handbuch der Vögel Mitteleuropas og Handbook of Birds of the World, som kan lånes på hovedbibliotekerne.
    Til eftersøgning af den ældre litteratur herhjemme er der først og fremmest Anders Pape Møllers Dansk Ornithologisk Bibliografi. Heri findes "al" ornitologisk litteratur udgivet i Danmark til og med 1970 opdelt efter 34 emner, herunder arter og artsgrupper. Herefter findes en række årlige bibliografier i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift mellem 1975 og 1979.
    Har man først fundet et af de nyeste nøgleværker om emnet, arbejder man sig videre ud fra litteraturlisten i dette. Når man har fundet nogle artikler eller bøger, som man mener, man har brug for, kan de bestilles på et hvilket som helst kommunebibliotek, som så rekvirerer dem fra universitetsbibliotekerne. Arbejder man med et bestemt emne, kan man hurtigt opbygge en samling fotokopier af alle væsentlige artikler om emnet. Det er vigtigt at have den relevante litteratur inden for rækkevidde hele tiden.
    De fleste videnskabelig artikler udgives i dag på engelsk, man mange viger umiddelbart tilbage for fremmedsproget litteratur. Det kan også være svært i begyndelsen, men man lærer forbavsende hurtigt at læse faglitteratur, fordi det er de samme fagudtryk, som går igen på de fleste sprog. Har man først lært dem, går det hurtigt. Dansk Ornitologisk Forening har udgivet en Engelsk-dansk Ornithologisk Ordbog af Kaj Westerskov, ligesom Johannes Erritzøe sammen med tre kolleger har udgivet The Ornithologist’s Dictionary på forlaget Lynx. De kan stærkt anbefales til alle, som vil forsøge sig med faglitteraturen. Vil man arbejde seriøst med fugle, kan man ikke undvære den fremmedsprogede litteratur.

Rapporter, artikler og afhandlinger
Selvom man har gået og puslet med nogle småundersøgelser, har man absolut ingen forpligtelse til at offentliggøre resultaterne. Man kan hygge sig med tingene, som man har lyst til. Men det er nu en stor fornøjelse at se resultaterne af sine anstrengelser på tryk, at gøre dem tilgængelige for andre med samme interesse og se dem indgå i en større helhed. At lave en stor og god undersøgelse uden at bearbejde og publicere resultaterne er på en måde det samme som at købe byggematerialerne til et hus og opmagasinere dem på byggegrunden uden nogensinde at bygge huset.
    Der er imidlertid en række forhold, som forpligter en til at offentliggøre resultaterne: Hvis man har trukket på andre menneskers hjælpsomhed under påberåbelse af, at man var i gang med en videnskabelig undersøgelse, hvis man har fået økonomisk støtte til undersøgelsen fra fonde eller lignende, eller hvis man på nogen måde har belastet fuglene for at opnå sine resultater. Sidstnævnte gælder f.eks. projektorienteret ringmærkning, alt arbejde omkring fuglereder og andre undersøgelser, som forstyrrer fuglene.
    Der er flere "niveauer", hvorpå man kan publicere sine resultater. Enklest er at lave en lille rapport, som kan kopieres for næsten ingen penge og deles ud til interesserede venner og bekendte. Sådanne rapporter bør altid sendes til Dansk Ornitologisk Forening, uanset kvaliteten. Alle resultater har foreningens interesse.
    Publiceringsformen afhænger helt af materialets beskaffenhed, og hvor meget man har gjort ud af bearbejdelsen. Ønsker man at præsentere materialet i relativt ubearbejdet form med mange enkeltobservationer og andre detaljerede oplysninger (såkaldte primærdata), vil en rapport ofte være mest nærliggende. Laver man en rapport, bestemmer man selv, hvordan det hele skal se ud, og hvad og hvor meget der skal stå. Skønnes rapporten at være af væsentlig interesse, er der endda mulighed for at få den trykt og udgivet af DOF.
    En anden mulighed er at at publicere rapporten på "nettet." Det giver en række fordele frem for udgivelse på papir. Nu til dags er det blevet lettere at tage billeder og film og lave lydoptagelser og lagre disse ting elektronisk. Disse billeder, lyde og film kan med fordel erstatte lange beskrivelser af f.eks. adfærd og fuglestemmer.
    Ved elektronisk publicering kan samtlige basisdata gøres tilgængelige, så andre kan bruge dem i en større sammenhæng eller kan kontrollere artiklens konklusioner.

