DOF er som grøn organisation stærkt optaget af og bekymret over klimaforandringerne og disses betydning for mennesker, økosystemer og biodiversitet. Udfasning af fossilt baserede brændsler og en omstilling til vedvarende energi er en nødvendighed for at beskytte klodens økosystemer og klima mod dramatiske og irreversible forandringer.

I juni 2020 vedtog regeringen en klimalov, der skal sikre en reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 % inden 2030 målt i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår klimaneutralitet som samfund senest i 2050. For at sikre opfyldelse af målet, skal klima-, energi- og forsyningsministeren årligt udarbejde et klimaprogram til Folketinget. Heraf skal blandt andet fremgå de planlagte klimatiltag og virkemidler. Nogle virkemidler kræver forskning og teknologisk udvikling og kan derfor først tages i brug på længere sigt, mens andre er kendte teknologier som vindmøller, solceller og biogasanlæg, der kan implementeres på kort sigt. Energikilderne i fremtidens energisystem forventes at udgøres af sol, vind, geotermi og biomasse i form af træ og restprodukter fra landbruget. Den langt overvejende energi-valuta forventes i fremtiden at blive el med deraf følgende behov for udbygning af infrastruktur.

De politiske målsætninger om en løbende udbygning af vedvarende energi er dog potentielt forbundet med en række problemer, som DOF finder det vigtigt at forholde sig til. Vi står både over for en klima-krise og en biodiversitets-krise, hvor klimakrisen er en medvirkende årsag til biodiversitetskrisen, og hvor løsning af klimakrisen samtidig potentielt truer biodiversiteten, idet flere virkemidler har store arealkrav. Placering af tekniske anlæg og ønsket om produktion af biobrændsler vil kræve plads i landskabet og dermed potentielt være i konflikt med plads- og arealkravet til beskyttelsen af biodiversitet og fugle, både her til lands og internationalt.  Flere af de tekniske anlæg udgør også en direkte potentiel risiko for fugle. Således er det velkendt, at der er en potentiel kollisionsrisiko for fugle med vindmøller og luftbårne elledninger samt en potentiel fortrængningsrisiko for fugle fra vigtige fouragerings- og rasteområder. Da der stadig er behov for viden på dette område, og effekterne af planlagte projekter kan være svære at kvantificere, må forsigtighedsprincippet gælde.

Dyrkning af energiafgrøder og brug af biomasse er kontroversielle emner, der potentielt giver anledning til øget udslip af drivhusgasser og lækageeffekt. Der mangler ofte forståelsesmæssig sammenhæng mellem klimakrisen og biodiversitetskrisen. Dette giver sig for eksempel udtryk i 1) dyrkning af energiafgrøder på lavbundsjord, hvor der i stedet burde ske retablering af naturlig hydrologi med henblik på naturgenopretning og kulstofbinding og 2) høst af biomasse i skove og levende hegn, hvor der af hensyn til biodiversiteten i forvejen mangler kontinuitet og dødt ved. Brugen af biomasse truer i mange tilfælde natur og biodiversitet, lige som klimaforandringerne i sig selv gør det.

DOF’s politik:

1. Natura 2000-områder og lavbundsjorde skal friholdes for opførelse af tekniske energianlæg og dyrkning af energiafgrøder.

2. Omstillingen til et klimaneutralt samfund ved etablering af tekniske energianlæg skal ske med stor hensyntagen til fugle og biodiversitet og efter grundige faglige analyser.

3. Opkøb til regeneration af tropeskov i områder med mange truede arter (DOF’s Klima- og Biodiversitetsfond) ved donationer fra foreningen selv, medlemmerne og firmaer. Regenerationen skal yde CO₂-kompentation for energiforbrug (varme, el & transport) og udlandsrejser (DOF Travel m.fl.)

4. Produktion af energiafgrøder, hvis formål alene er at bidrage som kulstofkilde i transport- og energisystemet, skal undgås. Kulstofkilden i fremtidens energisystem bør fortrinsvis komme fra affaldsprodukter fra eksempelvis landbrugsproduktion og fra opgradering af CO₂ til elektrobrændstoffer ved hjælp af strøm fra vedvarende energikilder som sol- og vindenergi, såkaldt Power to X.

5. Etablering af mere viden om fugles risiko for kollision med vindmøller og tilhørende transmissionsnet samt udvikling af afværgeforanstaltninger.

6. Kortlægning af områder, en såkaldt negativ udpegning, til lands og til vands, hvor vindmøller potentielt udgør en væsentlig trussel for fugles kollision eller fortrængning af et større antal fugle fra raste- og fourageringsområder.

7. Energitekniske anlæg som solceller, solfangere og vindmøller, der opstilles på land, skal fortrinsvis placeres i områder, der i forvejen er præget af menneskelig aktivitet som for eksempel langs motorveje og i industriområder.

8. Energitekniske anlæg bør effektiviseres og udvikles, så deres arealkrav løbende reduceres set i forhold til den leverede energimængde.

Læs videre om Klimatilpasning