Hvad er forskellen på artikler og afhandlinger?
Det er vigtigt af forstå forskellen på en almindelig artikel og en videnskabelig artikel eller afhandling. I en artikel i f.eks. Fugle og Natur eller et af DOFs lokalblade forformidler man sit projekt i en fortællende form. Der bringes eventuelt nogle kurver og tabeller til at illustrere forholdene, men der bringes ingen gennemført dokumentation. I en videnskabelig artikel eller afhandling i f.eks. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift skal man derimod følge visse regler for præsentation af undersøgelsen, dens formål, metoder, dokumentation og til sidst kommentarer og tolkninger til resultaterne. Princippet er, at enhver, der læser afhandlingen, skal have mulighed for at sætte sig ind i præcis hvad, der er blevet gjort, og selv kunne vurdere og kontrollere værdien og pålideligheden af resultaterne.
    Afhandlinger er "byggeklodserne" i al vores viden om fuglene og naturen i øvrigt. Enhver fuglebog, felthåndbog eller større artikel bygger på et stort antal afhandlinger om fuglenes udseende, fjerdragter, udbredelse, antal, bestandsop- og nedgange, føde, ynglebiologi, trækforhold og meget andet. I den store sammenhæng er kommunikationsvejen den, at alle de mange oplysninger, som præsenteres i den stadige strøm af afhandlinger i en lang række fagtidsskrifter, en gang imellem samles i større oversigtsværker eller håndbøger, hvorfra oplysningerne så viderebringes i lærebøger og mange mere populære artikler og bøger.

Hvor får man en afhandling publiceret?
Når man har udskrevet og opstillet sine resultater og har fået samlet så mange data, som man synes, man kan magte, er det tiden til at foretage den endelige bearbejdning og skrivning af rapporten, artiklen eller afhandlingen. Mener man, at resultaterne er så spændende, at de fortjener en seriøs bearbejdning og publicering, er der herhjemme især to tidsskrifter, man kan stile imod. Det væsentligste i denne sammenhæng er Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT), som bringer videnskabelige artikler fortrinsvis om den danske og grønlandske fuglefauna. Det andet er Flora og Fauna, som udgives af Naturhistorisk Forening for Jylland, og som fortrinsvis bringer artikler om naturhistoriske emner fra Danmark.

Man må begrænse sig
Der er imidlertid nogle oplagte faldgruber, som mange falder i, før de når frem til den endelige bearbejdning af materialet. Den første er, at man bliver ved med at samle data i det uendelige uden at kunne tage sig sammen til at få bearbejdet nogen af dem. Man skal hele tiden "lige have et år til", eller der er nogle flere detaljer, der skal med. De færreste gør sig klart, at det oftest er et langt større arbejde at bearbejde og publicere et materiale end at indsamle det. Skriv derfor nogle mindre rapporter og artikler undervejs og bearbejd eventuelt dele af materialet efterhånden, som det kan tåle en selvstændig bearbejdelse. Det er beskæmmende at tænke på, hvor store og værdifulde undersøgelsesresultater, der ligger rundt omkring i mange ornitologers skuffer og samler støv, fordi de, der lavede dem, knækkede halsen undervejs, eller ventede så længe med bearbejdelsen, at uddannelse, familie, job eller andre interesser kom i vejen. Det virker også stimulerende at se nogle af sine resultater blive færdige, og man lærer uendelig meget af at skrive sine første artikler.
    Når undersøgelsen er færdig, skal man gå direkte til den endelige bearbejdelse og artikelskrivning. Midlertidige bearbejdelser på dette stadium ender som regel med at blive de endelige. Man har faet stillet sin nysgerrighed og har ikke energi til at begynde forfra igen. Den endelige bearbejdelse skal foregå samtidig med, at man skriver. Herved har man hele tiden en "gulerod” foran næsen: Spændingen ved at se, hvad resultatet bliver.
    Nøjagtig det samme gælder "biprodukter." Man kan som nævnt bearbejde og publicere mindre dele af materialet undervejs. Men er undersøgelsen først færdig, skal man gå direkte til hovedsagen. Den største og vigtigste afhandling skal skrives først. Det er så fristende at skrive om de små og overskuelige ting først, men alt for ofte ender det med at være de eneste, som bliver færdige. Del eventuelt resultaterne op i mindre og mere overskuelige emner, men skriv den vigtigste artikel først.

Læs instruktionen!
De fleste fagtidsskrifter har på indersiden af omslaget og på deres hjemmeside en vejledning for forfattere, hvoraf det fremgår, hvilke regler man skal rette sig efter i det pågældende tidsskrift. Er man i tvivl om forskellige "standarder" vedrørende opbygning, tegnsætning, brug af referencer mv., kan man se, hvordan det er gjort i de trykte artikler. Redaktører bliver bestemt ikke mere imødekommende over for ens artikel, hvis manuskriptet afslører, at forfatteren end ikke har læst instruktionen. Man risikerer at skulle revidere hele manuskriptet. For DOFT kan man se en detaljeret vejledning på DOFs hjemmeside (se her).
    Videnskabelige artikler er normalt bygget op efter et vist system, som omfatter indledning, materiale og metode, resultater, diskussion, resumé og referenceliste.

Indledning
I indledningen præsenteres formålet med undersøgelsen, evt. nogle helt generelle bemærkninger om vor hidtidige viden om den pågældende problematik med henvisning til hovedværkerne. Skriv kort om hvor, hvornår og af hvem undersøgelsen blev udført, alt sammen afpasset efter karakteren af undersøgelsen. Til sidst takkes de personer, som har hjulpet på forskellig vis, enten under feltarbejdet, under bearbejdelsen af materialet eller med råd og dåd under skrivningen af artiklen. Også de personer, som kritisk har gennemlæst manuskriptet – en meget vigtig proces – takkes her.

Materiale og metode
Her beskrives præcis, hvad man har gjort, hvordan materialet er indsamlet, og hvordan det er bearbejdet. Man beskriver undersøgelsesområdet, og det angives, hvor mange observationsdage eller -timer, der danner baggrund for de forskellige dele af materialet (vises eventuelt i tabelform), samt i hvilke perioder og år. Ved hjælp af oplysningerne i dette afsnit skal alle undersøgelsesresultaterne kunne vurderes af læseren. En helt fremmed person skal kunne gentage undersøgelsen et andet sted eller en anden gang efter de samme principper og dermed opnå sammenlignelige resultater. I dette afsnit defineres også alle ikke entydigt kendte begreber, såsom alders- og dragtangivelser mv.
    Ved beskrivelse af metoderne refereres der til metodevalget i andre undersøgelser af tilsvarende karakter. Såfremt der er anvendt en alment accepteret standardmetode, henvises blot til en autoritativ beskrivelse af denne.

Resultater
Dette er artiklens vigtigste afsnit. Her dokumenteres alle undersøgelsens resultater i form af data både ved konkrete beskrivelser i teksten og i form af tabeller og figurer. Oplysningerne i dette afsnit skal så vidt muligt holdes fri af forfatterens personlige vurderinger og meninger. Dog kan diskussionen af mindre detaljer medtages her, men altid sådan at det klart fremgår, hvad der er facts, og hvad der er udlægning.
    Eventuelt refereres meget kort til resultaterne af tidligere undersøgelser, men kun hvor det underbygger eller fremmer forståelsen og vurderingen af resultaterne fra ens egen undersøgelse og uden egentlig diskussion af eventuelle forskelle eller ligheder.

Diskussion
Her sættes undersøgelsesresultaterne ind i en større sammenhæng. Ved hjælp af den øvrige litteratur om emnet diskuteres eventuelle forskelle og ligheder og deres årsager. Prøv at "tegne" et overordnet billede af emnet: F.eks. fuglenes "optræden" i undersøgelsesområdet i relation til deres liv resten af året eller i en større geografisk sammenhæng. Selve undersøgelsens konklusion(er) drages, og der påpeges eventuelle mangler i form af forbehold overfor resultaternes almengyldighed.

Vær kritisk!
Forsøg ikke at få materialet til at se ud af mere, end det er, eller at dække over huller og usikkerhedsmomenter. Tværtimod skal disse påpeges, således at misforståelser kan undgås. Videnskab er en fremadskridende proces, hvor ingen nogensinde kommer til at sige det endegyldige ord. Artiklen skal vise det, man nåede frem til. Det kan så efterprøves af andre, og derfra kan andre fortsætte arbejdet med at skaffe større viden og indsigt.

Respekter andres arbejde!
Kom ikke med nedsættende bemærkninger om andre, som måske nåede frem til et andet resultat. Ens eget arbejde vil også blive revideret, efterhånden som vi får mere viden. Andre er ikke ringere, fordi de ikke for længst har fået den samme geniale idé som en selv. Glæden ligger tvært imod i at deltage i den proces, som forhåbentlig efterhånden skaber mere indsigt og forståelse.

Sproget
De fleste synes, at sproget i videnskabelige artikler er tørt og kedeligt. Videnskabelige artikler vil altid være relativt "tunge" at læse, fordi der stilles strenge krav om præcis formulering, men der kan bestemt gøres meget for at skrive dem mere læsevenligt. Skriv korte sætninger, og prøv at skrive en lille smule mere levende. Prøv i første sætning i hvert afsnit at gøre det klart for læseren, hvad afsnittet drejer sig om, i stedet for at begynde med "Adam og Eva" hver gang. Hvis læseren fra begyndelsen ved, hvad ideen er, så "fanger" teksten, og stoffet bliver langt mere tilgængeligt og forståeligt. Beskriv ikke i teksten, hvad enhver kan se af figurer og tabeller, men fremdrag hovedpunkterne kort og klart.

Litteraturhenvisninger
Enhver oplysning, som ikke er resultatet af ens egen undersøgelse, skal forsynes med angivelse af kilden. Det betyder, at alle oplysninger undtagen banale og alment kendte forhold, som der henvises til eller sammenlignes med i artiklen, skal forsynes med en henvisning (reference) til den artikel eller bog, hvorfra den pågældende oplysning er hentet. Dette gøres ved i teksten at anføre forfatterens efternavn og årstallet for offentliggørelsen. Disse henvisninger samles så i en speciel referenceliste bagerst i artiklen med alle de informationer, der skal til for at finde kilden via biblioteksystemet. Den præcise instrukt om, hvordan dette gøres, fremgår af det tidsskrift, man ønsker sin artikel trykt i.
    Har man citeret flere artikler af samme forfatter, anbringes de efter hinanden i kronologisk orden (efter årstal), og med a og b efter årstallet, hvis der er flere fra samme år. Er der flere forfattere, medtages alle i referencelisten. I teksten medtages derimod kun op til to forfatternavne. Er der tre eller flere, anføres kun den førstes efternavn efterfulgt af "et al.", som betyder "og andre." Citeres flere værker for den samme oplysning i teksten, anbringes forfatternavne ikke alfabetisk, men efter årstal med den ældste reference først.
    Bøger og rapporter angives med udgivelsessted (forlag og trykkested), og i nogle tidsskrifter også med sideantal. Der skrives f.eks. 49pp. (efter latin: paginae).
    Kun offentliggjorte oplysninger må citeres på denne made. Ved hjælp af litteraturlisten skal man kunne skaffe de pågældende værker via et bibliotek. Artikler, som er accepterede til trykning i et tidsskrift, kan dog citeres med "in print" eller "i trykken" i stedet for årstallet. Oplysninger, som er modtaget skriftligt, kan citeres med "in litt." efter oplyserens navn. Tilsvarende angives "pers. com." eller "pers. medd.", når oplysningerne kun er givet mundtligt. Ved "in litt."og "pers. medd." angives også meddelerens fornavn eller initialer.

Engelsk resumé
Er man ikke god til engelsk, må man skrive resumeet på dansk og få en engelskkyndig til at oversætte det. Resumeet skal indeholde alle de oplysninger og konklusioner, som skal til, for at en udlænding kan forstå artiklen. Med den enorme mængde videnskabelige artikler, som udkommer, bruger fagfolk desuden resumeet til at orientere sig om indholdet af artiklen, og dermed om den indeholder noget af interesse for den pågældende. Resumeet er derfor meget vigtigt for hele præsentationen af artiklen, og man skal gøre sig umage for at lave det kort og klart og få alle de væsentligste oplysninger med.
    Figur- og tabeltekster er også vigtige i denne sammenhæng. De engelske udgaver skal ikke bare være forkortede udgaver af de danske, men forklarende, således at en udlænding kan få de vigtigste oplysninger uden at kunne læse teksten.

Statistik
Når man læser videnskabelige artikler, støder man ofte på ord som "statistisk signifikant" efterfulgt af nogle uforståelige tegn og tal. Det er angivelser af, hvorvidt de fundne forhold kan anses for at være reelle, eller om de kan skyldes tilfældig variation. Ved hjælp af en række forskellige beregninger kan man sige, hvor stor sandsynligheden er for, at en funden forskel f.eks. i forekomsten af to fuglearter er tilfældig. Er chancen statistisk set mindre end 5 %, siger man, at forskellen er statistisk signifikant på 5 %-niveau, og det angives som p < 0,05.
    Beregningerne bygger på, at jo flere optællinger, man har, som viser den pågældende forskel, jo sikrere må den anses for at være. Det drejer sig altså om at have et tilstrækkeligt stort materiale (men på den anden side ikke om at indsamle flere data end nødvendigt). Biologisk statistik er beskrevet i en del lærebøger, men det er meget vigtigt at få en, der ved noget om statistik, til at hjælpe sig i begyndelsen.
    På engelsk findes en statistisk vejledning specielt for ornitologer. Den er udgivet af British Trust for Ornithology og hedder Statistics for Ornithologists, BTO Guide no. 22.

En eller flere forfattere    
Har man været alene om at gennemføre undersøgelsen og selv skrevet artiklen, er der ingen problemer. Men der er adskillige eksempler på, at problemer om, hvem der skal med som forfattere, og hvilken rækkefølge de skal stå i, kan give anledning til lange, opslidende og nogle gange endda ødelæggende diskussioner.
    Alle, som har bidraget afgørende ved bearbejdelsen og skrivningen af artiklen, bør med som forfattere. Feltarbejdet er det vanskeligere at tage stilling til. Alle observatørerne på en fuglestation kan selvfølgelig ikke medtages, men har en lille gruppe gennemført en bestemt undersøgelse i fællesskab, så kan "feltarbejderne" også komme med på forfatterlisten. Hvad angår rækkefølgen, bør den, som har skrevet artiklen eller hovedparten af den, stå først. Herefter de øvrige efter indsats eller alfabetisk orden. Se evt. DOFs videnskabelige udvalgs anbefalinger (se her) omkring disse forhold.

Figurer, tabeller og fotografier
Figurer og diagrammer laves bedst i et professionelt tegneprogram, men Excel kan også bruges, hvis man udnytter mulighederne fuldt ud. Illustrationer skal fremstilles i mindst dobbelt størrelse af det, man ønsker ved trykningen. Dvs. mindst 2-3 gange større på hver led. Både typestørrelser og stregtykkelser skal indrettes herefter. Efter trykkeriets reduktion af størrelsen må de mindste bogstaver og tal ikke være mindre end 1 mm i højden, og streger må ikke være tyndere end 0,1 mm. Det viser sig som regel, at redaktionen sætter figurerne længere ned, end forfatteren havde regnet med, så lav typer og streger noget større end mindstemålene.
    Figurer, diagrammer mv. bliver langt pænere og mere instruktive, hvis der anvendes forskellige stregtykkelser, typestørrelser og farver alt efter vigtigheden af den information, de repræsenterer.
    Tabeller laves så enkle som muligt, og helst kun med nogle få vandrette og ingen lodrette streger. Både i figurer og tabeller bør fuglenavne også stå på latin, således at udlændinge kan forstå dem.
    Ved angivelse af årstidsmæssige forløb anbefales brugen af standardiserede tidsinddelinger. Såfremt der er materiale nok til det, foretrækkes "internationale femdages-perioder." Disse begynder 1. januar og inddeler året i 73 faste perioder på hver fem dage (perioden sidst i februar bliver på seks dage i skudår) uafhængigt af månederne. Ønskes grovere inddeling, kan dekader bruges. Disse inddeler hver måned i tre perioder. Primo (forkortes pri.) 1.-10. i måneden, medio (med.) 11.-20. og ultimo (ult.) 21.-30.(31.).
    Figurer og tabeller skal være selvforklarende, så man forstår dem blot ved hjælp af figur- eller tabelteksten.
    Figurer og tabeller skal ikke anbringes i manuskriptet, men placeres bagerst, og figurtekster skrives på særskilte ark.
    De fleste tidsskriftredaktioner bliver glade for nogle smukke fotografier til at illustrere artiklerne med. Tag eventuelt selv nogle i tide eller få andre til at tage nogle, der illustrerer emnet, den art eller den lokalitet, undersøgelsen drejer sig om.

Finpudsning, kritik og kontrol
Når manuskriptet er færdigt, bør man lade en anden læse det kritisk igennem. Find en, som har forstand på emnet, og som er indstillet på at gøre noget ved det. Jo mere man får rettet i denne fase, jo nemmere bliver behandlingen i redaktionen. Vær åben overfor kritikken. Alle manuskripter skal revideres for at blive gode nok. Når manuskriptet er revideret, skal det finpudses, og alle oplysninger, tal og referencer samt stavning af personnavne og latinske navne kontrolleres.
    Undgå hjemmelavede udtryk og forkortelser og undlad understregninger af overskrifter og lignende. Undgå også alle former for formateringer af overskrifter og afsnit, da de kun er til besvær for redaktionen og trykkeriet, som skal fjerne dem alle sammen.
    Når alt er færdigt, sendes manuskriptet ind til den adresse, som er angivet i et nyt nummer af tidsskriftet. Der vil så ofte gå en del tid med redaktionens bearbejdning af det, og man får det sikkert tilbage med ønsker om forskellige ændringer. Bliv ikke fornærmet over disse ønsker. Redaktører har stor erfaring i at forbedre manuskripter, og oftest bliver artiklerne meget bedre efter den redaktionelle behandling.
    Når artiklen er under klargøring til trykning, får man normalt en eller to korrekturer. Disse skal læses meget grundigt igennem. Ikke alene for stavefejl, men i endnu højere grad for fejl i talangivelser, tabeller, referencer osv. Gå dem igennem mindst to gange.

Foredrag
Allerede mens man er undervejs i en undersøgelse, kan man delagtiggøre andre i, hvad man laver og eventuelt få afprøvet nogle af sine ideer. Det kan f.eks. gøres ved at holde et foredrag. Her skal man imidlertid springe det meste om materiale og metode over og gå direkte til resultaterne. Kun de forudsætninger om undersøgelsesområdet mv., som er nødvendige for forståelsen af resultaterne, skal man fortælle om. Ellers er de fleste faldet fra, inden man er nået frem til det væsentlige.
    Lav en disposition over det, der skal siges. Det virker ikke godt at læse op af et manuskript. Lav i stedet en række stikord, som følger dispositionen og illustrationerne (f.eks. PowerPoint-slides). Pas på tiden. Prøv evt. at holde foredraget for nogle venner først og se, hvor lang tid det tager. Skal man give forklaringer til slides, skal man regne med mindst et minut pr. billede.
    Endvidere er der nogle helt elementære forhold, man skal huske. Tal højt og tydeligt og tal ud mod tilhørerne og ikke ind i lærredet eller ned i gulvet. Fortæl, hvad billederne viser. Det er ikke alle, der kender fuglene lige så godt som foredragsholderen.

God fornøjelse!

Denne artikel er en opdateret og bearbejdet udgave af en del af kapitlet ”Lav selv fuglestudier” side 205-222 i bogen Se på fugle. – G.E.C. Gads Forlag, 1987.